Året er 1999.
I Hollywood hitter film som Den sjette sans og The Matrix, men i den lille flække Nordby samler de støv hos videoudlejningen Mega Video.
Langt fra storbyens pomp og pragt køber man parisertoasts på den lokale tank, og de unge mødes nede ved sportspladsen.
Alt ånder fred og idyl, indtil en mystisk bil dukker op, og drengen Alex forsvinder.
Hans venner Lukas og Kris samt søsteren Emma sætter sig for at finde Alex. De undgår landbetjenten Christian, fordi han ikke er den skarpeste kniv i skuffen.
Det ved de, for han er Lukas’ far.
Nordland ’99 er en ny DR-ungdomskrimi, som blander den hyggelige og spændingsfyldte tone fra Stranger Things med lilleby-krimien, der blev populariseret i David Lynch’ legendariske Twin Peaks.
Kasper Møller Rask – kendt for November og Lemon World på Ekko Shortlist – rykker disse to referencepunkter ud på den jyske vestkyst i sin velspillede og velfortalte serie.
Efter at have set fire af otte afsnit vil det dog chokere denne anmelder, hvis Nordland ’99 ender i en overnaturlig finale.
Serien er mere en jordnær krimi, men ikke i den der Nordic Noir-forstand a la Forbrydelsen, hvor fokus er gættekonkurrencen om gerningsmandens identitet. Det personlige drama er i fokus, mens optrævlingen af Alex’ forsvinden træder i baggrunden.
Lukas har et anstrengt forhold til sin far, mens Emma har et usædvanligt forhold til sin onkel. De er den slags tabere, der er nemme at holde af.
Ud over de unge følger serien også Christian. Han har mistet arbejdsglæden, og ligegyldigheden ved det landlige politiarbejde kulminerer, da han tager sig selv i at måle farten på en traktor.
Han er misbruger af øjendråber og tydeligvis tynget af tabet af sin kone. Hun er måske død, men det bliver ikke sagt direkte, om hun er skredet eller gået bort.
Nordland ’99 har en sofistikeret, visuel fortællemåde, hvor karakterernes hemmeligheder indbyder til fortolkning. Desuden har serien et fremragende produktionsdesign, som er fyldt med ting og sager, der var typisk i 90’erne.
Der ligger yoyoer på disken i videoudlejningen, gamle Nokia-telefoner er over det hele, og hvis man sætter serien på pause, kan man gå på opdagelse i videoudlejningen vhs-bånd!
Den skarpe filmnørd vil formentlig studse over nogle titler fra 1999 og tænke, at den lokale videobiks må have nogle fremragende forbindelser, siden man kan tilbyde Fight Club på vhs dagen efter den danske biografpremiere.
Skuespillet er glimrende, selv om nogle af de unge af og til emmer mere af webserie end prestigedrama. Troels Lyby i rollen som Christian er værd at fremhæve. Der sker bare noget interessant, når man tager hans charmerende, folkekære personlighed og trækker den ned på jorden i rollen som et lidt utjekket far.
Serien bør blive et endeligt gennembrud for instruktør Kasper Møller Rask, der forhåbentlig fremover kan skabe en mere original fortælling. Det tekniske håndværk er der. Nu skal den kunstneriske vision bare findes.
Kommentarer