Der er en guddommelig poesi over fortællingen af Diana Nyads historie.
Som den første svømmede hun omtrent 164 kilometer åbent hav mellem Havana i Cuba og Key West i det sydlige Florida. 53 timer i vandet og så i en alder af 64 år!
Annette Bening indtager med forrygende vigør rollen som Nyad, en tidligere maratonsvømmer med flere verdensrekorder bag sig.
Hun er verdensfjern og selvoptaget på en måde, der kan være anstrengende for folkene omkring hende. Men karaktertrækket bliver i Benings naturlighed spillet med en afvæbnende humor, som tillægger den aldrende svømmer en kær uskyld.
Uadskillelig fra Nyad er hendes veninde Bonnie Stoll, også en tidligere professionel sportsudøver, der spilles af Jodie Foster.
Foster udstråler lune og selvtillid, og hun er et forrygende modspil til Bening. De to tidligere topatleters forhold er præget af konkurrence. De udfordrer og stikker til hinanden, og de tilfører situationerne en spænding af kærlig rivalisering.
Sammen med Stoll lærer vi at elske Nyad for hendes ligefremme, verdenserobrende attitude.
Da Nyad i filmens begyndelse fylder 60 år, beslutter hun – nærmest som en rebelsk reflekshandling – at foretage den umenneskelige svømmetur mellem Cuba og Florida.
Selve forestillingen om, at det er umuligt, føler hun som en fornærmelse. Som 28-årig svømmede hun ruten, men kunne ikke gennemføre, og det har plaget hende lige siden.
På græsk betyder hendes navn nemlig ”vandnymfe”, en henvisning til najaderne, som er mytologiske døtre af guderne. Ikke så mærkeligt, at hun har udviklet et overlegenhedskompleks, som Stoll siger i en scene.
En ting er at have storheden i sit navn, noget andet er at leve op til den. Med mange tilbageblik på unge Nyad, der træner hårdt, og utallige sekvenser med den 60-årige kvinde på yogamåtten, træningsmaskinen og i svømmebassinet oplever vi en utroligt stålsat vilje.
Men selv i en umiddelbart ganske ensom bedrift som at svømme over et hav er samarbejde afgørende.
Stoll bliver Nyads personlige træner, og om sig samler de i et hold til at sejle turen ved siden af hende, så hun undervejs har adgang til føde, væske, lægehjælp og beskyttelse.
Bedriften byder nemlig ikke kun på en besværligt stor mængde vand. I vandet gemmer der sig hajer, havhvepse med dødbringende giftarme og havstrømme, der kan trække Nyad langt ud af kurs.
Hun sluger uanede mængder saltvand og bliver dehydreret. Efter flere døgns søvnløse kraftanstrengelser begynder hallucinationerne i det trancefremkaldende dyb.
Heldigvis bruger filmen meget af sin spilletid i vandet, hvor spændingen er på sit højeste. Det er her viljestyrken skal leve op til ambitionerne, og når det bliver udfordrende, sørger fotograferingen for en skræmmende intensitet.
Det vilde og stormfulde hav indgyder en særpræget fornemmelse af, at raseriet er rettet mod individet, der vover at trodse naturkraften. Bølgerne blotter deres skummende tænder, og det virker, som om det bundløse univers går til angreb på Nyad.
Dokumentaristerne Jimmy Chin og Elizabeth Chai Vasarhelyi skaber med deres spillefilm en gribende historie om en overmenneskelig bedrift og et skønt makkerpar, hvis kærlige venskab kan mærkes på bagerste række i biografen.
På havet skal spørgsmålet besvares: Hvor meget vil du det her? For når kroppen på tredje døgn ikke kan mere, er kun viljens magt tilbage.
Men for en datter af guderne er der ingen undskyldning for ikke at opfylde sin skæbnebestemte rolle. Præcis derfor er det så tilfredsstillende at se hende kæmpe videre, indtil hun opfylder sit potentiale.
Kommentarer