Scenen er velkendt.
Rummet er beklædt med plastik fra gulv til loft. Ikke en millimeter er blottet. På en stol midt i lokalet sidder hun, bundet og med en hætte over hovedet. Desperat forsøger hun at få bare den mindste lyd ud gennem den knebel, som forhindrer hende i at sige noget.
Langsomt bevæger kameraet sig tilbage. Pigen Sofie venter på, at han kommer tilbage til hende og gør en ende på det.
I den norske serie Outlier er en psykopatisk morder løs i Finnmarks-regionen i det nordligste Norge på grænsen til Finland. Hans seneste offer er teenageren Sofie fra Kautokeino, en af den slags udkantsbyer, som unge drømmer om at slippe væk fra så hurtigt som muligt.
For hurtigt at få lukket sagen ned arresterer politiet en lokal forbryder. Men i London tvivler kriminalpsykologen Maja Angell (Hana Mathisen Haga) på, at de har fanget den rigtige gerningsmand.
Hun er nemlig selv fra området og kender perifært til den anholdte og hans impulsive, kaotiske væsen. Det passer slet ikke til den metodiske seriemorder, hun mener, er på spil.
Så hun tager sin bedste Sarah Lund-striktrøje på og drager tilbage til hjemstavnen. For at stoppe monsteret, men også for at gå i clinch med nogle traumer fra barndommen, der stadig hjemsøger hende.
Skaberne Kristine Berg og Arne Berggren har specialiseret sig i at lave grumme, nordiske krimiserier som Elven og Rekyl.
De følger i deres nye serier tre personer, der på hver sin måde stikker ud fra resten af flokken. De er titlens outliers – dem, der ikke passer ind.
Ud over Maja drejer det sig om Sofies veninde Elle (Eila Ballovara Varsi), der også er træt af tilværelsen i det kolde nord. Hun bor sammen med sin far på en rensdyrfarm – området er dybt forankret i den samiske kultur.
Det er Elle, der først opdager, at Sofie er forsvundet. Og i sin søgen efter svar begiver hun sig ud på en rejse i det store område, hvor hun indser, at der er mange ting, som hun ikke vidste om veninden.
Den tredje person er også den mest foruroligende. En mand (Marius Lien) med fuldskæg og læbe-ganespaltning kører rundt og overvåger piger på samme alder som Elle.
Det er et velkendt fortælletrick i genren at give informationer om gerningsmanden og hans liv uden fuldstændigt at afsløre, hvem han er.
Tænk bare på David Finchers Mindhunter, Jonathan Demmes klassiker Ondskabens øjne og den britiske serie The Fall.
Med Benjamin Moslis blændende billeder, der viser, hvor vanvittigt smukt der er i det nordligste Norge, og til tonerne af Raymond Enoksens på en gang urovækkende og underskønne underlægningsmusik føjes de forskellige spor sammen.
Selv om kendere af genren vil kunne forudsige en del af handlingen, giver vejen frem til den endelige afsløring et djævelsk fascinerende indblik menneskets mørkeste afkroge.
Den stolte politichef Johan (Stein Bjørn) fastholder hårdnakket, at der ikke kan være tale om en seriemorder. Det er bare noget pladder, Maja har fundet på, og politiets budget skal ikke bruges på sådan noget fis.
Berg og Berggrens blotlæggelse af et lille samfunds evne til at dække over hinanden og ignorere klokkeklare fakta i nærmest absurd grad får til tider Twin Peaks-agtige dimensioner.
Som en kombination af Lisbeth Salander, Sarah Lund og Clarice Starling skærer kriminalpykologen Maja dog igennem alt det patriarkalske bullshit.
Hanne Mathisen Haga – som også medvirker i Elven – leverer en pragtpræstation i hovedrollen. Hvad enten det er en ynkelig mandsling, der verbalt skal kastreres, eller et ubehageligt blad i fortidens bog, som bliver vendt, føler man med hende og hepper.
Selv om Haga stadig er i starten af sin karriere, kan rollen som Angell være katalysatoren for internationale roller. Ligesom det skete for Sofie Gråbøl i forbindelse med Forbrydelsen.
Kommentarer