”Den næste influenza-epidemi er nok på vej. Vi ved ikke, om det bliver os eller vores børn, men det vil ske.”
Udsagnet fremstår nærmest profetetisk i lyset af, at covid-19 har taget Danmark og hele verden i et jerngreb.
Dokumentarserien Pandemi fik premiere på Netflix den 22. januar og følger en række mennesker i deres bestræbelser på at hindre den næste influenza-pandemi i at rasere kloden.
Fra øvelser på New Yorks hospitaler over tætpakkede sygehuse i Indien og til huler i Iran – fyldt med flagermus – kommer vi som tilskuer hele Jorden rundt.
For at understrege alvoren i emnet bliver der allerede inden for de første tre minutter budt på arkivbilleder og film fra sidste gang, menneskeheden stod på randen af afgrunden.
Ligene ligger på rad og række i hospitalssengene med hvide lagner hen over dem. Trækorsene står lige så snorlige og markerer de afdødes sidste hvilested, indtil der bliver pladsproblemer. De navneløse massegrave overtager.
Den korte og effektive visualisering af følgerne af Den Spanske Syge skaber den nødvendige respekt, emnet kræver.
Herefter sænker serien blikket og fokuserer på en lang række problematiske områder, hvor samfundet er specielt sårbart og udsat for sygdom.
Indimellem tager man sig til hovedet. At nægte at lade sine børn vaccinere er en ting. Men når de selvsamme forældre frasiger sig ansvaret, hvis deres børn smitter andre, gør det idéen om et forældrekørekort appellerende.
Heldigvis er der også folk som doktor Syra Madad. Hun står for at forberede personalet i New Yorks hospitalsvæsen i tilfælde af et infektionsudbrud.
Syra arbejder benhårdt for, at alle er klar til den kommende katastrofe, og med tanke på den nuværende situation er det meget godt, at amerikanerne har fornuftige mennesker som hende til rådighed.
En af de andre helte er den pensionerede sygeplejerske Sarah Flis. I stedet for at sidde og dandere den har hun helliget sit liv til at hjælpe nyligt ankomne immigranter.
De opholdscentre, som de skal være i, før de får lov til at komme ind i USA, er grobund for alskens bakterier og vira.
Her har Pandemi sine stærkeste øjeblikke. Samfundskritikken er skarp, når der fortælles den gode historie om de mennesker, som forsøger at gøre en forskel – på både godt og ondt.
Selskabet bag, Zero Point Zero, har skabt de fremragende rejseprogrammer med afdøde Anthony Bourdain. Ligesom Bourdains programmer spidder Pandemi samfundet og byder på overdådige billeder af forskellige steder på kloden.
Men serien er uden en vært, og man savner Bourdains fænomenale evne til at guide og binde indslagene sammen med begejstring og indignation. Til gengæld er det svært at forestille sig en mere relevant og vigtig serie, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen med mange ildevarslende billeder af fugle.
Kommentarer