Peaky Blinders – sæson 5

Året er 1929. Der er nu gået to år, siden gangsteren Thomas Shelby tog skridtet videre ind i politikkens åleglatte og hemmelighedsfulde verden. 

Han er blevet medlem af parlamentet for Labour, men han kæmper stadig med sit mentale helbred og det at navigere i en politisk verden, hvor ens fjender er mere fremme i det åbne end i den kriminelle underverden, men samtidig sværere at nå. 

Imens lever resten af Shelby-klanen et behageligt liv. 

Det er dog kun lige, indtil Wall Street krakker og med et slag fjerner størstedelen af Shelby-firmaets formue. 

Pludselig står hele familien over for at skulle tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed, og folk kaldes hjem til industribyen Birmingham. Særligt vanæret er unge Michael, der vender hjem fra USA med sin nye kone til en hård modtagelse fra onklen Arthur og moren Polly – og selvfølgelig Thomas Shelby. 

Det er efter sigende Michaels skyld, at familien mistede penge på krakket. Og han står nu i en yderst ufordelagtig situation, da Thomas samtidig er blevet advaret om en forræder i sin inderste kreds. 

Femte sæson klinger ildevarslende smukt med en masse af de flotte billeder og historiske detaljer, som kultfænomenet Peaky Blinders er blevet kendt for siden starten i 2013. 

Fotograferingen siger spar to, og man bliver i hver eneste scene suget ind i en utroligt genskabt verden af England for 90 år siden. Det er svært ikke at falde i staver over kameraernes eminente bevægelser og det præcise fokus på en verden, man kan lugte, smage og mærke i en uforlignelig atmosfære. 

Slowmotion bliver brugt til perfektion. Der er den velkendte intro, hvor seriens hovedpersoner går mod kameraet. Men teknikken glider også ind i afsnittene og giver en fornemmelse af, at noget er på spil, når almindelige hændelser får et nærmest episk vingefang i de sløvede billeder. 

Et kast med en jakke over skuldrene. En drejning af ansigtet mod kameraet. En løftet næve op i luften. 

Der er stadig i rigt mål også alt det, som fans husker og elsker fra serien – fra det moderne punk/rock-soundtrack til den ene cigaret efter den anden. 

Peaky Blinders starter stille med en kortvarig og intens præsentation af de kommende fjender. Tv-serien fanger publikum i stille betagelse, indtil den pludselig leverer en knytnæve i form af et overraskende plottwist, som vil efterlade dig åndeløs og skræmt. 

Sæson 5 leverer det til fulde allerede efter to afsnit.

Skuespillerne kender deres roller ud og ind, men alligevel er der en forfriskende humor over de sædvanlige figurer. Arthur er som forvandlet efter ægteskabet med en gudfrygtig, ambitiøs kvinde, og han står for flere af morsomhederne i den nye rolle som en kommende leder af klanen, hvis der skulle ske Thomas Shelby noget.

Og noget sker bestemt med Thomas.

Han er mere paranoid end nogensinde, og rollen som politiker gør det ikke bedre. For nu står han over for fjender, der kan spille spillet på en helt anden måde, end han er vant til.

Oswald Mosley hedder fjenden. Han spilles af Sam Claflin som en fascist, der står klar til at give Thomas kam til sit hår.

Men det er stadig Cillian Murphys præstation som gangsterskurken Thomas Shelby, der er det bankende hjerte i serien.

Han er et studie i raseri og lynende intelligens. Altid to skridt foran sine medmennesker er han en mand på kanten af sit eget vanvid og verdens vrede. Cillian Murphy kan vise alt det med et enkelt blik.

Og Peaky Blinders lever op til hypen om at være en af de skarpeste tv-serier lige nu. Den rammer plet uden at blive forudsigelig.