Siden SKAM har Norge leveret det ene seriehit efter det andet.
Også første sæson af komediedramaet Pørni blev aldeles godt modtaget af både seere og anmeldere. Nu vender Henriette Stenstrups serie om den midaldrende familiekonsulent Pørni tilbage, og det er stadig fyldt med charme.
Pørnis sorg over at have mistet sin søster fylder stadig meget. Samtidig forsøger hun uselvisk at få hverdagen til at hænge sammen med to krævende døtre og søsterens søn, der efter morens død er flyttet ind hos Pørni.
Hun har også en far, der i en sen alder er sprunget ud som homoseksuel, og en fraværende eksmand, der er ved at skrive en bog om hele deres fortid.
Serien tager fat i nogle tunge emner som sorg og tab, og det går lige i hjertekulen, når Pørni gentagne gange sætter sig alene ud i bilen i garagen for at ringe til sin afdøde søsters telefonsvarer.
Men trods de alvorlige og triste emner, er seriens tone alligevel opløftende, humoristisk og fyldt med hjertevarme.
På Pørnis søsters fødselsdag besøger familien gravstedet for at synge fødselsdagssang for hende. Pørnis datter Sigrid er besat af Sverige efter at være blevet bedste veninde med en svensk pige. Det er selvfølgelig oplagt, at det er den svenske fødselsdagssang, der skal synges.
Efter tragikomisk at have skrålet: ”Ja, må hun leve. Ja, må hun leve. Ja, må hun leve i hundrede år” foran graven, konstaterer søsteren, at det måske var et lidt upassende valg.
Henriette Stenstrup er fremragende i rollen som Pørni. Man kan tydeligt mærke hendes kærlighed. Hun ofrer sig for sin familie. Det slider på hende konstant at skulle forholde sig til eksmandens påfund og samtidig forsøge at skjule hans fejl og mangler for særligt den yngste datter Sigrid, der forguder sin far.
Serien har i det hele taget et karismatisk persongalleri.
Pørnis far vil i en alder af 73 pludselig gå en pilgrimsrute med sin nye mand og er derfor begyndt på en ketomadkur. Pørni tigger ham om at gå til lægen forud for turen for at tjekke sit helbred, og da han endelig overtales, praler han uafbrudt over sine perfekte tal.
Den ældste, tyveårige datter Hanna er også yderst underholdende. Hun har besluttet at rejse til Argentina i et år, men hun har valgt at studere portugisisk i stedet for spansk, da hun syntes, at der var for mange piger på spanskholdet. Og i øvrigt tænkte, at spansk og portugisisk var nogenlunde det samme.
Hun vasker hjælpeløst silkebluser på 60 grader, bruger 30.000 kr. på en pokerturnering og prøver at finde alverdens måder at tjene penge på med minimum indsats.
Serien byder på en række humoristiske kommentarer, som prikker til woke-generationen.
Pørnis datter Sigrid brænder sin Harry Potter-bog på grillen. Hun vil markere sin afstandtagen til J.K. Rowling, fordi hun betragter forfatteren som kønsfascist.
Pørni arbejder som familiekonsulent. Her bliver arbejdssagerne desværre en smule overfladiske. Man kommer aldrig ind under huden på klienterne og sagerne, der nærmest afsluttes eller forlades før, de er gået i gang.
Men trods denne skønhedsplet er Pørni et hyggeligt bekendtskab, som forhåbentlig kommer til at vare længe.
Kommentarer