The Rain

Fabelagtige film som Interstellar og Mad Max: Fury Road bruger en postapokalyptisk verden til at presse personerne ud i ekstreme situationer, som belyser, hvad det vil sige at være menneske. 

Serierne gør det lige så imponerende. Som i The Walking Dead, hvor folk kæmper mod levende døde, og The Leftovers, hvor menneskeheden skal forholde sig til, at to procent af befolkningen pludselig forsvinder ud i den blå luft. 

Nu hopper Danmark med på dommedagsvognen i Netflix’ første dansk-producerede tv-serie The Rain. Og forventningerne har for sci-fi-fans som undertegnede været skyhøje. 

Men allerede i seriens første afsnit står det hurtigt klart, at vi er under niveauet for genren. 

Gymnasieeleven Simone (Alba August, som indtager forsiden af det nye Ekko-magasin) bliver inden en eksamen trukket væk af sin far (Lars Simonsen), der intenst siger: ”Det begynder at regne. Vi skal ikke være her, når det regner.”

Simone er selvfølgelig forvirret, fordi hendes far ikke bare siger det, som det er: Der er en dødelig virus i regnen, derfor skal vi væk! 

Med nød og næppe får manuskriptforfatterne smidt Simone og hendes lillebror Rasmus ned i en topsikret bunker i ly for regnen, som slår alle ihjel. Desværre kommer deres forældre ikke med. Her bor de i seks år, hvor Rasmus bliver til en voksen mand i skikkelse af talentfulde Lucas Lynggaard Tønnesen, mens Simone ikke ældes overhovedet og forbliver Alba August. 

Det er til gengæld heldigt, da den unge August er en af de bedste grunde til at bruge tid på serien. 

En anden er militærmanden Martin, spillet af den altid entusiastiske Mikkel Boe Følsgaard. Sammen med en lille gruppe unge får han Simone og Rasmus ud af bunkeren, og herfra følger vi dem på vejen gennem et ruineret Danmark til Sverige, hvor de håber at finde Simones far, der som forsker måske kan hjælpe. 

Og rejsen er flot. Med CGI-effekter er København overbevisende forvandlet til ruiner. Detaljerig scenografi gør et billede af Amager Strand til et hårrejsende syn fyldt med lig. 

Det klæder en dansk produktion at have de muskler at spille med, og her giver samarbejdet med Netflix pote. Men historien halter, fordi vi har set det hele før – og bedre. 

The Walking Dead er den oplagte sammenligning, men også i filmens verden har vi set fremragende historier om mennesker, der overlever verdens undergang: Danny Boyles 28 dage senere og filmatiseringen af klassikeren The Road, hvor Viggo Mortensen med overvældende intensitet får dommedag til at virke som en rigtigt træls sten i skoen. 

Her vil nogle nok sige, at det er uretfærdigt at sammenligne en dansk produktion med så tunge drenge. Men i serieverdenen er det altså dem, vi skal konkurrere med. Hvorfor se en forudsigelig gentagelse af en virusapokalypse, når man på en anden streamingtjeneste kan blive blæst bagover af noget så originalt som cowboy-robotter, der prøver at udslette menneskeheden? 

Spørgsmålet er retorisk, men der er faktisk et svar: Fordi der er danske personer i The Rain. Modsat alle andre kan vi fortælle historier om, hvordan det er at være dansker, og det bedste afsnit af The Rain giver en lille indsigt heri. 

I afsnit fem får vi forhistorien om gruppens medlem Lea, som til en meget dansk studenterfest får puttet stoffer i sin drink og bliver afklædt af en masse drenge, der live-streamer hendes brandert på sociale medier. 

Jessica Dinnage spiller røven ud af bukserne som stakkels Lea, der vågner dagen efter at være blevet udsat for rendyrket ondskab. Hun græder og skammer sig, da også hendes mor er blevet frastødt af filmen, som alle har set. Derfor beder hun til Gud om at hjælpe – og pludselig kommer regnen og slår alle ihjel! 

Afsnittet undersøger med afsæt i moderne dansk ungdomsliv temaer som tro, ondskab og tillid. Dermed kommer historien på et tiltrængt sidespor fra den kedelige jagten-på-en-kur-fortælling. 

De unge skuespillere gør det godt trods et ofte stift manuskript. Hvis man har travlt, kan det anbefales kun at se femte afsnit, som har alt fra kannibaler til nøgenbadning.