I Vesten går vi rigtigt meget op i overholdelse af genreformater. Det er således helligbrøde at bryde ud i sang midt i et realistisk drama, og hypervold hører ikke hjemme i en romantisk komedie.
Heldigvis er den indiske instruktør S.S. Rajamouli pænt ligeglad med den slags pedanterier.
RRR er med sit budget på 539 millioner kroner den dyreste indiske film nogensinde. Og som publikum får man uendeligt meget mere for pengene, end vi gør med de fleste Hollywood-film med dobbelt så store budgetter.
Det tre timer lange epos er på én og samme tid en klassisk actionfilm, en romantisk komedie, et religiøst kostumedrama, en propagandistisk musical og et revisionistisk, anti-imperialistisk voldsorgie.
Alle kneb gælder!
Titlen RRR står for ”Roudram, Ranam, Rudhiram” som på telugu betyder noget i retning af ”Heftig, Død, Blod”, men på engelsk er oversat til det lidt sejere ”Rise, Roar, Revolt”.
Filmen handler om to af Indiens mest berømte revolutionære, Komaram Bheem og Rama Raju, som ledte hver sin modstandskamp i starten af det tyvende århundrede.
Den opdigtede fortælling skildrer, hvordan de to legender mødte hinanden i britisk besatte Delhi i 1920 og gik i åben krig med den britiske guvernør.
Historisk korrekthed er ligegyldigt, for vi er i mytologisk territorium, og vore helte ligner mere guder end mænd. Men mellem den guddommelige og episke action møder vi klodsede, menneskelige sider af heltene.
Bamsede og bedårende N.T. Rama Rao Jr. spiller Bheem. Han er en junglemand, der kan fange tigre med de bare næver, men da han forklædt som muslim falder for en rig, britisk kvinde, bliver han kluntet og genert.
Smukke Ram Charan spiller Raju, Han er en elegant maskine af en dobbeltagent, der nedkæmper sultne menneskehorder med en kæp for det britiske politi. Men i al hemmelighed indsamler han geværer til sin stammes revolution.
De to møder hinanden i en majestætisk scene, hvor en lille dreng er fanget i en oliebrand under en bro. Raju og Bheem kaster sig med hver sin ende af et reb ud fra broen på henholdsvis hest og motorcykel, og i flammehavet får de drengen uskadt i sikkerhed med flammebeskyttelse fra Calcuttas flag.
Herefter følger en lang musiksekvens, som handler om det nyfundne venskab, hvor de med hjertevarm kemi smiler drilsk til hinanden forskellige steder i Delhi og af en eller anden grund bestiger et mennesketårn sammen.
Det er alt for meget, og det er lige præcis, hvad der skal til for at få publikum med på den vilde idé.
Hvor første halvdel af filmen er en skamløst underholdende flyvetur med dans, vanvittige kampscener og venskab, er anden halvdel en mere alvorlig dyrkelse af deres hellige status.
RRR er ikke bange for at vise den rædselsfulde racisme og undertrykkelse, som briterne har stået for. Og filmen bliver rørende og brutal, da Raju er tvunget til at torturere Bheem med en pigget pisk for at redde sin egen revolution.
Bheem er her en messiansk figur, der ignorerer smerten og i stedet synger stoisk til folkemængden, mens det todimensionelle og blodtørstige, engelske guvernørpar vrisser fra balkonen.
Alt for meget, men det virker.
Filmen kulminerer i en revisionistisk hævnfantasi mod briterne, ligesom Tarantinos Inglourious Basterds og Django Unchained gjorde i forhold til henholdsvis nazister og slaveejere.
Og efter tre timer i selskab med de lidende og vildt karismatiske revolutionære, er det en fornøjelse at se dem spidde overmagten.
RRR blev i foråret vist i enkelte danske biografer uden den store opmærksomhed. Nu kan filmen ses på Netflix, hvis man skifter sit sprog på streamingtjenesten til engelsk.
Den simple øvelse åbner for en verden af film, og så gør det mindre for et dansk øre, at versionen er dubbet til hindi og har engelske undertekster. Inderne er med deres seks nationalsprog erfarne dubbere, så det bliver aldrig distraherende.
RRR er propagandistisk og unuanceret historieskrivning, men den påstår ikke at være andet end et medrivende, mytologisk eksperiment.
Det er sjældent, en actionfilm føles så stor, og det er en blæret påmindelse om, hvor underholdende film man kan lave uden de konventionelle, vestlige begrænsninger.
Kommentarer