Det er ikke overraskende, at sekstenårige Otis hverken kan onanere eller fantasere. Han er vokset op med en frembrusende sexolog-mor (Gillian Anderson), der jævnlig får besøg af mandlige bejlere og har højlydt samleje i terapilokalet, som er prydet med fallossymboler og vaginareferencer.
Selv om tanken om lidenskab og intimitet giver Otis (Asa Butterfield) kuldegysninger og vejrtrækningsproblemer, ved han alt om sex på et teoretisk plan. Og snart begynder han at agere sexterapeut for sine jævnaldrende, stangliderlige high school-venner. Det gør han sammen med den mystiske, men over-cool Maeve (Emma Mackey), som han er hemmeligt forelsket i.
På forstadsskolen findes alle typer elever, og det viser sig, at samtlige af dem er seksuelt frustrerede. Desperate opsøger de Otis, den selvudnævnte sexolog i et rustent skur, væk fra skolens centrale murstensbygninger.
Ingen er for fine eller for seje til at bede om rådgivning. Hverken overklasseløgene, elitesportsudøverne eller tabertyperne.
Godt nok har eleverne på Moordale High påfaldende britiske accenter, og vi befinder os højst sandsynligt i en forstadsflække i Wales. Men ser man bort fra lokaliteten, peger alt andet ved serien – fra karakterernes vanvittige outfits – til det 60’er-inspirerede soundtrack i retning af en våd, amerikansk high school-drøm.
Teenageeleverne bliver spillet af skuespillere i midten af tyverne, og det føles sommetider komisk og fremmedgørende at se voksne og velproportionerede mennesker spille ranglede, pubertetsramte unge.
Vi kender high school-klichéerne fra de amerikanske film. Der er snobberne, som spankulerer rundt i kliker på skolegangene og slår om sig med ondskabsfulde replikker. Der er den populære machofyr, der imponerer med sit vaskebræt, og den mystiske, men overlækre pige, som alle andre jævne elever svinger mellem at frygte og beundre.
Og så er der naturligvis bænkevarmeren, som kører med cykelhjelm til skole og går i kikset tøj, men alligevel på mirakuløs vis formår at vinde den uopnåelige, mystiske piges hjerte.
Sex Education er ingen undtagelse. Serien viger ikke uden om klichéerne, men intet er helt, som det ser ud til på Moordale High, og serien byder på et forfriskende greb om en genre, mange af os efterhånden er kørt træt i.
De unges udfordringer stikker langt dybere end i det gængse amerikanske teendrama, og en del af problematikkerne er nogle, som især unge piger desværre alt for ofte støder på i den virkelige verden.
Alt fra bodyshaming, hævnporno og onani bliver taget op, og Otis’ rådgivning er velovervejet, sympatisk og, ikke mindst, feministisk.
Når han giver eleverne sextips, taler han ikke kun til seriens fiktive personer – mand/kvinde, populær/upopulær, hetero/homo, rig/fattig – han taler også til os, publikum, og tvinger os til at reflektere over vores eget syn på sex.
Man kan kun håbe, at de unge piger i dag holder op med at sukke over pladderromantiske og idealiserede sexhistorier fra Vi Unge-bladene, og at de unge drenge dropper den meningsløse porno – for i stedet at se Sex Education på Netflix.
Mit sekstenårige ”jeg” kunne i hvert fald godt have brugt et råd eller to fra den kejtede Otis og hans venner fra Moordale High.
facebook
twitter
Kommentarer