Før pandemien nedlukkede verdenssamfundet, mødtes femten af verdens førende forskere i New Mexico i sommeren 2018 med en mission: At løse hele verdens problemer!
Solutions følger forskerne, mens de i ti dage forsøger at komme til bunds i tingenes tilstand. Og forskerne, der repræsenterer alle grene af videnskaben, kommer vidt omkring.
Diskussionerne foregår i forskellige faser. Forskerne finder først frem til et problem, så diskuterer de det i dybden, og til sidst prøver de at finde en konkret løsning.
Emnerne bevæger sig fra sociale medier og demokrati over klimaforandringer og kapitalisme. Når det gælder sociale medier, argumenterer forskerne for, at det slet og ret skader demokratiet.
Befolkningen plejede at modtage informationer, eksempelvis fra tv-nyheder og aviser. Disse nyheder var videnskabeligt underbygget, og alle havde mere eller mindre lige adgang til den samme information, som man kunne bruge til at danne sine meninger på et oplyst grundlag.
Nu betyder de sociale medier, at man bliver overstrømmet af en uendelig mængde informationer.
Vi bliver konfronteret med alt fra ekstremistisk propaganda over ukvalificeret pladder til bevidste manipulationer, som har til hensigt at snyde modtageren.
Det går ud over et samfunds demokrati, når hverken befolkningen eller politikerne kan træffe velinformerede beslutninger. I tilfælde som valget af Donald Trump går folkets handlinger endda stik imod det, der egentlig ville gavne dem.
Et andet eksempel er, at 82 procent af amerikanerne ønsker en form for våbenlovgivning, men det sker bare ikke. Våbenlobbyismen er så stærk, at folkets vilje knuses af de store virksomheders jerngreb.
Forskerne peger på flere konkrete løsninger.
Store digitale platforme som Facebook og Twitter bør opdeles, så de har en side til nyheder og en anden til det sociale. Der må heller ikke være reklamer på siderne. Endelig skal deres algoritmer være gennemskuelige og tilgængelige for den almene bruger, så man kan gennemskue, hvordan ens information bruges, hvad man får vist og hvorfor.
Forskerholdet når frem til løsninger på andre problemer og konkluderer helt overordnet, at vækst skal måles på, hvad der gavner menneskeheden, i stedet for, hvad der udelukkende øger de økonomiske værdier.
Det er bestemt interessant, men man skal holde tungen lige i munden, når dokumentaren i et højt tempo springer fra emne til emne og i en kalejdoskopisk form blander interviews, arkivoptagelse, animationer, naturbilleder, grafer og meget mere. Man skal nærmest tage noter for at kunne huske pointerne, og det ville have hjulpet, hvis der var en tydeligere rød tråd eller blot indimellem tid til fordybelse.
Solutions foregår før corona-pandemien, som dokumentaren noterer i starten.
Nærmest profetisk diskuterer forskerne, at det kunne være en hjælp, hvis menneskeheden havde en tydelig fjende som rumvæsner eller en pandemi. Så kunne vi samle os om noget og hjælpe hinanden.
Men selv om en pandemi er netop, hvad der efter konferencen har ramt verdenssamfundet, så har det ikke hjulpet. Tværtimod.
Medicinalfirmaerne sidder tungt på vaccineudviklingen, mens højre- og venstrefløjen er lodret uenige om, hvordan krisen skal tackles. De rige lande holder fast i deres patenter på vaccinerne, mens udviklingslande som Indien har katastrofale smitte- og dødstal.
Pernille Rose Grønkjær – en af Danmarks dygtigste dokumentarister og kendt for det rørende klosterportræt The Monastery – inddrager desværre ikke epidemien og dens betydning, selv om filmen først er blevet færdiggjort i 2021.
Verdens grundlæggende klimaproblemer har selvfølgelig ikke ændret sig, men filmen kan ikke undgå at føles en smule overhalet af virkeligheden.
Det kan også undre, at forskerne diskuterer, hvordan kineserne varetager deres samfunds interesser, uden at der medvirker kinesiske forskere, som kunne have nuanceret debatten.
Det er en glimrende idé at sætte kloge hoveder sammen for at løse komplekse problemer. Men man sidder tilbage med spørgsmålet om, hvorfor forsamlingen er sammensat, som den er.
Kommentarer