Space Force

Der er unægtelig et stort forventningspres på de to skabere af Space Force, skuespilleren Steve Carell og manuskriptforfatteren Greg Daniels. Duoen arbejdede sammen på den amerikanske genindspilning af Ricky Gervais’ komedieserie The Office.

Desuden har Daniels været medskaber på kultanimationsserien King of the Hill og Parks and Recreation. Han var også mangeårig forfatter på The Simpsons. Senest har han været aktuel med sci-fi-komedieserien Upload på Amazon, som havde premiere 1. maj.

På en måde vender gutterne tilbage til formularen fra deres hit-serie, men med lidt ekstra krydderier.

I en verden, som minder gevaldigt meget om vores (dog med andre navne), satser USA’s præsident nu benhårdt på kontrol med rummet og udnævner General Mark Naird (Carell) som chef for United States Space Force.

At der sker alt muligt kaos på rummændenes base, er ikke nogen overraskelse. Men at underholdningen er så ujævn og svingende i kvalitet er alligevel bemærkelsesværdigt.

Deres kvaler fremkalder masser af smil og til tider en lind strøm af klukken, men der mangler de store latteranfald, hvor mavemusklerne kommer på arbejde.

Ud over Steve Carell i hovedrollen er det andet store navn i serien John Malkovich, der spiller den ledende videnskabsmand for projektet, dr. Adrian Malloy.

Irriterende nok er det faktisk de to veteraner, som skuffer mest. Steve Carell har besluttet sig for en stereotyp militær-accent og ultrastiv korrekthed, der enten rammer perfekt i forhold til joken eller styrter til jorden i tåkrummende akavethed.

John Malkovich har ligeledes tillagt sig en udefinerbar, distraherende accent. Han er en fremragende skuespiller, men her flagrer han.

Det virker, som om de begge prøver forskellige ting af og stadig er i gang med at forme karaktererne. Og The Office og Parks and Recreation led af de samme børnesygdomme, så der er grund til optimisme.

Ikke mindst, fordi mange af birollerne fungerer virkelig godt.

Nyligt afdøde Fred Willard brillerer som altid. Få kunne som han gestalte den godmodige idiot, der mangler situationsfornemmelse. Her er han Nairds far, som bor med sin lige så senile hustru i den anden ende af landet – til konstant bekymring for den stressede general.

Heldigvis har generalen sin uvurderlige assistent, Brad, spillet af en anden komedieveteran, Don Lake.

Figuren minder lidt om Dwight fra The Office. Han er nidkært optaget af at hjælpe sin chef, dog uden Dwights megalomaniske side. Han glemmer gang på gang at fortælle Naird, når han har gået gæster på sit kontor, og hans misundelse på det blomstrende venskab mellem generalen og Malloy er forrygende morsom.

Læg dertil altid veloplagte Ben Schwartz som pressechefen F. Tony Scarapiducci (også kendt som Fuck Tony), en klassisk slesk medierådgiver, og serien har en komedie-treenighed af meget høj kaliber.

Det kniber lidt mere med Nairds familiesituation, hvor seriens lidt mere dramatiske fokus ligger. Den klassiske far/datter-relation, hvor hun føler sig forsømt af ham, er noget rodet og kluntet eksekveret.

Netflix markedsfører serien som en arbejdskomedie i stil med de andre serier af Greg Daniels. Man kan tilføje, at den også har et lille stænk af bidende politisk satire a la Veep.

At der også kommer en bag-om-podcast, hvor skuespilleren Jimmy O. Yang interviewer sine medspillere og manusforfattere, vidner om, at Netflix benhårdt satser på, at det her skal blive the next big thing.

Og potentialet er der.