Suzume er en film i traditionen fra mesteren Hayao Miyazakis fortryllende perler som Chihiro og heksene og Det levende slot.
Her er sekvenser med smægtende følelser i form af hysteriske skrig og overdimensionerede tårer, som man ofte finder i japansk anime og manga.
Men i sin essens er filmen et realistisk drama, der med andre virkemidler end Hollywoods trækker effektivt i hjertestrenge og tårekanaler.
En teenagepige ved navn Suzume rejser tværs over Japan for at fange en talende kat. Hun har følgeskab af en trebenet stol, som hun nærer mere end almindeligt kærlige følelser for. Det gælder både stolen og den mand, som er blevet tryllet ind i den.
Det lyder totalt gakket, men Suzume fortæller en ekstraordinært hårdtslående historie, der med både humor og alvor handler om betydningen af at komme videre i livet efter et tab.
Syttenårige Suzume drømmer hver nat om sin mor. Moren døde, da pigen var fire år gammel. Suzume er derfor vokset op hos sin moster, der – selv om hun kun er en bifigur i filmen – får lov til at gøre opmærksom på, at det også har tæret på hende pludselig at skulle være ansvarlig for et andet menneske.
På samme måde føles alle filmens animerede figurer som yderst troværdige personer, spækket med alle de nuancer og modsatrettede drifter, der kendetegner et ægte menneske.
Suzume bor i en øjensynligt idyllisk verden af roligt blafrende gardiner og lyden af et afslappende vindspil. Men hun er fuld af eventyrlyst, og den trang får rig mulighed for at blive udfoldet, da hun på vej i skole møder den unge mand Sota.
Han vækker den unge kvindes spirende seksualitet med sit flotte, lange hår. Men i første omgang spørger Sota bare om vej til de nærliggende ruiner i bjergene. Da Suzume selv tager dertil for at finde ham, bliver hun draget ind i et livsfarligt eventyr.
Sota kommer nemlig fra en familie af såkaldte Lukkere. De har i årenes løb rejst rundt og sørget for at holde portalerne mellem den virkelige verden og det parallelle univers Evigheden lukket. Ellers slipper der en ondskab ud, som folk ikke kan se. Men den manifesterer sig som voldsomme jordskælv, der kan slå millioner ihjel.
Ved et uheld kommer Suzume til at åbne en dør, hvorefter førnævnte kat – der havde holdt døren lukket – farer ud for at åbne flere døre rundt omkring i Japan.
Inden da sørger den med et trylleslag for at spærre Sota inde i stolen, hvorefter der går en fantasifuld jagt gennem byens gader til tonerne af sprælsk bigband-musik.
Folk kigger naturligt nok en ekstra gang, når en kat løber med en stol i hælene!
Undervejs på sin tur gennem Japan møder Suzume det ene morsomme bekendtskab efter det andet. En jævnaldrende pige giver hende husly og mad, og som en pause fra den vigtige mission har de en skæg variation over den klassiske samtale om, at drenge simpelthen er for dumme.
Da en enlig mor giver Suzume et lift, ser den ældre kvinde kærligt sit snit til at få pigen til at passe sine to børn, mens hun selv arbejder. Det resulterer i en skøn legetime med de energiske unger, der selvfølgelig har stor morskab af en talende stol.
Det er ganske enkelt herligt livsbekræftende at have to timer i selskab med velmenende mennesker, som kun vil hinanden det godt.
Makoto Shinkai skabte i 2016 et internationalt hit med Your Name, og i 2019 fulgte han op med ligeledes magiske Weathering with You.
Den 50-årige instruktør er blevet beskrevet som Hayao Miyazakis arvtager, og det forstår man til fulde i mødet med hans tredje film. Suzume er betagende billedskøn og rammer en unik tone.
Hver gang det lader til, at filmen er ved at bide sig selv i halen med den temmelig åbenlyse historie, bliver der kastet endnu et fascinerende element ind i filmen.
Det starter med at være sjovt, at Sota som stol er en syvsover, der ikke er til at få op om morgenen. Men senere viser det sig, at der er en dyster grund til, at det er svært at få liv i den levende stol.
Man er godt og grundigt henført hele vejen igennem og har egentlig ikke lyst til at forlade det fabulerende univers, når filmen ender med en følelsesladet konklusion.
Kommentarer