Tessas hævn

”Hvis du ikke kender mig, så er jeg som regel én af de der, som du går udenom på gaden, fordi jeg går og ser skidesur ud.”

Med en flabet udstråling går rapperen Tessa nærmest catwalk mod kameraet, mens hun med sine lange, kunstige negle leger med sit sorte ekstensionhår.

DR3-serien Tessas hævn følger den 21-årige, kvindelige rapper. Med sine grænseoverskridende, vulgære tekster og sin opvækst i Hundiges Askerød er hun som en kvindelig udgave af hiphopgruppen Suspekt, og hun er hurtigt blevet udråbt til et af rapscenens store talenter.

Successen er gået hurtigt. Hun fik en kontrakt hos Universal, selv om de kun havde hørt hende rappe 3x12-takter. Hendes debutsingle blev streamet 28.000 gange på 24 timer, og hendes første koncert nogensinde var på Roskilde Festival sidste år.

Hun står med en lysende karriere, men al den succes, som hun er ved at opbygge, kan blive revet fra hende hvert sekund. For Tessa gemmer på en hård fortid. Hun ved, at hun lever på lånt tid, og hun er hele tiden bange for at kollapse.

Således er spændingen sat, og seriestrukturen formår på fornem vis at pirre til vores nysgerrighed, når der veksles mellem den strålende karriere og de hemmeligheder fra fortiden, som der langsomt bliver åbnet for.

Gennem samtaler mellem Tessa og en coach og under besøg hos barndomsvenner og folkeskolen får vi bid for bid et indblik i den fortid, som Tessa er så bange for skal komme på tabloidavisernes forside.

Hun har boet på gaden, røg hash i en ung alder, er blevet tvunget til sex både fysisk og psykisk og som tolvårig afpresset med nøgenbilleder.

Den sidste hændelse fik Tessas mor til at kalde hende ”billig” og ”luder”.

Nu ved Tessa, at der florerer nøgenbilleder fra fortiden rundt på nettet, og det er bare et spørgsmål om tid, før de kommer frem. For Tessa virker DR3-serien derfor også som et forsøg på at genvinde kontrollen og magten over sin egen fortælling. Hun vil give sin side af sagen.

Man bliver fænget af at følge hende.

Med en karisma og skævt smil fortæller Tessa, at Universal ikke aner, hvad de har rodet sig ud i. ”Universal har signet en gadepige, så de må adapt,” som hun siger. Og hun har ikke meget til overs for falske venner, som kommer krybende tilbage til hende, når hun får succes.

Seriens tempo er konstant højt og afspejler Tessas energiske væsen kombineret med hendes høje stressniveau. Hun har konstant sine parader oppe og er altid på vagt.

Samtidig er det trist at se en pige så vant til at møde modstand, at hun bliver overrasket og glad for pludselig at møde respektfyldte blikke. Hun er vant til at hate, men ikke til kærligheden, forklarer hun og fortæller, hvordan det er rart nu at prøve at komme ind i et rum, hvor folk allerede har sat sig for, at de godt kan lide hende.

Tessa vil gerne inspirere. Hun har en historie og vil vise andre, unge piger, at det er muligt at komme igennem svære tider i livet.

”Føler du, at jeg er blevet til noget i livet nu?” spørger hun sin mor.

Netop forholdet til moren kunne man efter de to første afsnit godt tænke sig at få gravet dybere i. Man er også nysgerrig på, hvorfor Tessa røg sådan af sporet som barn, og hvornår hun opdagede sit talent og glæde ved den musik, som meget vel kan ændre hendes fremtid.

Det får vi forhåbentlig svar på i de sidste to afsnit.