Werewolves Within

Det er efterhånden længe siden, at biograferne har budt på en ordentlig varulvefilm.

Vi skal helt tilbage til Jonas Alexander Arnbys ungdomsgys Når dyrene drømmer fra 2014 for at finde det seneste eksempel.

Derfor er Josh Rubens Werewolves Within en tiltrængt tørstslukker for varulvehungrende filmfans.

Den handler om skovbetjenten Finn (Sam Richardson), der flytter til den lille, isolerede bjergby Beaverfield.

Han er en usikker type, der har det med at trække sine udsagn eller meninger tilbage, hvis en konflikt er under opsejling. Hvilket der sjældent er, da han lader til at være den mest sympatiske mand i hele USA, nærmest legemliggørelsen af venlighed.

Beboerne i flækken er til gengæld en noget mere broget skare – fra den onde forretningsmand til den neokonservative husmor fra helvede og byens flamboyante, nyrige homoseksuelle par.

Og så er der det søde og sjove postbud Cecily (Milana Vayntrub).

Lige fra første øjekast har hun og Finn en god kemi, og da de begge er store fans af Henry David Thoreaus litterære klassiker Walden, kan man så småt høre bryllupsklokkerne ringe i hovedet på den forgabte betjent.

De har endda besøgt de samme steder, som nævnes i bogen, og søde blikke leder hurtigt hen til et potentielt kys. Indtil Finns ekskæreste ringer, hvorefter en varulv ubelejligt begynder at husere i Beaverfield!

Desuden er samtlige generatorer sat ud af spil, og en kæmpe snestorm har afskåret byen fra el og udkørselsvejene. Hvem er varulven, og hvem kan man stole på?

På en måde er Werewolves Within en klassisk whodunit: En person er myrdet, og det er nu op til folk at finde ud af, hvem der står bag, inden de selv ender som offer.

Filmen er baseret på det populære computerspil, der igen er en adaption er det ligeledes berømte rollebrætspil Varulv.

Derfor giver det god mening, at instruktør Josh Ruben og manuskriptforfatter Mishna Wolff har valgt at holde tonen munter med et solidt blodstænk af morbiditet.

For megen alvor ville berøve filmen den selskabelige ånd, som forlæggene netop excellerede i at fremmane blandt dets spillere.

Resultatet er en mindre alvorlig udgave af Rian Johnsons Knives Out – var det mord? krydret med varulve.

Og det fungerer faktisk godt.

Sam Richardson er en fornøjelse i alle roller, han giver sig i kast med. Evnen til at spille på en gang usikre og charmerende typer er superb, og langt hen ad vejen er det hans fortjeneste, at Werewolves Within underholder.

I myriaden af excentriske personer formår hans Finn sammen med Milana Vayntrubs Cecily at holde filmen jordnær, så paranoiaen ikke driver ud i det rene vanvid.

Stor cadeau skal der her også gives til de mange biroller, som sælger overdrevet med stor veloplagthed. Ikke mindst George Basil, der giver fuld skrue som den knap så kvikke, pengebesatte plattenslager Marcus.

I en sidehistorie vil forretningsmanden Parker (Wayne Duvall) føre en stor rørledning til gas gennem byen og området. Det har delt beboerne i to lejre, og selvfølgelig skal alle være enige, før det kan blive til noget.

Det latente had får frit løb, da alle folkene samles på hotellet under snestormen, og de mystiske hændelser påbegynder.

Det er en simpel og effektiv formel, hvor det har hjulpet af debutant Josh Ruben i sin debutfilm Scare Me at arbejde med personer isoleret ude i en hytte, hvor uroen langsomt kan få tag i dem.

Den 38-årige instruktør er et navn, man skal skrive sig bag øret. Med et beskedent budget har han formået at skabe atmosfæriske film, og forhåbentlig får han Ruben snart mulighed for at vise, hvad han kan på den store klinge.