Den apokalyptiske filmpoet
Michael Haneke insisterer på, at filmkunsten fortsat må være ubehagelig, krænkende, kontroversiel. Portræt af den østrigske instruktør, der er aktuel i biografen med Cannes-vinderen Skjult.
Michael Haneke insisterer på, at filmkunsten fortsat må være ubehagelig, krænkende, kontroversiel. Portræt af den østrigske instruktør, der er aktuel i biografen med Cannes-vinderen Skjult.
Lige da vi var så godt i gang med det nye årtusinds foretrukne nationalsport, mobning af etniske mindretal, skete der noget meget uheldigt, skriver Carsten Jensen i et essay om ytringsfrihedens væsen.
Der findes talrige eksempler på, at forbuddet mod at afbilde profeten Muhammed er blevet tilsidesat.
Det er ikke den onde redaktørs brutale censur, der er det store problem i dansk presse. Tryghed og høflighed og frygt for at kede befolkningen er en langt større trussel.
Vi oplever meningernes kamp og sammenstød, men også kampen om retten til at have meninger — både de rigtige og de forkerte. Jens Jørgen Thorsen-sagen, Rushdie-sagen, van Gogh-sagen og nu sagen om Muhammed-tegningerne — drejer det sig om at turde eller bare om at tirre?
Filmmanden Jørgen Leth fik ørerne i mediemaskinen, da han i efteråret udgav selvbiografien Det uperfekte menneske. Her diskuterer Jørgen Leth ytringsfrihed med sin ven og kollega Mogens Rukov i en e-mail-korrespondance.
Forbudt for voksne — indtil 1969 blev frække, voldelige og politiske film udsat for censur. Vi giver et rids af dansk filmcensurs absurde historie.