De oplever nydelse, men ingen kærlighed

Jacques Audiard er for nylig fyldt 70 år, men den franske instruktørs filmsprog sprudler så lystigt som nogensinde.

Han vandt i 1996 manuskriptprisen i Cannes for komediedramaet Den diskrete helt. Siden har han været udtaget til festivalens hovedkonkurrence med hårdtslående perler som Profeten og Smagen af rust og ben. I 2018 prøvede instruktøren noget helt andet med den stjernespækkede amerikanske western The Sisters Brothers.

Nu er han aktuel i danske biografer med Lev, elsk, Paris, som Ekkos begejstrede anmelder giver fem stjerner.

Det er et humoristisk trekantsdrama om unge mennesker, der i titlens franske hovedstad forsøger at skelne mellem kærlighed og sex og alt det imellem de to poler. For den aldrende instruktør er det dog vigtigt at slå fast, at ungdom lige så meget er en sindstilstand som et spørgsmål om alder.

”Ungdommen i dag er ikke kun teenagere, men kan også være folk på 33-34 år. Jeg ville dykke ned i noget så simpelt som kærlighed hos en generation, for hvem alting er blevet meget abstrakt,” siger Jacques Audiard under sidste års Cannes-festival, før han glider over i en mere slagkraftig replik.

”Jeg vil ikke have mine karakterer til at være smukke, de skal være sexede. Og jeg får ikke stådreng af det perfekte!”

Den svære komedie
På den måde er Jacques Audiard god for nogle enkelte oneliners, men helst vil han sige så lidt som muligt om sine film.

Lev, elsk, Paris følger et trekløver bestående af kvinderne Émilie (Lucie Zhang) og Nora (Noémie Merlant) samt manden Camille (Makita Samba).

De forelsker sig og har sex med hinanden på kryds og tværs, og midt i lagengymnastik og kærlighedsforviklinger finder Audiard ind til en universel sandhed om livets ulidelige lethed.

Filmen er løst baseret på den amerikanske tegneserieforfatter Adrian Tomines værker. Den verden er ifølge Jacques Audiard selv helt fremmed for ham, men instruktøren fik historien anbefalet og faldt for figurerne, der flød ud af hæftet, mens hans læste.

Han var dog nødt til at stå fast på sin vision om en historie et sted mellem drama og komedie under optagelserne.

”Det er sværere at instruere skuespillere i en komedie. Jeg havde set Noémie Merlant være fantastisk i en dramatisk rolle, men da vi optog filmen, virkede noget forkert,” fortæller Jacques Audiard.

”Vi snakkede sammen, og fordi hun havde læst manuskriptet som en ren komedie, spillede hun sin rolle mere fjollet. Jeg måtte bede hende om ikke at spille en klichéfyldt dum kvinde, og så rettede hun med det samme til.”

Sex og kærlighed
Da Jacques Audiard i 2015 vandt Guldpalmen i Cannes for det lige dele potente og humanistiske flygtningedrama Dheepan – der fik fem stjerner af Ekkos anmelder – var han en mand af få ord.

Den franske instruktør lader sine film tale for sig selv. Han insisterede dengang på, at der ikke var noget politisk projekt over filmen, hvor en flok tamilske flygtninge fra Sri Lanka forsøger at skabe en ny tilværelse i Frankrig. Men volden er flyttet med.

Det samme er tilfældet med Lev, elsk, Paris, der ellers ligner et progressivt statement mere, end romantiske komedier normalt gør.

Den historisk forkætrede genre er i nyere tid blevet anklaget for at fastholde et konservativt parforholdsmønster, men Audiard havde bare lyst til at lave en let film om kærlighed, ikke en feministisk parole, fortæller han.

Og så ville instruktøren i øvrigt ønske, at journalisterne hellere rettede deres spørgsmål til den ene af filmens to kvindelige manuskriptforfattere, Léa Mysius. Hun er selv en lovende instruktør, men hjalp ligesom Céline Sciamma (Portræt af en kvinde i flammer) med at forløse historien om ungdommelige kærlighedsforviklinger.

”Når man instruerer en film, kommer man til at ændre nogle ting, der var i manuskriptet. Så Léa har svaret på nogle af de ting, som jeg har glemt undervejs,” siger instruktøren med et grin og peger på Léa Mysius, som også er til stede under interviewet i Cannes.

”Når Jacques siger, at personerne ikke kender sig selv og hinanden, mener han, at de godt kan opleve nydelse, men ikke kender til kærlighed,” kommer det spagt fra 33-årige Léa Mysius, der griber tilbage i en anden af Audiards udtalelser.

”Sex og kærlighed kan godt hænge sammen, men man skal finde en måde at kommunikere.”

Anderledes storbyportræt
Lev, elsk, Paris foregår i det parisiske kvarter Les Olympiades.

Det er et mangfoldigt område fuld af minoriteter, og filmen afspejler med sine personer af asiatisk og afrikansk herkomst den multikulturelle virkelighed.

Jacques Audiard har boet i kvarteret over en længere periode. Han ville give et autentisk indblik i den pumpende metropol. Men samtidig ved at gøre filmen sort-hvid forsøger ha også at lade storbyen tage sig anderledes ud end normalt.

”Jeg har lavet mange film i Paris, men byen er faktisk ikke særligt spændende i forhold til at lave film,” siger Jacques Audiard.

”Den er romantisk og historisk på en nærmest museal måde, og det er ikke sjovt. Men med sort-hvide billeder kunne jeg skabe et anderledes liv,” fortsætter instruktøren med et skælmsk blik for så at stoppe den korte talestrøm.

Måske er Jacques Audiards hemmelighed til konstant at forny sig og lave slående film netop, at han som en dygtig tryllekunstner ikke afslører sine tricks!