Nyhed
12. juli 2016 | 14:29

Højrefløjen kritiserer intolerance i dansk film

Illustration | Jenz Koudahl
Ekkos René Fredensborg går på jagt efter de blå i en rød filmbranche i det nye nummer af magasinet. Men er der overhovedet nogen, som vil bekende kulør?

Filmskabere skal kigge indad og give plads til andre holdninger end de mest gængse, lyder det fra Venstre og Dansk Folkeparti. Filminstituttets direktør kan ikke få øje på problemet.

Af Lasse Ryom

Må man være højreorienteret i den danske filmbranche?

Det spørgsmål har vakt debat i kølvandet på udgivelsen af det nye nummer af Ekko, hvor en række fremtrædende filmfolk peger på, at branchen er gennemsyret rød. Producent Peter Aalbæk Jensen mener, at det er ”utænkeligt” at se filmprojekter af borgerlig observans. Og instruktør Niels Nørløv Hansen siger, at man risikerer at blive frosset ud af branchen, hvis man toner rent flag om sit højreorienterede ståsted.

Lørdag var der således debat om problematikken i DR2-programmet Deadline, hvor Peter Aalbæk Jensen og kanaldirektør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, medvirkede.

Sidstnævnte, der har været produktions- og udviklingsdirektør på Det Danske Filminstitut, erklærede sig delvist enig i kritikken. I programmet fortalte han, hvordan det skabte utilfredshed, da han til et møde for en gruppe dokumentarinstruktører havde inviteret Martin Ågerup fra den liberale tænketank CEPOS som oplægsholder.

”Det var da ved at skabe tumult, indtil jeg måtte banke i bordet,” sagde Jørgen Ramskov om episoden.

Nu melder politikerne fra landets tre største partier sig også ind i diskussionen. Ifølge kulturordfører i Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, har det længe været et problem, at man ikke må være højreorienteret – ikke bare i dansk film, men generelt i kulturlivet. 

”Der er en udpræget venstreorienteret og kosmopolitisk konsensus i de danske kunstnermiljøer, som ikke levner ret meget plads til holdninger, som stikker lidt uden for reservatet. Og så rekrutterer man ofte fra de samme pæne miljøer, hvilket selvfølgelig er dybt beklageligt,” siger Alex Ahrendtsen.

Advarsel til branchen
Den manglende tolerance får DF-politikeren til at komme med en advarsel om, at der skal ændres adfærd i filmbranchen, for ellers kan det få konsekvenser for støtten. Med den filmpolitiske aftale 2015-2018 er der afsat to milliarder krone til filmbranchen, som er presset økonomisk som følge af den digitale og markedsmæssige udvikling.

Alex Ahrendtsen understreger, at det ikke er afgørende, om filmkunsten er venstreorienteret, midtsøgende eller højreorienteret. Derimod bør man kunne ytre sig frit – også som kunstner. 

”For mig handler det om, at kunstnerne kan udtrykke deres politiske holdninger i et interview eller en samtale uden at blive lagt på is,” siger Alex Arendtsen. 

”Det er samtidig en advarsel, fordi på et eller andet tidspunkt vil folk ikke længere være med til at betale skattekroner til kunstnere, som er så intolerante, at de ikke kan tåle andre politiske retninger end deres egne.” 

Den opfattelse deles af Venstres kulturordfører Britt Bager, der opfordrer kunstnerne til at kigge indad.

”Når man modtager offentlige kulturkroner fra skatteborgerne, har man en forpligtigelse til at repræsentere bredt og ikke ekskludere halvdelen af befolkningen,” siger Britt Bager.

”I øjeblikket bliver der skåret i kulturmidlerne, og det er primært en bestemt del af befolkningen, der reagerer negativt på besparelserne. Det kan jo tænkes, at dem, der undlader at reagere, ikke føler sig repræsenteret i kunsten.”

S: Genkender ikke billedet
Hos Socialdemokraterne har man ikke indtryk af, at dansk film udelukker filmfolk med borgerlig observans. Kulturordfører Mogens Jensen fortæller, at han kender flere borgerlige i branchen. Navne vil han dog ikke nævne.

”Jeg vil ikke udlevere folk, men jeg kender flere borgerlige,” siger Mogens Jensen.

”I sidste ende må det handle om, hvorvidt der bliver produceret god filmkunst i Danmark, og det mener jeg, der gør. Det beviser al den anerkendelse, som dansk film har fået. Desuden bliver der lavet film, som er kritiske over for magthaverne, uanset hvilken slags regering der sidder, så jeg synes ikke, at der er et stort problem.”

– Kan du komme med eksempler?

”Tag for eksempel Midt om natten, der blev lavet i 1984 under Schlüter-regeringen. Eller Olsen-Banden-filmene, der er lavet under skiftende socialdemokratiske og borgerlige regeringer – i øvrigt af et filmhold, hvor jeg ved der var både borgerlige og socialdemokrater. Og tv-serien Matador kan vist ikke påstås at være rød. 

– Men er det ikke problematisk, at folk i filmbranchen ikke tør skilte med, at de er højreorienterede, fordi det kan få konsekvenser professionelt?

”Hvis der sidder folk, som føler, at de ikke kan få lov til at lave de film, de gerne vil på grund af en herskende politisk holdning, er det selvfølgelig ikke acceptabelt. Men det har jeg bare ikke hørt om,” siger Mogens Jensen.

Fuldstændigt forskruet
På Det Danske Filminstitut melder direktør Henrik Bo Nielsen meget klart ud, at han mener diskussionen er ”fuldstændigt forskruet”. Han har aldrig hørt om filmprojekter, der ikke har kunne realiseres på grund af en bestemt politisk tone.

”Man har jo lov til at mene, hvad man vil i den her verden, men at film ikke er blevet til noget, fordi de har en bestemt tone, farve eller stil, har jeg altså til gode at se nogen, der kan understøtte med dokumentation,” siger Henrik Bo Nielsen.

– Venstre og Dansk Folkeparti mener, ligesom en række filmfolk, at det er problematisk at skilte med højreorienterede holdninger i filmbranchen. Gør det ikke indtryk?

”Jeg oplever ikke møder, hvor folk sidder og erklærer sig hverken for det ene eller det andet parti eller selv skilter med deres partitilhørsforhold. Der er masser diskussioner om, hvad folk mener om tidens temaer fra Brexit til flygtningepolitik, men mit indtryk er, at de mest diskuterer det ud fra, om det er noget, de kan lave film om,” siger Filminstituttets direktør.

Kommentarer

Ekko #72

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

© Filmmagasinet Ekko