Nyhed
21. juli 2014 | 11:04

Instruktører bakker op om biografeksperiment

Foto | E. Tobisch
”Alle må flytte sig en lille smule for at løsne op for muligheder, og det er derfor godt, at SF Film er en mønsterbryder,” siger Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører.

Danske Filminstruktører ser hurtig udsendelse af Jonas Elmers Det andet liv på video on demand som et skridt i den rigtige retning. Danske Biografer er mere forbeholden.

Af Claus Christensen

Det store slag i filmbranchen udkæmpes i disse år om den såkaldte holdback-aftale, der er indgået mellem Danske Biografer og Foreningen af Filmudlejere i Danmark.

Aftalen sikrer, at danske film, som har fået biografpremiere, først efter fire måneder må gøres tilgængelige via andre platforme, for eksempel dvd og video on demand. Men på grund af dvd-salgets dramatiske fald, som video on demand hidtil ikke har kunnet kompensere for, foreslår flere branche-aktører en kortere holdback-periode.

Man vil gerne udnytte den opmærksomhed, som en biograflancering giver en film, til at sætte skub i video on demand-salget. Det er biograferne dog imod, idet man frygter, at kunderne vil spare biografbilletten og i stedet se filmen hjemme i sofaen. Hvilket vil betyde et alvorligt indtægtstab for filmbranchen, som har en større indtjening i biografer end på streaming-tjenesterne.

Fronterne har været trukket skarpt op, og derfor vakte det opsigt, da tyve biografer med Nordisk Film i spidsen i sidste uge gik med til at vise Jonas Elmers Det andet liv, vel vidende at filmen allerede bliver tilgængelig på video on demand efter en måned (11. september).

Fremme i skoene
Nordisk Film tøvede en overgang, men er endt med at acceptere den historisk korte holdback-periode – dog under forudsætning af, at Elmers film bliver lanceret som en såkaldt eventfilm med blot en enkelt visning om dagen.

Alligevel vejrer foreningen Danske Filminstruktører morgenluft.

”Det her er nyt og fedt,” siger Christina Rosendahl, formand for Danske Filminstruktører. ”Det er rigtigt godt, at det etablerede distributionssystem melder sig ind i kampen om at få givet de bedste vilkår for filmene. Det er en tendens, at publikums hukommelse er meget kortere, end den var for bare to-tre år siden. Derfor gælder det om at få udnyttet det momentum, som en biografpremiere kan skabe, og der er en direkte sammenhæng mellem protektionistiske aftaletraditioner og filmbranchens manglende muligheder for at generere indtægter ved at nå publikummer på nye platforme.”

– Ser du slet ikke nogen fare i tiltaget?

”Det gør jeg faktisk ikke. I modsætning til biograferne er distributørerne fremme i skoene. De imødekommer den tid, vi er i. De prøver at udnytte nye muligheder frem for at se udviklingen som en trussel. Det er superpositivt, og det skal vi se meget mere af.”

– Løser en kortere holdback-periode alle problemer?

”Nej, det løser selvfølgelig ikke, hvis en film har svært ved at få gennemslagskraft hos et større biografpublikum. For det første er det vigtigt, at filmen sættes op i de biografer, der passer til filmen, for at premiere-weekenden kan få den afgørende gennemslagskraft. Det vil være naivt at tro, at en film som Elmers kan finde sit kernepublikum i Palads – den skal findes på plakaten i de københavnske biografer Empire og Dagmar i allerførste weekend.”

”Dernæst skal en hurtig lancering på video on demand bakkes op af en ny slags lancering. Det er simpelt hen ikke længere nok, at man bare sender en trailer og en plakat ud. Markedsføringen skal skabe nogle dialogbaserede relationer til publikum, hvor man skaber noget merværdi til filmen. Og i stedet for at lancere alle film ens skal mødet med publikum designes, så det passer til den specifikke film.”

– Hvordan?

”For eksempel på filmen Antboy arbejder man meget med at lave noget community building. Det er nemt for romertalsfilm, som er båret af et brand, men for en film som Det andet liv, hvor der ikke er et brand, skal instruktørens navn og hans integritet sælge filmen. Det er også derfor, at Susanne Bier og Lars von Trier er blevet store. Vi går ind og ser en Susanne Bier-film, vi går ikke ind og ser et drama.”

– Kan eksperimentet ikke vise sig at blive en fiasko, hvis det skræmmer folk fra at købe en dyr biografbillet, når de nu ved, at de allerede efter en måned kan se filmen på video on demand?

”Nej, vi skal i det hele taget definere publikumstal på en ny måde. De fleste ser danske film på tv og ikke i biografen. Og i de kommende år vil vi begynde at kigge mere samlet på en films publikumstal. Biograferne vil ikke i fremtiden have ejerskabet på publikumstallet, men det vil også inkludere dvd, video on demand og tv. Biograferne er stadig vigtige, men det vigtigste er, at der er mange mennesker, der får en god oplevelse af at se filmen.”

– Hertil vil biograferne sige, at det er dem, der genererer de største indtægter til dansk film?

”Det er rigtignok lige nu, men i fremtiden vil en films økonomi være en udveksling mellem forskellige platforme. Og dem, der kan komme til at få et maksimalt publikumstal, er dem, der formår at udnytte samspillet mellem alle platforme. Der er godt nok blevet malet fanden på væggen meget længe i denne debat. Lad os få arbejdstøjet på og prøve nogle ting af.”

”Det her forsøg kan ikke stå alene. Vi er nødt til at afprøve nogle af disse metoder på større film. Og i øvrigt allokere flere midler til at skabe merværdi hos publikum, så værket ikke kun er filmen, men også de samtaler, vi får rundt omkring filmen. Det er et godt første skridt for mønsterbryderen SF Film, men det skal også bakkes op af mere ambitiøs community building – altså etablere et fællesskab mellem personer, der kunne have interesse for filmen.”

Ingen vidtrækkende konsekvenser
Kim Pedersen, formand for Danske Biografer, er kendt som en af de mest stålsatte fortalere for fire måneders holdback. Han er da også mere behersket i sin begejstring for biografeksperimentet med Det andet liv.

”Foreningen betragter det her som et enkeltstående eksperiment, og jeg ser ingen grund til at drage vidtrækkende konsekvenser. Nu må vi så se, hvordan eksperimentet falder ud, for selvfølgelig forventer biograferne, at der bliver fuld gennemsigtighed i eksperimentet. Men video on demand og dvd er et stort, hemmeligholdt område, og hvordan kan man vurdere et eksperiment, hvis man ikke giver gennemsigtighed i, hvad der sker på platformene? Filmbranchen er i denne henseende amatøragtig.”

– Du er formand for den forening, der har indgået holdback-aftalen. Hvordan har du det med, at dine egne medlemmer undergraver aftalen?

”Som jeg sagde til dig: Foreningen betragter det her som et enkeltstående eksperiment, og det gør vi for at imødekomme et ønske fra flere brancheforeninger om at undersøge problematikken omkring holdback-perioden.”

– Så lad mig vende spørgsmålet om: Er det ikke en god idé, når Nordisk Film og andre biografer forsøger at hjælpe nogle mindre danske film til at nå et publikum – også på andre platforme som for eksempel video on demand?

”Jeg accepterer ikke begrebet ’smalle film’. Alle film skal have en fair chance for at nå et publikum. Men her begrænser man faktisk valgmulighederne. Det andet liv bliver kun vist ved ganske få biografforestillinger, fordi den allerede udkommer på video on demand efter en måned. Det er en begrænsning af filmens muligheder.”

Kommentarer

Holdback-aftalen

Holdback-aftalen skal sikre, at nye danske film i begyndelsen kun kan opleves i biografen.

Den gældende aftale slår fast, at danske film, der har fået biografpremiere, først efter fire måneder må gøres tilgængelige via andre platforme, for eksempel dvd og video on demand (vod).

Aftalen blev indgået af brancheforeningerne Danske Biografer og Foreningen af Filmudlejere i Danmark i maj 2011.

Aftalen kan ophæves af begge parter med tolv måneders varsel.

Alle danske film, der har fået støtte af Det Danske Filminstitut, skal have biografpremiere. Dermed bliver alle film støttet af Filminstituttet automatisk underlagt holdback-aftalen.

Kilde: Det Danske Filminstitut.

© Filmmagasinet Ekko