Jonas Elmer: ”Min film er skabt til biografen”

Jonas Elmer er en instruktør, der nægter at lade sig presse ind i de gængse skabeloner for dansk film. Debuten Let’s Get Lost fra 1997 skulle bare have været en kortfilm, men Elmer tog rumpen på Filminstituttet og fik pengene til at strække til en spillefilm, som blev et kulthit og foregreb dogmebølgen.

Efter en række mere upersonlige film og et mislykket visit i Hollywood er han nu vendt tilbage til sit kunstneriske udgangspunkt – improvisationer – der gav ham en trofast fanskare i 90’erne.

Men det etablerede filmsystem har svært ved at tackle Det andet liv, som er titlen på hans nye film, der står til premiere 7. august.

En småfed baby
Først skulle den have en meget smal biografdistribution og udsendes på video on demand (vod) efter en måned. Så besluttede distributøren sig for at udvide biografdistributionen, men nu vil Nordisk Film Biografer og flere andre biografer alligevel ikke vise filmen, fordi man er imod den hurtige vod-udsendelse.

– Jonas Elmer, din lille skrøbelige baby er pludselig blevet centrum i en større filmpolitisk magtkamp!

”Min film er sgu ikke lille og skrøbelig. Det er en stor og småfed baby,” griner instruktøren over telefonen og fortsætter:

”Jeg er utroligt ked af problemerne. Mit store ønske er, at folk i Danmark kan gå ind og se min film, som jeg er stolt af. Nu bliver det i stedet noget fnidder-fnadder, og det er simpelt hen røvsygt.”

– Hvad er din holdning til konflikten?

”Med den fornyede interesse, der er fra biograferne, vil jeg bare sige til min distributør: ’Drop den aftale om visning af filmen på video on demand efter fire uger. Det var en fejl!’ Nu har vi fundet ud af, at der er nogle biografer, som gerne vil vise filmen, så gå i gang med at sælge filmen til biograferne uden den klods om benet, at holdback-perioden er så kort. For jeg kan forstå, at det er en meget stor klods for nogle biografdirektører.”

”Filmen kommer jo under alle omstændigheder på vod, og det er dér, den skal leve sit liv til evig tid. Det er et pragtfuldt system. Men denne film er lavet til det store lærred. Det handler om en særlig måde at fortælle historien på og en særlig måde, som Charlotte Bruus Christensen – hende, der fik den tekniske pris i Cannes sidste år – har optaget den på. Det gør den til en visuel oplevelse i biografen.”

– Hvem kom på den idé, at den skulle så hurtigt ud på vod?

”Det var min idé. Den færdige film havde ligget på en hylde i ni måneder ude hos SF Film, og jeg begyndte at frygte for, om den nogensinde ville komme ud fra det lager. Jeg foreslog den hurtige vod-release for at gøre den økonomisk mere interessant for distributøren, som jeg havde fornemmet ikke prioriterede filmen særlig højt.”

Uprofessionelt arbejde
– Så distributøren tror åbenbart på, at de kan tjene flere penge på vod end i biografen?

”De tror ikke, at de kan tjene nogen penge i biografen overhovedet på Det andet liv. Og så tror de måske i teorien, at de kan tjene nogle penge på vod, for der ligger den, indtil jorden imploderer.”

– Handler det ikke også for dig om at tjene nogle penge?

”Nej.”

– En del af den oprindelige plan var at give filmen en event-premiere i tre eller fire Nordisk Film Biografer i en enkelt uge.

”Det har jeg aldrig hørt før. Det ryster mig, at det er dig, der fortæller mig det her og ikke min distributør. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Og det kommer de ikke til at slippe godt fra.”

– Hvad mener du med det?

”Jeg mener, at det er uprofessionelt arbejde. Det skaber store problemer for markedsføringen, når man glemmer at fortælle instruktøren om, hvordan man har i sinde at lancere filmen. Det virker absurd.”

– Men du har undervejs taget lanceringssagen i din egen hånd?

”Jamen det er et projekt, som nu har kørt i to år. Og det er startet sammen med Morten Hammershøy. Vi udviklede et koncept, hvor vi gennem viral markedsføring, det vil sige markedsføring via nettet, især Facebook, ville prøve at markedsføre filmen gennem forskellige kanaler efter en strategi. Den strategi har vi selvfølgelig præsenteret for Det Danske Filminstitut, og vi har præsenteret den for SF Films’ chefer for over et år siden. Og vi har mildest talt ikke siden hørt et ord.”

– Hverken fra SF Film eller fra Filminstituttet?

”Filminstituttet synes principielt, at det er en spændende måde at markedsføre film på. Og SF Film har bakket op om initiativet, men de har eksempelvis ikke ønsket, at den del af kampagnen, som i øjeblikket er baseret på 317 mennesker frivillige arbejde, skulle indgå i deres ansøgning til lanceringsstøtte hos Det Danske Filminstitut. Så vi kunne give en kop kaffe til de mennesker, som arbejder for mig.”

Løber ud af brændende hus
– Det er tydeligt, at SF Film og Nordisk Film mener, at din film har et meget begrænset kommercielt potentiale. Kan man ikke vende det om og sige, at biograferne og distributøren prøver at hjælpe din film?

”Det kan man som udgangspunkt godt sige. Men jeg synes, at hvis man dykker ned i de enkelte elementer af hele det her forløb, så må man overordnet sige, at det virker, som om SF Film ikke er interesserede i at tjene penge.”

– Men SF Film har sagt, at det også koster penge at tjene penge. Man må vel bestemme sig for, om det overhovedet er værd at gøre den investering?

”Jo, selvfølgelig, men når man fra starten kun vælger at sætte filmen op i én biograf i København, hvor alle mine film har spillet bedst, så er der altså noget galt. Jeg undrer mig også over, at man vælger Palads, som ikke umiddelbart henvender sig til det samme publikum, som min film gør.”

– Hvad tænker du om at lave den her type film i dag sammenlignet med 90’erne, hvor du lavede Let’s Get Lost?

”Det er blevet sværere, og det skyldes blandt andet, at biografmarkedet er så presset, som det er. De står jo nogenlunde, hvor musikbranchen stod for ti-femten år siden, da man lige pludselig kunne begynde at downloade ting og sager på nettet. Det er på mange måder samme situation, som hele distributionsbranchen og biograferne står i nu. Det gør det om muligt mere kompliceret for film, som ikke er Far til fire.”

– Men man skulle måske netop tro, at når mulighederne for distribution er blevet bredere og nemmere i dag, blandt andet via nettet, så skulle det også give nogle fordele for den type film, du laver?

”Det er fuldstændigt rigtigt. Men det kræver, at Det Danske Filminstitut og distributionsselskaberne er gearet og interesserede frem for at opføre sig, som om de løb ud af et brændende hus.”

– Det må du lige uddybe?

”Der er ikke den store kreative approach til de nye muligheder omkring distribution set med mine øjne. Tværtimod bliver man om muligt endnu mere fastlåst i det konventionelle.”

– Hvilke overvejelser gør du dig om din karriere fremover?

”Ud over forhåbentlig at fortsætte med at lave film på den traditionelle måde har jeg planer om at fortælle historier og distribuere dem på helt anderledes måder og med et helt andet forhold til økonomi. Det lyder måske højtravende, men dybest set går det bare ud på, at jeg ringer til nogle af mine venner og spørger dem, om de gider arbejde med mig i tre dage. Og de fleste af dem siger ja. Hvis nogle siger nej, så ringer jeg til mine næstbedste venner.”

Ekko har forelagt Jonas Elmers kritik for Sune Lind Thomsen, film- og distributionschef i SF Film, men han ønsker først at udtale sig i morgen torsdag.