Hollywoods kaffebar
Illusionernes by, drømmefabrikken - Hollywoods tilnavne vidner om dens dragende magt. Men historien om filmbyens berømteste stjerner er også historien om desillusion og forliste drømme.
Illusionernes by, drømmefabrikken - Hollywoods tilnavne vidner om dens dragende magt. Men historien om filmbyens berømteste stjerner er også historien om desillusion og forliste drømme.
For seks år siden kom det store vendepunkt i dansk film. En ny bølge af debutanter brusede frem, og siden har intet været det samme.
Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.
Danmark har mistet sin uskyld som krigsførende nation, mener instruktør Janus Metz, der igennem et halvt år har været embedded ved fronten i Helmand-provinsen i Afghanistan. Nu er lige nu ved at klippe sin film – Armadillo – der forsøger at skildre soldaternes fællesskab og følsomme sider over for krigens kyniske mekanismer.
Science fiction-film er historiske film med omvendt fortegn. Her ser kunstneren ikke tilbage, men gætter på, hvad der engang vil ske. Og nogle gange er der tale om selvopfyldende profetier ...
I februar 2002 gik Danmark i krig. Vi skulle hjælpe USA med at nedkæmpe terroristerne i Afghanistan. I fuld respekt for Geneve-konventionen. Men Christoffer Guldbrandsens tv-dokumentar Den hemmelige krig afslørede en ubekvem sandhed. Her fortæller instruktøren om sine erfaringer med at tale magten imod — og om et Forsvarsministerium, der velvilligt lækker fortrolige oplysninger til pressen for at vinde spin-krigen.
Skal vi være bekymrede over, at tv-fiktionen har overtaget rollen som historielærer? Historikeren Bo Lidegaard om fortrængningen af den faglige Danmarkshistorie.
Krigen mod terror fremstilles ofte som håbløs og absurd. Dansk sprogofficer fortæller en anden historie fra Afghanistan - om Nargiss og hendes kamp for frihed og uddannelse.
Det store år i 60'ernes ungdomoprør var gjort af det samme stof som drømme og film. Og for nogle var revolten en realitet.
"Du behøver hverken manuskript eller producent for at kunne lave film," sagde instruktøren Jean-Luc Godard, da han sammen med François Truffaut og en række kollegaer lukkede Cannes-festivalen i 1968. Disse ord er i dag vigtigere end nogensinde.