I februar 2002 gik Danmark i krig. Vi skulle hjælpe USA med at nedkæmpe terroristerne i Afghanistan. I fuld respekt for Geneve-konventionen. Men Christoffer Guldbrandsens tv-dokumentar Den hemmelige krig afslørede en ubekvem sandhed. Her fortæller instruktøren om sine erfaringer med at tale magten imod — og om et Forsvarsministerium, der velvilligt lækker fortrolige oplysninger til pressen for at vinde spin-krigen.

Hvis man skal dømme ud fra de ikke helt få film, der handler om journalister og deres virksomhed, er det en profession, hvis medlemmer deler sig i to kategorier: Enten er de idealistiske korsfarere i sandhedens tjeneste, eller også er de sensationslyste gribbe uden moralske skrupler.

"Han digter med dokumentaren," lød begrundelsen, da Max Kestner for nylig fik Dreyer-prisen. Vi taler med instruktøren om hans barokke selvportræt Rejsen på ophavet, dvd-gaven i dette nummer, og bagefter skriver Max Kestner om forholdet mellem film og virkelighed.

Vi har efterhånden lært at være kritiske over for reportagefotografiet. Og vi ved godt, at mediebilledet er styret og iscenesat. Fotohistorikeren Mette Sandbye anskuer diskussionen om de spektakulære pressefotos fra en anden vinkel: De kan fungere som nødvendig bearbejdning af traumer.