Genrefilm accepteres ikke
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.
Kulisserne er imponerende opstillinger af bjerglandskaber og skove omgivet af lamper, kabler, røgmaskiner og store stilladser, hvor dukkeførerne balancerer på broer med op til ti kilo tunge dukker. Vi har besøgt optagelserne til den kommende danske fantasy-spillefilm Strings, der har marionetdukker i alle roller.
Hvis man skal dømme ud fra de ikke helt få film, der handler om journalister og deres virksomhed, er det en profession, hvis medlemmer deler sig i to kategorier: Enten er de idealistiske korsfarere i sandhedens tjeneste, eller også er de sensationslyste gribbe uden moralske skrupler.
Skolekonsulent Keld Mathiesen anbefaler kortfilm – film, der foruden at fremkalde smilet giver et interessant fagligt input til at arbejde med filmlyd i undervisningen.
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.
Nutidens filmmusik har på en sjov måde bevæget sig tilbage til udgangspunktet i stumfilmen. Lektor Palle Schantz Lauridsen fortæller om perioder i filmlydens og -musikkens historie. Fra stumfilmens klaverakkompagnement over den klassiske filmmusik til Charlie’s Angels.
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?