Jobs Bog ifølge Jensen
Jobs Bog fra Det Gamle Testamente spiller en central rolle i Anders Thomas Jensens komediesucces Adams æbler. Men hvilken? Filosof Peter Tudvad giver sit bud på en analyse.
Artikler / Tema
21 - 30 ud af 163
Efter premieren kom ensomheden
Stine Bierlich var et naturtalent og en af 80‘ernes mest eftertragtede unge skuespillerinder. Men filmbranchen og berømmelsen blev både en himmel og et helvede for hende.
Terroristerne lavede film
Terrorangrebet den 11. september 2001 var en tragedie, en politisk manifestation, en skæbnestund. Det var også en forfærdende vision, en slags film. Og her fem år senere er 9/11 for længst på vej ind i fiktionernes og legendernes overdrev.
Filmcensurens uransagelige veje
Forbudt for voksne — indtil 1969 blev frække, voldelige og politiske film udsat for censur. Vi giver et rids af dansk filmcensurs absurde historie.
Terrorisme er ikke farlig
Terrorisme handler om at undergrave tilliden til staten. Ser man 11. september i det perspektiv, var det en bragende fiasko.
Mellem tangenterne
Jazzlegenden Jan Johansson døde i 1968, men hans fortolkninger af folkeviser er i dag mere populære end nogensinde. Hvad er trylleformularen? Troldkarlen er et gribende kunstnerportræt og en smuk lyd- og musikfilm.
Jeg Q godt hvis D var D jeg ville
Skolen skal gøre eleverne bevidste om, at medierne er historisk betinget, skriver lektor Herdis Toft og drager paralleller mellem unges sms-sprog og præmoderne skrifttyper. ”Pausen” kan med fordel studeres fra medie til medie og give eleverne en dybere indsigt.
Harry kører den hjem
En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.
Wagner for børn
Børn accepterer bedre end voksne stor og dramatisk musik. Det mener Søren Hyldgaard, der har komponeret musikken til en international animationsfilm, Jester Till, som får verdenspremiere senere på året.
Jøden Süss
Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.
facebook
twitter