Edderkoppespindet
Hun har spist af kundskabens træ og været skønheden, som skulle trækkes med udyret. Siden har hun som instruktør-assistent haft lejlighed til at kende sandheden om Malmros' univers.
Hun har spist af kundskabens træ og været skønheden, som skulle trækkes med udyret. Siden har hun som instruktør-assistent haft lejlighed til at kende sandheden om Malmros' univers.
Christian Jungersens roman Undtagelsen, der har fået De Gyldne Laurbær 2005 og er solgt til oversættelse i elleve lande, handler om ondskabens verden, både i det store og i det små. Og filmselskaberne står i kø for at erhverve filmrettighederne.
Skurken er min helt. De saftigste skurke overgår langt heltene, måske fordi de trods alt afspejler det ægte menneske og ikke det golde ideal. Jakob Stegelmann om populær-kulturens skurke — fra 1930'ernes føljetonfilm til nutidens Star Wars.
Propaganda er mere fiktion end virkelighed. Det er fordrejelser, fortielser, manipulation. Propaganda-eksperten Karsten Fledelius analyserer to centrale værker: Nazifilmen Viljens Triumf og et pressefoto fra ex-Jugoslavien, der gik verden rundt.
Lars von Trier regnes for en af de helt afgørende kunstnere i tiden. Også internationalt. Han er i gang med et yderst konsekvent kunstnerisk projekt, som har formået at få et stort mainstream-publikum i tale.
Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.
Nutidens filmmusik har på en sjov måde bevæget sig tilbage til udgangspunktet i stumfilmen. Lektor Palle Schantz Lauridsen fortæller om perioder i filmlydens og -musikkens historie. Fra stumfilmens klaverakkompagnement over den klassiske filmmusik til Charlie’s Angels.
En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.
De onde ler, og de gode græder, hedder en gammel, temmelig fatal talemåde, som mere end antyder, hvorfor det onde har nemmere ved at rekruttere disciple end det gode. Det er simpelthen sjovere at være ond ...