Crossover
Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.
Grænsen mellem reklame og kunst er ikke forsvundet, selv om det nogle gange kan se sådan ud. Men den bliver i stigende grad overskredet og udfordret – på godt og ondt, skriver kunsthistoriker Rune Gade.
Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.
Den 82-årige danske animator Børge Ring har boet i Holland i 50 år og har haft hele Europa som sin arbejdsplads. Han har vundet en Oscar for en af sine egne film, arbejdet for Steven Spielberg og Pink Floyd, og han tæller en håndfuld af de store Disney-animatorer blandt sine beundrere.
Carl Th. Dreyer står stadig som den store ener i den danske filmhistorie. Men selv om hans navn er kendt, bliver hans film ikke vist så ofte, og det er en skam, for de har meget at byde på.
En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.
Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Det store år i 60'ernes ungdomoprør var gjort af det samme stof som drømme og film. Og for nogle var revolten en realitet.
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
Christian Jungersens roman Undtagelsen, der har fået De Gyldne Laurbær 2005 og er solgt til oversættelse i elleve lande, handler om ondskabens verden, både i det store og i det små. Og filmselskaberne står i kø for at erhverve filmrettighederne.