Extrem
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Skolekonsulent Keld Mathiesen anbefaler kortfilm – film, der foruden at fremkalde smilet giver et interessant fagligt input til at arbejde med filmlyd i undervisningen.
Virkeligheden, det autentiske look, er kommet på mode i den visuelle kultur. Reality-tv, docu-soaps og ny realisme på film trækker publikum. Hvorfor opstår tendensen nu, og hvad er dens fascination?
Stod den danske nation samlet mod Besættelsesmagten, eller var nationen i virkeligheden dybt splittet? Film og tv-serier giver vidt forskellige versioner af Danmark under besættelsen.
Forskellige medier vil kunne give næring til hinanden og bidrage til, at eleverne udvikler brugen af alle sprogene. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Folkeskolen, henter inspiration til fremtidens tværmediale undervisning i sin barndom.
Skolekonsulent Keld Mathiesen anbefaler kortfilm – film, der foruden at fremkalde smilet giver et interessant fagligt input til at arbejde med filmlyd i undervisningen.
”Min streg egner sig i virkeligheden ikke til animationsfilm,” siger Alice de Champfleury, der ikke desto mindre med sine kortfilm om den tavse dreng Ernst har skabt poetiske åndehuller for børn og deres forældre.
"Du behøver hverken manuskript eller producent for at kunne lave film," sagde instruktøren Jean-Luc Godard, da han sammen med François Truffaut og en række kollegaer lukkede Cannes-festivalen i 1968. Disse ord er i dag vigtigere end nogensinde.
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.