Filmens vingesus
Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.
Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.
Skurken er min helt. De saftigste skurke overgår langt heltene, måske fordi de trods alt afspejler det ægte menneske og ikke det golde ideal. Jakob Stegelmann om populær-kulturens skurke — fra 1930'ernes føljetonfilm til nutidens Star Wars.
Krimien har traditioner i dansk tv-fiktion fra Panduros første serier frem til Rejseholdet og Ørnen. Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle tager genren op til et kritisk eftersyn.
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Hun har spist af kundskabens træ og været skønheden, som skulle trækkes med udyret. Siden har hun som instruktør-assistent haft lejlighed til at kende sandheden om Malmros' univers.
Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.
De amerikanske tv-føljetoner oplever i disse år en storhedstid. Serier som The Sopranos, Lost og Desperate Housewives byder, ligesom 1800-tallets store episke romaner, på besøg i magiske parallelverdener, som vokser og vokser.
Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?
Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori.