Små helte på bænken
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
”Jeg instruerer dokumentarfilm. Det er det, jeg gør. Jeg arbejder i en verden, hvor mange ser skævt til folk, der omgås sandheden, som om den var deres egen. Men sådan én er jeg. Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min.”
Hvis der er moderne kulturprodukter, der har formået at samle befolkningen i en oplevelse af national identitet, så er det Matador og Krøniken. Sociologen Henrik Dahl ser på serierne som Danmarkshistorie
Stig Sparre-Ulrich og Per Streit er to danske filmtonemestre, hvis arbejde du med garanti har lagt ører til. Her fortæller de om deres arbejde med lyddesign og om det ansvar, der følger af at have vores ører i deres hænder.
De onde ler, og de gode græder, hedder en gammel, temmelig fatal talemåde, som mere end antyder, hvorfor det onde har nemmere ved at rekruttere disciple end det gode. Det er simpelthen sjovere at være ond ...
Computerknægtene i A.Film er i fuld gang med at lave DR-succesen Terkel i knibe om til en 100 % computeranimeret spillefilm. ”Det skulle såmænd ikke undre mig, om amerikanerne kommer rendende, hvis filmen bliver en succes,” siger instruktøren Stefan Fjeldmark.
Med Guldhjerte-trilogien fik Lars von Trier erobret det halve kongerige. Nu mangler han bare at lave en film om hjerter på spil helt uden guldbelægning eller ironiske eksperimenter.