Kun åbenhed kan stoppe krænkerne

Der sidder to kvinder på en balkon.

Den ene er Pia Bovin, skuespillærer på European Film College i Ebeltoft. Den anden er skolens nyansatte forstander, Ellen Riis, og hun er glad.

Glad for sin nye arbejdsplads, hvor lærerne er så dedikerede, at en af dem netop har ladet en tidligere elev flytte ind til sig, da denne manglede et sted at være.

”Er det ikke fantastisk?” spørger hun Pia Bovin, der er til MUS-samtale i august 2018. Men skuespillæreren ser anderledes på det.

Bovin fortæller, at hendes mandlige kollega, som i denne artikel får aliasset ”Diego”, har haft et hemmeligt forhold til eleven igennem næsten hele hendes højskoleophold.

”Det er ikke ulovligt. Hun er jo voksen,” svarer forstanderen, men det accepterer Pia Bovin ikke. Bovin mener, at det sender et upassende signal til de nye elever. Hun er bange for, at eleverne kommer til at føle, at seksualiteten spiller en rolle i undervisningen.

”Jeg vil tænke over det,” afrunder Ellen Riis. Men der skal gå over et år, før ledelsen konfronterer Diego, og i mellemtiden har han opført sig grænseoverskridende over for flere elever. Sagen har rystet skolen, og to lærere måtte pakke sammen og forlade Ebeltoft, da den kulminerede i foråret 2020.

Pia Bovin har over 25 års erfaring som filminstruktør, men hendes oplevelser med magtmisbrug og grænseoverskridende opførsel i branchen rækker længere tilbage. Derfor har hun henvendt sig til Ekko for at fortælle tre historier om krænkelser og ansvarssvigt i film- og mediebranchen med næsten tyve år mellem hver.

”Det er vigtigt for mig at få renset mit hjerte. Alt for mange gange i mit liv er jeg blevet svigtet af dem, der skulle hjælpe mig. Og nu bliver eleverne på højskolen udsat for det samme,” siger Pia Bovin.

”For mig handler det om, at filmbranchen svigter, når unge mennesker udsættes for seksuelt magtmisbrug. Som elev er man afhængig af lærerne, og når det udnyttes, er det altødelæggende. Jeg kunne ikke klare,at det fortsatte, så jeg råbte op. Og blev fyret.”

Problemet med Pia Bovins højskolekollega startede allerede i 2016, hvor han blev ansat. Ifølge Pia Bovin havde Diegos forgænger på skolen også haft et problem med at holde afstand til eleverne, hvilket den tidligere forstander gav ham en advarsel om.

Tidligt i skoleåret så Bovin, hvordan Diego blev meget tæt med en ung, kvindelig elev.

”De havde et romantisk, men uskyldigt forhold, hvor de ofte isolerede sig og tog på ture alene sammen,” husker daværende elev Micki Mathiesen.

”Eleverne kæmper om de mest populære kurser, fordi filmbranchens konkurrencekultur er sivet ind på højskolen,” siger Pia Bovin.

”Så når man forskelsbehandler, har det faktisk konsekvenser for dem.”

Skolen er privatejet, men modtager 10,9 millioner kroner i offentlig støtte om året, hvilket er knap halvdelen af det årlige budget på 24,5 millioner. Højskolen har filmpersonligheder som Pilou Asbæk, Joachim Trier, Christina Rosendahl og Michael Noer på listen over tidligere elever.

I skoleåret 2017-2018 er 29-årige Diego en af de mest populære undervisere på stedet. Han har lys i øjnene, når han taler om sit fag, og der er altid tid til at tale med eleverne uden for arbejdstiden. Emil Baadsgaard er tyve år og lige startet på højskolen. Han kommer godt ud af det med læreren, men en aften, hvor han er på vej ned i lydstudiet for at aflevere udstyr, får han et chok.

”Han lå nøgen på sofaen oven på en pige med spredte ben. Han sprang op og løb hen imod mig og prøvede at få bukser på, mens jeg lukkede døren. Jeg tog hurtigt hen til min kæreste, som spurgte, om noget var galt. Jeg var for meget ude af den til at sige noget,” skriver Emil Baadsgaard, der ikke er helt sikker på, hvem pigen var, i et brev til ledelsen tre år senere.

”Det sker for alle højskolelærere, at en elev flirter, for hormonerne flyver lavt i den alder,” mener Pia Bovin, som selv har prøvet lidt af hvert. ”Men der er det vores ansvar at sige ’ja-ja, det er godt’ og ignorere det. Også selv om det er voksne elever.”

Afhængighedsforhold
Senere samme nat kalder Diego Emil ned til en gyde ved siden af skraldespandene. Læreren undskylder, men ikke for at have sex med en elev.

”Han siger, at jeg ikke må fortælle nogen, at han ’sover’ i lydrummet, fordi han kan blive fyret. Han gentager igen og igen, at han bare sov dernede, mens han stirrer på mig, indtil jeg bekræfter. Så forklarer han, at han arbejder alt for meget og har et trist liv. Han vil have, jeg skal have ondt af ham. Det er vildt manipulerende, og det virker på mig,” fortæller Emil Baadsgaard til Ekko.

Han fortalte ingen om oplevelsen før efter sit ophold.

”Jeg var endelig kommet på en skole, hvor jeg følte mig værdsat, og jeg var bange for at miste det. Man kunnejo mærke i undervisningen, at de, der havde tætte forhold til læreren, var bedre stillet. Hos dem havde han nærmest gudestatus.”

På det tidspunkt er Micki Mathiesen blevet assistent på skolen, og en sen nat finder han Diegos lokale låst.

En kvindelig elev løber ud af bagindgangen, og kort tid efter kommer Diego ud til Micki for at forklare, at han var faldet i søvn derinde. Det har assistenten meget svært ved at tro på.

”Det var skuffende, at han løj, for han var en fantastisk lærer og havde stor betydning for mit højskoleår.”

Eleven Dragan Mishevski så samme skoleår, hvordan hans kammerater lod sig fortrylle af læreren.

”Han tilbød de flotteste og mest sårbare piger at komme til ham med deres problemer og skrev med dem om natten. Han udnyttede det afhængighedsforhold til at komme tæt på dem og røre ved dem hele tiden. Og når de fik det underligt med dét, gjorde han sig til offer og sagde, at han bare havde brug for nogen at tale med,” fortæller Dragan Mishevski.

Utryg stemning
I februar 2018 bliver Ellen Riis ansat som forstander på European Film College. Hun har haft sit eget selskab Basmati Film og kommer fra en stilling som adjunkt og undervisningskoordinator på VIA University College.

Nu skal hun holde styr på filmhøjskolen, og ifølge Micki Mathiesen er Diegos nye forhold et af de første problemer, hun må håndtere.

”Alle på skolen kendte til forholdet, for det var en stor konflikt mellem lærerne. Det er fuldstændigt umuligt, at Ellen ikke har hørt om det. Men hun valgte at ignorere det.”

I august 2018 flytter den nu tidligere elev sammen med Diego i hans højskolelejlighed. Til den førnævnte MUS-samtale deler Pia Bovin sine bekymringer med ledelsen, og flere andre lærere gør det samme. Ved skoleårets første lærermøde bliver indflytningen og Diegos forhold offentliggjort i lærergruppen via et velkomstbrev, som Ellen Riis skriver, til pigen.

Hun fortæller ifølge Pia Bovin mundtligt underviserne, at hun har konsulteret sine forstanderkolleger, som siger, at lærere på andre skoler også har forhold til elever. Så derfor er det ok. Diego selv dukker ikke op til mødet, og ifølge Pia Bovin er der ikke lagt op til diskussion.

European Film College i Ebeltoft optager hvert år filminteresserede unge, som kommer fra hele verden for at lære, hvordan man med sin fantasi og et kamera kan underholde og oplyse (foto: Martin Slottemo Lyngstad).

Ifølge flere lærere, som Ekko har været i kontakt med, splitter indflytningen lærergruppen i to. Halvdelen er støttende, og den anden halvdel er skeptisk. Uenigheden bliver aldrig løst, hvorfor Pia konfronterer Diego uden for hans undervisningslokale.

”Jeg siger, at det ikke handler om hans kærlighedsliv, som han har ret til. Jeg vil ikke moralisere, og hvis han er forelsket, er det jo fint. Problemet er, at han ikke taler med os om det. Og det skaber en utryg stemning, når det nye hold ser ham med en tidligere elev. Han kan synligt ikke lide, jeg siger det. Han nikker bare, og til årets første fest sidder de og holder i hånd foran alle.”

Samme skoleår mærker den 21-årige, kvindelige elev Lee Scop lærerens grænseoverskridende side.

”Da jeg og en veninde sender ham en vittig e-mail, bliver han dybt såret, og da jeg undskylder, sender han mig en alenlang forsoningsmail, hvor han skriver, at han værdsætter og elsker mig. Det er meget underligt at skulle bekymre sig om sin lærers følelsesliv på den måde,” siger Lee Scop, der også oplevede Diego som nærgående og altid med en hånd på pigernes rygge og hænder.

”I slutningen af hans kursus skal vi på skift ind og se vores afslutningsfilm alene med ham i et lille rum. Han sætter en meget lille sofa frem, hvor vi skal sidde, og lader lyset være slukket, mens vi snakker efter filmen. I mørket lægger han sin hånd på mig og kigger mig i øjnene, mens han fortæller, hvor fantastisk jeg er. Det er ret ubehageligt, og siden holder jeg mig langt fra ham.”

Manipulerende
Sagen kulminerer i foråret 2020. En nittenårig, udenlandsk elev, som her får aliasset ”Nadine”, kontakter Pia Bovin.

”Jeg kan mærke på hende, at den er gal. Hun er virkelig utryg ved ham, så jeg foreslår hende at kontakte ledelsen pr. mail,” siger Pia Bovin.

Ellen Riis modtager mailen den 17. februar 2020. Her beskriver Nadine, hvordan hun i en længere periode har haft et meget tæt forhold til Diego, som tidligt i skoleåret begyndte at gå til hende med bekymringerom sit svære forhold til kæresten – altså den tidligere elev på højskolen. Det udviklede sig til meget lange sms-samtaler over juleferien.

”Jeg savner dig, og jeg har tænkt virkelig meget på dig. Hvordan har du det?” lyder en af hans sms-beskeder.

”Jeg bestiger en aktiv vulkan i morgen, så jeg går i seng nu. Du skal bare vide, at jeg har dig i tankerne,” står der i en anden.

”Jeg tænkte bare, at han havde brug for en ven,” fortæller Nadine.

”Men da gamle elever fortalte mig om deres lignende oplevelser, og at kæresten var elev, da de fandt sammen, stoppede jeg med at svare. Pludselig kunne jeg se, at flere piger på min årgang virkede forelskede i ham og indimellem holdt i hånd med ham.”

Efter Nadine stoppede kontakten, kaldte Diego hende ned til en snak.

”Her opførte han sig såret på en underlig, falsk måde og sagde, at jeg virkede vred på ham. Det føltes manipulerende. Som om han var nervøs for, om jeg ville sige noget til nogen,” fortæller Nadine.

I mailen til Ellen Riis gør eleven det klart, at hun har planer om at genoptage lærerens kursus og derfor føler sig utryg.

”Det handler ikke kun om, at han er for tæt på pigerne. Det handler også om, at han straffer dem, der ikke lader ham komme tæt på. Dem, der tager afstand, behandler han, som om de har gjort noget galt.”

Professionel evaluering
Dagen efter at have sendt brevet inviteres Nadine til en snak med sin forstander. I lokalet er også elev-administrator Susanne Brandt Nonbo, som tager noter.

Forstanderen lægger ud med at sige, at hun værdsætter, at Nadine har tillid til sine følelser. Men samtidig slår hun fast, at Diego er en meget kærlig og omsorgsfuld fyr, så der er en stor chance for, at man kan misforstå hans signaler. Hun har allerede talt med Diego, som er oprevet, og hun fortæller, at han, så vidt hun ved, ikke har gjort noget forkert.

Men Ellen Riis siger, at hun har fortalt ham, at han bør være mere opmærksom på sit kropssprog og bevare professionalismen over for eleverne.

Nadine svarer, at problemet er større end som så. Diego er blevet set have sex med en elev, og han burde nok slet ikke være lærer. Det har forstanderen aldrig hørt om før, siger hun. Samtalen tager en drejning, da Nadine tilføjer, at hun kender flere tidligere elever, som er i gang med at skrive deres oplevelser ned.

Ellen Riis blev ansat som forstander på European Film College i 2018, men tog ifølge kritikere ikke ordentligt hånd om kulturen på filmhøjskolen (foto: Helle Arensbak).

Forstanderen spørger overrasket, om Nadine er i gang med at ”mobilisere” elever. Så spørger hun, hvad Nadine egentlig selv synes, hun skal gøre. Eleven forklarer, at sagen er alvorlig. Diego er manipulerende, og det er ikke sikkert, han vil ændre sig.

Ellen Riis’ reaktion er at foreslå Nadine en samtale med skolens tilknyttede psykolog, John Row, så han efterfølgende kan give forstanderen en professionel evaluering af situationen og hjælpe hende med beslutningen.

Det indvilliger Nadine i.

Til sidst i samtalen påpeger Ellen Riis, at eleven også med fordel selv kan lære at sætte grænser, hvilket hendes forældre burde have lært hende. Forstanderen foreslår også, at Nadine fremover kan sørge for at gå ud, hvor der er andre mennesker, når hun føler sig utryg ved Diego.

”Det var en meget ubehagelig samtale,” fortæller Nadine.

”Jeg føler, at hun grundlæggende betvivler min troværdighed, selv om hun gentagne gange forsikrer om det modsatte. Det er også ubehageligt, at hun har fortalt læreren om mit brev, for nu ved han, at jeg har sladret, når jeg skal starte på hans kursus igen. Og det føles, som om hun prøver at give mig ansvaret for hans skæbne, når hun spørger, hvad der bør gøres. Men det er hendes ansvar.”

Tavshedspligt
Under en lang samtale med John Row føler Nadine sig heller ikke tilpas.

”Vi taler først fint sammen, men så fortæller han en historie om, at man ikke skal dømme nogen på baggrund af enkelte handlinger. Det er jo rigtigt, men i situationen føles det, som om han prøver at gøre mig i tvivl om min vurdering af læreren. Jeg ved ikke, om John gør det med vilje, men både han og Ellen giver mig enormt dårlig samvittighed over at være gået til dem med nogle meget ubehagelige oplevelser. De burde have støttet mig,” siger hun.

Pia Bovin mener, at forstanderen agerer helt forkert.

”For det første lyver Ellen om, at hun ikke har hørt om problemerne før. Jeg gjorde hende jo opmærksom på dem til MUS-samtalen i august 2018. For det andet burde John Rows klokke have ringet, for jeg fortalte ham om læreren, da en elev døde, og John var krisepsykolog på skolen,” siger Pia Bovin og tilføjer:

”Da Ellen går ind til samtalen med den krænkede elev, er hun sikker på, at sagen er afsluttet. Han er blevet irettesat, og så er det dét. Læreren var enormt arbejdsom og nærmest en højre hånd for Ellen, så hun vil ikke af med ham. Sagen skal lukkes hurtigst muligt, men det lykkes heldigvis ikke.”

En ung Pia Bovin spiller guitar, men hun føler i dag, at uskylden blev taget fra hende i mødet med grænseoverskridende mænd (foto: Pia Bovin).

Vi har kontaktet John Row og spurgt om processen omkring hans samtale med den krænkede elev og den professionelle vurdering, som Ellen Riis opfordrede til.

”Jeg har ikke fået opgaver, hvor indholdet er dikteret af Ellen Riis. Eller af nogen anden. Jeg har ikke ’evalueret’ samtaler og viderebragt indholdet til andre,” skriver han i en mail til Ekko.

”Samtalen med klienten var et tilbud om uvildig hjælp fra skolen. Med hensyn til eventuelle samtaler med andre, herunder Pia Bovin, er de også omfattet af min tavshedspligt. Det vil til enhver tid være klientens (her Pia Bovins) eget ansvar at viderebringe vigtig information til Ellen Riis.”

Ikke chikane eller misbrug
28. februar 2020 sender Emil Baadsgaard og fire andre tidligere elever breve om episoder med Diego i en anonym mail til skolens ledelse. Tre lærere går efterfølgende til ledelsen og bakker op om eleverne.

Som reaktion holder Ellen Riis den 2. marts et fællesmøde. På grund af den svære situation vælger forstanderen at læse en nedskrevet tale op. Hun orienterer eleverne om, at Diego er så rystet over anklagerne, at han har ladet sig sygemelde og forlader skolen permanent. Om det er på eget initiativ, præciseres ikke.

”Fordi brevene er anonyme (fra eleverne, red.), er de svære at forholde sig til, men jeg vil understrege, at der ikke er tale om chikane eller misbrug. Det handler om en tone og omgang, som eleverne ikke finder passende, og jeg er enig,” vurderer hun og slutter af med at invitere alle elever til en samtale, hvis de har behov for det.

Men Nadine er ikke enig i, at sagen intet har med chikane og misbrug at gøre.

”Jeg var nitten år. Selv om man i princippet er voksen, er man meget sårbar på en højskole. Især når så mange af os er udlændinge. Han har sendt grænseoverskridende beskeder og flirtet, hvilket er svært at sige fra overfor, fordi han er i en magtposition.”

Carlotta Münster var også elev på det tidspunkt. Hun beskriver stemningen efter fællesmødet som splittet. Halvdelen af eleverne er meget kede af det og planlægger at lave en farvelfilm til yndlingslæreren, mens den anden halvdel har det mere ambivalent med situationen.

”Vi var forvirrede, fordi udmeldingen var så uklar,” siger Carlotta Münster. Ifølge en kilde tæt på skolen har der siden Diegos afsked også blandt underviserne været stor usikkerhed om den præcise årsag.

9. marts modtager alle på skolen pr. mail et dokument med titlen ”Closure” fra Ellen Riis. Hun skriver, at skolen har skabt et grundlag for, at Diego kan forlade skolen, men stadig intet om, at han skulle være blevet fyret.

”I kan nok forstå, at ingen – lærere, elever, ansatte – må dele oplysninger om private forhold. Vær venligst varsom med at informere udenforstående om situationen, heller ikke på sociale medier,” lyder det fra forstanderen i en e-mail.

Hun tilføjer, at alle på skolen har ret til respektfuld behandling af personlige forhold. Alle henvendelser om situationen skal refereres til hende.

”Det er typisk for de her sager, at man bare beder os holde tæt,” mener Pia Bovin. ”Man er bange for den samtale, der kan løse problemet, og så kommer vi ikke videre. Vi fik aldrig mulighed for at diskutere det åbent, så jeg frygter, det kan ske igen.”

Mødet med Thorgaard
57-årige Pia Bovin har blandt andet instrueret 35 afsnit af TV 2’s Hotellet og børnefilmen Kald mig bare Aksel. Men hun blev opmærksom på seksuelle overskridelser og svigt i branchen allerede ved sit første møde med medieverdenen.

Som femtenårig medvirkede hun i et program til en DR-emneuge. Æh Bæh Buh: Det er sjovt at være lille – eller er det? blev sendt i april 1979, og emneugen handlede om ”danske børns opvækstvilkår”.

I programmet skulle underklassebarnet Pia bytte plads med overklassedrengen Lars. Han boede en uge hos Pias mor i en lille lejlighed på Sølvtorvet, mens Pia fik lov at drikke portvin i en stor Klampenborg-villa.

Pia Bovin deltog som ung i et DR-program sammen med sin mor, hvor Pia i en uge byttede liv med en overklassedreng fra Klampenborg. For Pia blev deltagelsen i programmet skæmmet af en chokerende oplevelse (foto: Pia Bovin).

Tilrettelæggeren på programmet var præst og tv-vært Jørgen Thorgaard. Han vendte og drejede den menneskelige tilværelse i rolige, seriøse programmer som Eksistens og Bøger, som gjorde ham til en af DR’s helt store profiler i monopoltiden. I sit forfatterskab var han optaget af det onde og seksuelt perverse i mennesket, men han havde også selv en mørk side.

”Det var en meget sød familie, og det var meget fedt med den der mammut-fucking-store villa,” siger Pia Bovin om optagelserne.

”Men hver dag hev Jørgen Thorgaard mig ud i sin Volvo for at tale med mig. Han sad altid på førersædet og jeg på passagersædet. Det var meget roligt i den stil, han var kendt for, og han spurgte til mit liv. Men efterhånden blev det mere seksuelle spørgsmål, der ikke havde noget med programmet at gøre. ’Har du kysset med nogen?’ ’Har du haft seksuel debut?’ og den slags.”

”Dengang føltes det bare mærkeligt, men i retrospekt virker det, som om han var ved at groome mig til et seksuelt forhold.”

Beruset besøg
En aften under klipningen af programmet ringer Jørgen Thorgaard til Pia Bovins mor, fordi han gerne vil komme forbi og tale om programmet. Kort efter dukker han op i lejligheden og er tydeligt beruset.

”Han braser ind, lægger sin hånd på mit lår og trækker mig ind til sig. Så lægger han sig på knæ og siger helt manisk, at han elsker mig. Han lover også min mor, at han nok skal sørge for min uddannelse, hvis hun vil lade mig gifte mig med ham.”

”Min mor sidder helt stille og hvisker, at hun nok skal få ham ud. En ung lejer i bygningen kommer ind og hiver mig ud i køkkenet. Han prøver at forklare mig om Lolita-fænomenet, men jeg siger, at jeg ikke aner, hvad han snakker om. Sammen med min mor får han Jørgen ned i en taxa og kørt til spisehuset i Magstræde, hvor hun arbejder.”

Dér prøver de at få tv-værten til at falde ned. Men som Pia Bovin husker sin i dag afdøde mors beretning, bliver han bare mere aggressiv og siger, at hvis hun ikke makker ret, vil han klippe programmet, så de ligner idioter. De får den hønefulde præst sendt hjem med en ny taxa.

Pia Bovins barndomsveninde Lise Thygesen husker, at Pia fortalte hende om episoden.

”Pia og jeg syntes, det var helt vildt klamt, og hun var virkelig utryg ved Jørgen Thorgaard,” siger Lise Thygesen til Ekko.

Thorgaard var kvartalsdranker, og ifølge kildertæt på ham var der stor forskel på den milde, ædru Thorgaard og den fulde, nærmest dæmoniske side, der kunne overtage ham. Problemet blev ikke hjulpet af den heftige drukkultur, som dengang var hverdag på DR.

Dysset ned
Ligesom i højskolesagen er det ikke krænkeren selv, men ledelsens ansvarssvigt, der for alvor forarger Pia Bovin.

”Min mor ringede ud til en klipper på programmet og fortalte det hele. Jeg ved ikke, hvad der videre skete, men på intet tidspunkt tog nogen fat i mig, og Thorgaard beholdt sit job. Da programmet blev sendt, skulle vi ud på DR og samle op i en ny udsendelse med ham. Det var eddermame ubehageligt. Så sad vi der og var helt normale igen på tv. Ingen beskyttede mig.”

En af de ansvarlige på programmet bekræfter episoden, men ønsker at være anonym.

”Vi var mindst ti DR-ansatte, der kendte til sagen, men vi besluttede at dysse den ned for ikke at skade Thorgaards liv og karriere. Vi arbejdede på Gladsaxe Møllevej, hvor der blev snakket, og Jørgen krøb langs væggene i skam. Ingen gik direkte til ledelsen,” siger den tidligere DR-medarbejder.

Præsten Jørgen Thorgaard kom til DR i 1969, hvor han med sine filosofiske samtaleprogrammer blev en af stationens store profiler (foto: Steen Ole).

Jørgen Thorgaard havde selv en trettenårig datter på det tidspunkt. I 1992 begik han selvmord efter mange års kamp med angst og depression.

Direktør for DR Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, er blevet forelagt episoden og har henvist til kommunikationschef Sune Knudsen.

”Det beskrevne ligger over 40 år tilbage. Dermed er det svært at undersøge til bunds og i forlængelse heraf kommentere konkret,” skriver Sune Knudsen i en e-mail og fortsætter:

”Mere generelt kan vi sige, at det naturligvis hverken i dag eller dengang er i orden at udsætte ansatte/medvirkende – og i særdeleshed børn/unge – for grænseoverskridende handlinger. Der er i dag klare retningslinjer på dette område, ligesom topledelsen i DR klart har slået fast, at krænkelser ikke er acceptable.”

Jørgen Thorgaards familie er blevet kontaktet, men ønsker ikke at udtale sig om sagen.

”Seksualiteten har ikke gået på universitetet,” siger Pia Bovin, der siden dengang har været ualmindeligt på vagt over for krænkelser.

”Uanset hvor klog du er, kan du være seksuelt helt tiltet. Det skal ikke holdes nede, for så går det galt. Men det skal heller ikke have frit løb på arbejdspladsen, som det havde dengang på DR – og tilsyneladende stadigvæk har, for DR har jo haft sine sager på det sidste.”

”Det var også synd for Jørgen Thorgaard, at han aldrig fik hjælp, fordi man dyssede sagen ned. Det er ikke sort-hvidt, men vi er nødt til at tale om det, for han tog noget fra mig dengang.”

Rødvinspletter på skjorten
Pia Bovins oplevelser med svigt i branchen slutter ikke i 70’erne. Da hun skal lave afgangsfilm fra Filmskolens instruktørlinje i 1998, går manuskriptlinjens leder Mogens Rukov over stregen.

”Mogens var en inspirerende pædagog. Alting skulle være motiveret af lyst, og det var virkelig fedt, så længe der var tillid. Men desværre var han også tit grænseoverskridende. Som når han mødte op til undervisningen og fortalte, at han var blevet rullet af en luder samme morgen. Den slags spolerer tilliden,” fortæller Pia Bovin.

Hendes søster Maj Bovin blev tilknyttet som manuskriptforfatter på afgangsfilmen, og midt i forløbet skulle de have feedback af Mogens Rukov. En søndag mødte han bagstiv op med rødvinspletter på skjorten.

Efter sigende var det typisk for manussnedkeren, der dengang var aktuel med Vinterbergs Festen.

”Maj glædede sig helt vildt til at møde manden, som jo nærmest havde gurustatus. Da vi kom, snakkede vi lidt, og så bad han mig hente noget kaffe,” husker Pia Bovin.

”Da jeg kom tilbage, var stemningen skiftet, og min søster stirrede stift ned i manuskriptet. Så slyngede Mogens Rukovet par kommentarer ud, jeg ikke kunne bruge til noget, og vi gik. På vej ud sagde Maj, at han meget levende havde forklaret, hvordan han havde lyst til at have sex med hende, og spurgt, hvornår det var muligt. Jeg var rasende,” husker Pia Bovin.

Efterfølgende kontaktede hun instruktørlæreren Lone Scherfig, som gik til daværende rektor Poul Nesgaard. Sammen ringede rektoren og Mogens Rukov til Maj Bovin og talte sagen igennem. Hun blev forsikret om, at det ikke ville have konsekvenser for hendes egen filmskoleansøgning året efter.”

”For en sikkerheds skyld var Rukov ikke en del af Maj Bovins første to ansøgningsprøver, og i 1999 kom hun ind på manuskriptlinjen.

”Poul Nesgaard og Filmskolen tog episoden meget alvorligt og håndterede sagen hurtigt og værdigt for alle parter,” siger Maj Bovin, der efterfølgende fik et tæt venskab og mentorforhold til Mogens Rukov.

Mogens Rukov var på Den Danske Filmskoe en beundret manuskriptguru, men hans adfærd kunne være grænseoverskridende (foto: Tine Harden).

Pia Bovin oplever det anderledes.

”Jeg var vildt forvirret, for jeg var jo stadig elev,og pludselig kunne jeg ikke stole på, hvad Mogens sagde. Hvis han roste mig, var det så bare på grund af min søster? Det er det, der går i stykker, når man introducerer sex imellem lærer og elev.”

”Ligesom på højskolen, hvor de piger ikke kan vide, om læreren rent faktisk synes om deres arbejde eller bare vil i bukserne på dem. Jeg fik ikke den vejledning, jeg havde brug for, fordi Mogens ikke kunne holde sin seksualitet og magtposition adskilt. Alle tre historier handler jo langt mere om magt end om sex. Dagen efter klagen stoppede Mogens mig i kantinen og sagde: ’Rolig nu, det er ikke noget særligt.’ Jeg svarede:’Gider du ikke holde din pik ude af mit manuskript?’”

Poul Nesgaard husker episoden, men har ingen kommentarer til sin håndtering af hverken den specifikke sag eller Mogens Rukovs adfærd generelt, da læreren er død, og sagen ligger langt tilbage.

”Poul svigtede sit ansvar i den situation. I stedet for at tage hensyn til mig, eleven, lukkede han bare sagen ved at gøre Maj glad og efterlod mig uden hjælp og med en lærer, jeg ikke kunne stole på,” siger Pia Bovin.

”Hverken DR eller Poul vil sige noget, fordi krænkerne er døde. Men jeg er i live. Der mangler ét ord, og det er ’undskyld’. Når ingen tager ansvar, kommer man som ung til at tænke, at man selv er ude om det. Det kan jeg stadig mærke efter så mange år.”

Ring til hotlinen
De samme frustrationer blusser op igen, da højskolesagen er på sit højeste, og Pia Bovins konflikt med ledelsen optrappes.

Allerede 17. februar, da Pia Bovin første gang kontaktes af Nadine, skriver hun til advokaten Lars Kragh fra sin fagforening, Danske Filminstruktører, for at få hjælp til håndteringen af situationen.

Tre dage senere sender Pia Bovin en e-mail til Ellen Riis, hvor hun spørger, om forstanderen og Nadine har talt sammen, og om eleven er ok. Ellen Riis svarer:

”Om jeg har talt med hende? Ja. Pia, hvordan kunne du lade være med at fortælle mig om den samtale lige med det samme? Jeg er meget vred. Du hører fra mig. Ellen.”

Pia Bovin sender Lars Kragh en otte sider lang klage, som hun ønsker at sende til skolens bestyrelse. Hun skriver blandt andet:

”Så hvis jeg bliver fyret eller sat af i den kommende tid, vil jeg gerne dele nogle af mine oplevelser som lærer på denne højskole, inden det sker. Også selv om det kommer til at koste mig mit arbejde.”

Hun bliver så ringet op af foreningens sekretariatschef Sandra Piras. ”Jeg får at vide, at det er en dårlig idé, for foreningens forkvinde Christina Rosendahl er lige kommet ind i bestyrelsen, og jeg bliver sikkert bare fyret for illoyalitet,” fortæller Pia Bovin.

Hun undlader at sende klagen, men 5. marts overtager Lars Kragh al kommunikation mellem Pia Bovin og Ellen Riis. Dagen efter får Bovin fat i sin fagforeningsforkvinde.

”Christina siger, at hun ikke rigtigt er i bestyrelsen endnu, så vi kan sagtens snakke, men hun har total tillid til ledelsens håndtering. Jeg forklarer, at ledelsen er en del af problemet, men hun siger, at jeg kan få afløb for min frustration hos foreningens hotline, som har åbent hver torsdag fra 15 til 19. Det skuffer mig, for jeg har været medlem i 25 år og betaler hendes løn. Måske har hun for mange kasketter på?”

Christina Rosendahl henviser Pia Bovin til højskolens bestyrelsesformand Ole Christian Madsen. Han fortæller pr. sms, at han er fuldt informeret om sagen. De har en kort telefonsamtale.

”Han er tryg ved situationen, og skolen er i gang med at lave et adfærdskodeks. Han siger intet om ledelsens håndtering, som er det, jeg kritiserer. Jeg bliver ikke taget seriøst, så jeg prøver at forklare Ole om hans ansvar over en kort telefonsamtale, men jeg kan godt mærke, at det er slut.”

Høj prioritet
7. april bliver Pia Bovin afskediget fra European Film College. I opsigelsesdokumentet anføres årsagen som strukturelle ændringer af skuespillinjen, men ifølge Pia Bovin var hendes rolle i lærersagen en vigtig faktor.

”Hendes plan var at dysse det helt ned, og jeg nægtede,” siger Pia Bovin om Ellen Riis. ”Det irriterer mig så meget, at filmbranchen konstant kæfter op om #MeToo, for når det kommer til stykket, tør ingen af de ansvarlige tale rigtigt om det.”

I oktober 2020 inviterer Danske Filminstruktører til et webseminar med Christina Rosendahl om grænseoverskridende adfærd. Pia Bovin modtager en e-mail om, at for få medlemmer har tilmeldt sig. Til det svarer hun, at hun selv blev mødt med arrogance, da hun gjorde Christina Rosendahl opmærksom på grænseoverskridende adfærd.

Hun får ingen reaktion på svaret.

Danske Filminstruktører og Rosendahl er blevet spurgt, om de gik videre med højskolesagen. Sandra Piras har pr. mail sendt et samlet svar på vegne af dem.

”Vi i Danske Filminstruktører har både på det personlige og det professionelle plan forsøgt at hjælpe Pia Bovin i forbindelse med hendes ansættelse hos European Film College. Det inkluderer både den juridiske sagsbehandling, men også den vejledning, hun modtog fra vores formand Christina Rosendahl, som på daværende tidspunkt ikke var indtrådt i bestyrelsen endnu,” skriver Sandra Piras og fortsætter:

”Vi er meget opmærksomme på at kunne yde den bedste rådgivning vedrørende grænseoverskridende adfærd, da dette har en høj prioritering i foreningen. Jeg kan derfor ikke genkende Pia Bovins redegørelse over forløbet, men kan af fortrolighedsmæssige hensyn ikke komme nærmere ind på detaljer i sagen her.”

Berømt bølle
Ole Christian Madsen har ikke ønsket at stille op til telefoninterview, men svarer via e-mail.

”Jeg har svært ved at se, at man kunne have handlet mere resolut. Læreren bliver afsat fra at arbejde med elever allerede dagen efter, ledelsen kontaktes af en krænket part 17. februar. Da jeg talte med Pia Bovin 6. marts, og han blev afskediget 1. marts, stiller jeg mig helt uforstående over for Pia Bovins oplevelse af, at jeg ikke tager hende seriøst,” skriver bestyrelsesformanden.

Han mener heller ikke, at Ellen Riis’ beskrivelse af lærerens adfærd er mildere end den adfærd, eleverne har oplevet.

”I den kommunikation, jeg har haft med Ellen, forholder det sig anderledes. Hun har været fuldt opmærksom på sagens alvor. Jeg kan også afvise sammenhængen imellem Pia Bovins afskedigelse og den konkrete sag, for omstruktureringen af skuespilkurserne blev besluttet allerede i efteråret 2019.”

Som bestyrelsesformand på European Film College står Ole Christian Madsen bag Ellen Riis, som han mener har handlet korrekt og hurtigt (foto: Daniel Hjorth).

Adspurgt om, hvor godt han var orienteret, da Pia Bovin kontaktede ham 6. marts, svarer Ole Christian Madsen, at han var klar over, at der var en krænket part, og at der var sendt anonyme mails. Men han havde ikke læst disse, da anonyme breve fra eleverne ikke kan være en del af den officielle sagsbehandling.

Han oplyser, at skolen hurtigt efter lærerens afsked har udformet et adfærdskodeks.

”Det indskærpes over for både lærere og elever, at skolen ikke accepterer grænseoverskridende adfærd. Der bliver opfordret til, at man fortæller, hvis man har haft sådanne oplevelser. Det er et arbejde, der stadigvæk pågår og vil fortsætte med at pågå – også i relationen imellem eleverne,” skriver bestyrelsesformanden.

I adfærdskodekset er listet elleve praktiske retningslinjer. ”Vi har ingen tolerance for sexchikane, mobning eller diskrimination,” står der i punkt 1, mens punkt 2 fastslår, at ”seksuelle forhold mellem elever og lærere/ansatte er ikke acceptable”.

Der er også indført procedurer for behandling af chikanesager. Her står det, at den anklagede part ikke skal informeres før en grundig samtale med den krænkede part. Altså den modsatte rækkefølge af forløbet efter Nadines klage-mail i februar 2020.

Desuden defineres skolens kerneværdier: ”respekt”, ”ærlighed” og ”åbenhed”, hvoraf de sidste to er blandt de kvaliteter, som Pia Bovin og andre savner i ledelsens håndtering.

Vi har talt med Diego, der bad om at få spørgsmål på sms, men de er ikke blevet besvaret. Hans kæreste holder fast i, at forholdet udelukkende var venskabeligt, mens hun var elev. Påstandene er efter hendes mening falske anklager, som en lille gruppe elever og Pia Bovin har opdigtet.

Kort efter Diego er blevet kontaktet til artiklen, bliver Ekkos journalist ringet uopfordret op af flere tidligere elever, der fortæller, at Diego var en rar og venlig lærer, som de aldrig selv havde dårlige oplevelser med.

Den tidligere forstander Nadia Kløvedal Reich, der ansatte Diego, siger, at hun oplevede ikke nogen problemer med læreren.

Ekko har været i kontakt med flere nuværende og tidligere lærere. De mener, at fyringen af Diego var forhastet. Ledelsen burde have undersøgt sagen mere grundigt, og ifølge lærerne er Pia Bovin utroværdig.

”Der findes ikke den højskolelærer, som ikke er kommet skævt ud af det med mindst én elev, og med hensyn til Pia Bovin, så er hun en berømt bølle. Hun elsker kaos og skabte med vilje et fjendtligt arbejdsmiljø,” siger Nick Wright, som var redigeringslærer på skolen indtil 2019 og havde et tæt forhold til Diego.

Trods kritikken bakker flere elever op om Pia Bovin. Både Nadine og Emil Baadsgaard beskriver hende som en vellidt lærer, der blev en afgørende støtte, fordi hun tog dem seriøst fra starten.

”Hvis nogen på den skole er rigtig i hovedet, så er det Pia Bovin,” siger Dragan Mishevski.

Kan ikke anbefale skolen
Bobbie Müller har i dag svært ved at anbefale den skole, hun ellers selv var glad for at gå på i 2018-19.

”Dagen efter jeg hører det her om læreren, skal jeg fortælle om mit ophold til åbent hus på skolen. En uskyldigt udseende pige på seksten år og hendes mor kommer op til mig og siger, at hun glæder sig sådan til at starte. Jeg går i gang med at fortælle, at det er et dejligt sted, men efterhånden føler jeg en afsky ved mig selv. Hvordan kan jeg anbefale stedet, når jeg lige har fundet ud af, hvor fucked up ting, der sker, og hvor lidt ledelsen interesserer sig for det?” spørger Bobbie Müller.

Selv om Diego forlod skolen, er kun få af de elever, vi har talt med, overbevist om, at problemet er løst.

”Flere lærere støtter os i vores sag og tør ikke stå frem, fordi de er bange for at tale forstanderen og bestyrelsen imod. Hvordan er det et sundt arbejdsmiljø?” siger Bobbie Müller.

”Hvorfor skal 19-21-årige risikere deres fremtidige karriere i filmbranchen for at sige fra over for en lærer, når det er ledelsens ansvar? Hvis jeg havde et barn med nogen som helst følelsesmæssige problemer, ville jeg ikke have det godt med at sende dem derhen, så længe Ellen Riis er forstander.”

Eleverne bør have en undskyldning af European Film College, mener Pia Bovin.

”De er blevet svigtet på den skole, der skulle være en tryg start i en hård branche, og de fortjener, at ledelsen tager ansvar. Når man i stedet forsøger at skjule sagen, er det ligesom at ligge på åbent hav med 700 store badebolde, der skal holdes nede. Det kan ikke lade sig gøre, så når de kommer op til overfladen, er det som en eksplosion. Jeg byder eksplosionen velkommen.”

Forstander Ellen Riis svarer på kritikken her.