Muhammed-tegner forsvarer terrordrama

Lars Vilks skabte røre i hele verden, da han i 2007 lavede en karikaturtegning af den muslimske profet Muhammed som en rundkørselhund. 

Satiretegningen bragte sindene så meget i kog, at Omar el-Hussein i 2015 forsøgte at dræbe Vilks, da den svenske kunstner deltog i et møde om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden. 

Attentatet kostede filmmanden Finn Nørgaard livet, da han på egen hånd angiveligt forsøgte at stoppe terroristen. Senere skød og dræbte el-Hussein sikkerhedsvagten Dan Uzan på klos hold ved Københavns Synagoge. 

Det forløb har Ole Christian Madsen nu filmatiseret i et terrordrama, som allerede inden premieren er blevet kritiseret af flere mennesker med tilknytning til den tragiske hændelse. 

Men Lars Vilks har ikke noget problem med Krudttønden, som han har fået lov til at se før premieren den 5. marts. Faktisk er den kontroversielle kunstner godt tilfreds med instruktørens skildring af de virkelige begivenheder. 

”Det er en spændende og god film, og han har fundet en god måde at sammensætte den på. Der er en sandhed i fiktionen, for han tager sig sine friheder, og det skal man i alle film,” siger kunstneren til Filmmagasinet Ekko, da vi i weekenden interviewede ham i forbindelse med en konference om kunst og terror på Christiansborg. 

– Der har været kritik af, at Omar el-Hussein bliver skildret som et nuanceret menneske. Hvad mener du om det?

”Han er ikke skildret særligt sympatisk, men filmen dæmoniserer ham heller ikke. Så der er en god balance. Det er klart, at Omar el-Hussein ikke kommer til at vinde sympati på den her film.”

Frihed til at lave film
Det er Ole Christian Madsens kommentarer om at lade publikum selv fælde dom over Omar el-Hussein i det nye nummer af Ekko og hans manglende kontakt til flere af terrorangrebets overlevende ofre, der har rejst kritik mod instruktøren af Krudttønden.

Som Mette Bentow, der bliver spillet af en skuespiller i filmen, har fortalt til Ekko, bruger instruktøren hendes historie fra den traumatiserende aften. Det ser alle involverede i hændelsen dog ikke noget galt i.

”Meget af kritikken beror på misforståelser omkring detaljerne. Ole Christian Madsens tilgang har været, at han ikke har kontaktet alle de involverede, inden han lavede filmen. Jeg synes, at der skal være absolut frihed til at lave film, som man vil,” siger 73-årige Lars Vilks, der har levet adskillige år under politibeskyttelse.

– Er det et problem, at han ikke har kontaktet dig på forhånd?

”Nej, det er ikke noget problem. Man kan selvfølgelig få flere oplysninger på den måde, men det betyder ikke nødvendigvis en bedre film. Det er jo fiktion, og det har jeg ikke noget problem med.”

– Terrorangrebet skete i 2015. Synes du filmen kommer for tidligt?

”Nej, fem år er ret lang tid. Vi lever i en tid, hvor historierne kommer hurtigt. Det med at tage hensyn til alle involverede ender i rent bureaukrati, men man skal selvfølgelig forhøre sig med nogle.”

Terrorens kunst
På lørdagens konference holdt Lars Vilks et oplæg om, hvordan terrorangrebet 9/11 i al sin forfærdelighed kan betragtes som et kunstværk.

Han mener dog ikke, at Omar el-Husseins terrorhandling kan kaldes kunst.

”Omars angreb var ikke elegant, og det mislykkedes jo delvis. Så det blev meget smash and grab. Men 9/11 var derimod storartet, fordi det fik én til at tænke, og så døde alle ligesom i en Hollywood-film,” siger Lars Vilks.

”Det er perverst, men det er også det sublime: At man selv sidder i tryghed og ser hele katastrofen.”