Når hammeren falder dobbelt

”Thi kendes for ret!”

Ordene gav genlyd i det småt befolkede lokale i Københavns Byret fredag den 7. september 2007.

”Tiltalte Jacob Kuscu straffes med fængsel i seks måneder. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udskydes og bortfalder efter en prøvetid på to år på betingelse af …”

Ordene flød ud for Jacob Kuscu. Han lukkede øjnene og lod hagen falde mod brystet. Tusind tanker for igennem hans hoved. Nok var dommen betinget, men han var skyldig. Anklagen havde lydt på forsøg på voldtægt. Den var han blevet frifundet for, men han var fundet skyldig i forsøg på anden seksuel omgængelse end samleje. Da han åbnede øjnene igen, var han stadig samme sted.

Tilstede i retssalen var ud over sagens parter og nogle få pårørende også en journalist og en fotograf fra Se og Hør. De var blevet tippet om, at en ung skuespiller, der snart skulle på tv, risikerede en dom for en sædelighedsforbrydelse. Den unge skuespiller var Jacob Kuscu. Ugebladet fik således serveret en af årets største historier, der ville ryste den danske tv-branche, udstille dens frygt for folkestemningen og sætte spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig er den dømmende magt her i landet – domstolene eller folket?

Men frem for alt havde de fået historien, der skulle vise sig at nulstille en lovende karriere og ramme Jacob Kuscu langt ud over den straf, som retten tildelte ham.

Naturlig i replikken
Jacob Kuscu stod foran et meget sandsynligt gennembrud som skuespiller. I DR’s nye store søndagsseriesatsning Sommer havde han en mindre, men gennemgående birolle i første sæson. Optagelserne var afsluttet, og serien skulle vises fra januar 2008.

Og på tidspunktet for dommen var han ved at afslutte optagelserne til TV 2’s julekalender Mikkel og Guldkortet, som Zentropa producerede. Her havde han en bærende birolle som kæreste med familiens teenagedatter. Derudover havde han en lille rolle i TV3’s kommende serie Maj og Charlie.

Det lignede sikre trædesten til en karriere i film og tv-branchen.

”Han var dygtig, havde godt fat i sin egen intuition og var meget naturlig i replikken,” husker Kathrine Windfeld, der instruerede de tre første afsnit af Sommer og var den, som valgte Jacob Kuscu til rollen.

Mikkel Seerup, der tog over efter Kathrine Windfeld og også havde instrueret Maj og Charlie, husker den unge skuespiller med de tyrkiske aner som ”et super talent, hvor man tænkte: Her er endelig den nye store indvandrerskuespiller”.

Men bedst som talentet skulle bryde ud i lys lue blev Jacob Kuscu indhentet af sine handlinger en mørk nat fire måneder tidligere.

I en toiletbås på et diskotek på Hovedbanegården havde han forsøgt at få en nittenårig kvinde til at give sig et blowjob. Han havde fastholdt kvinden mod hendes vilje, og hun havde følt sig truet. Jacob Kuscu anerkender i dag kvindens oplevelse, om end han hævder, at det aldrig var hans hensigt at krænke hende, og at hans opfattelse af det skete var en anden.

”Først da jeg hørte hendes forklaring i retten, gik det op for mig, hvor hård episoden havde været for hende, og at jeg var gået over hendes grænse,” siger Jacob Kuscu, hvis ord falder lige dele brødbetynget og konstaterende. 

Kontroversielle beslutninger
Jacob Kuscu sad varetægtsfængslet indtil kort før, at optagelserne på Mikkel og Guldkortet skulle i gang. Da han kom ud, forklarede han situationen til julekalenderens producer Meta Louise Foldager og gav sin version af, hvad der var hændt på diskoteket.

Hos produceren var holdningen klar: Tvivlen skulle komme den anklagede til gode, og hun så derfor ingen grund til at orientere TV 2. I forlængelse af den konklusion valgte Jacob Kuscu, at han heller ikke ville fortælle noget til DR.

Set i lyset af, hvad der skete, var det kontroversielle beslutninger, men også beslutninger med rod i en tiltro til retssystemet, forklarer Meta Louise Foldager i sin udlægning af sagen, bragt i Ekko #40:

”Sagen var jo klar. Manden var kun anklaget. Ikke dømt og ville måske slet ikke blive det. Desuden er det slet ikke mit job at dømme rigtigt og forkert. (…) Det er domstolen, der skal dømme og eventuelt straffe. Sagen havde jo intet med hans evner som skuespiller at gøre.”

I dag fortryder hverken den nu forhenværende Zentropa-producer eller selskabets direktør Peter Aalbæk Jensen.

”Den beslutning står jeg fuldt ud ved. Vi har hverken lyst eller pligt til at oplyse, om at en af vores ansatte er sigtet. Det strider imod min opfattelse af moral og etik, hvis vi på den måde skulle agere domstol,” lyder det fra Peter Aalbæk Jensen.

Man gik derfor videre som planlagt. Jacob Kuscu var sikker på, at der ikke ville komme noget ud af sagen og lod den ikke gå ud over sine præstationer på settet.

Øjeblikkelig fyring
Der skulle vise sig at komme endog temmelig meget ud af det. Efter dommen på et halvt års betinget fængsel ringede Jacob Kuscu til line producer på Sommer, Pernille Sutherland Skov, for at orientere DR. Hun kunne fortælle, at DR’s chefer allerede var blevet ringet op af Se og Hør, der havde været meget interesseret i, hvad stationen syntes om, at den stod foran at eksponere en dømt sexforbryder.

Hun meddelte Jacob Kuscu, at ledelsen omkring daværende DR1-chef Ulla Pors Nielsen øjeblikkeligt havde besluttet at fyre ham. Et par dage senere offentliggjorde Ulla Pors Nielsen begrundelsen:

”Det strider imod vores retsfølelse at præsentere ham som en ungdomshelt og en pigernes ven, når en dom slår fast, at skuespilleren som privatmand ikke kunne finde ud af, hvor grænsen går over for en pige.”

TV 2 var på samme måde blevet fanget på det forkerte ben og bebrejdede Zentropa, at man ikke var blevet orienteret tidligere. Stationen kunne ikke forene sin familieprofil med at lade en dømt seksualforbryder optræde i en børnejulekalender — og slet ikke i en rolle som charmerende good guy.

Ifølge Meta Louise Foldager var TV 2 mest optaget af, hvordan de ville komme til at se ud i pressen. Zentropa argumenterede for, at en skuespiller ikke skal vurderes ud fra sin privatperson, og at det i øvrigt ville være et grundlæggende skred, hvis pressen og andre medier skulle til at agere offentlig domstol. Endelig var Jacob Kuscus straf jo betinget, hvilket netop betød, at han kunne fortsætte sit virke i samfundet.

Velkommen på forsiden
TV 2 gik i den modsatte retning. Uden at orientere hverken Zentropa, Jacob Kuscu, instruktøren eller de medvirkende skuespillere udsendte man en pressemeddelelse, hvori det hed, at stationen ”opgiver at sende den planlagte julekalender i december, efter at en af seriens skuespillere er blevet dømt for en alvorlig forbrydelse. (…) Vi tager TV 2’s værdier alvorligt og prioriterer TV 2’s familieprofil særdeles højt. (…) dette er en meget ulykkelig situation, men værdierne er vigtigere.”

Dagen efter vågnede Jacob Kuscu til Ekstra Bladets forside med sit billede under overskriften: ”Skuespiller sexdømt.”

”Den dag var jeg overalt i medierne, og journalisterne stod ude foran min dør,” erindrer Jacob Kuscu.

”DR-stjerne sexdømt,” stod der på Se og Hørs forside, og ugen efter fulgte bladet op på sagen med et interview med den unge kvinde og hendes mor. De beskrev de store psykiske konsekvenser, som overgrebet havde haft for kvinden. Jacob Kuscu fortæller, at ifølge hans advokat pungede ugebladet ud med en ferie for at få familien til at stille op. Kort efter ankede kvinden sagen til landsretten.

Jacob Kuscu var under kraftig beskydning i pressen. Præcisionen svigtede dog flere steder, og blandt andet i Ekstra Bladet og adskillige netmedier blev han fejlagtigt omtalt som voldtægtsforbryder.

”Han blev hængt ud, så nogle folk troede, han var pædofil. Det var virkelig heftigt,” husker Meta Louise Foldager.

Moralsk mellemregning
TV 2 havde endnu ikke besluttet, hvad der skulle ske med Mikkel og Guldkortet, og i første omgang færdiggjorde man optagelserne med Jacob Kuscu.

”Vi klippede en version, hvor det seksuelle var taget ud af Jacobs rolle. Han blev gjort mere kønsløs, og vi fjernede sekvenser, hvor han havde et ’farligt’ glimt i øjet,” fortæller en af seriens manuskriptforfattere, Nikolaj Scherfig.

Men TV 2 besluttede så, at Jacob Kuscu skulle klippes helt ud, og scenerne skulle genindspilles med en anden skuespiller. En meget dyr beslutning. Keld Reinicke udtalte til Ekstra Bladet, at det ville koste stationen mange millioner kroner. Peter Aalbæk Jensen kaldte det for et anfald af nypuritanisme, og instruktør Christian E. Christiansen var så frustreret, at han alvorligt overvejede at forlade projektet.

”Jeg syntes, det var en overreaktion, og det synes jeg stadig. Man kan ikke forsvare Jacobs dom, men den burde ikke have haft indflydelse på hans rolle,” siger Christian E. Christiansen.

Handlingen var forståelig ud fra de herskende markedskræfter, men angribelig i henhold til netop de principper om moral og etik, som der blev lagt til grund for beslutningen, mente filosoffen Ole Thyssen.

”Jeg tror ikke, TV 2 har handlet moralsk, men de bliver nødt til det,” udtalte han til Politiken.

”Hvis de bare siger, at det er af økonomiske hensyn, vil de være iskolde kræmmere, der kun tænker i kroner og øre. Derfor må de hykle. (…) seere, reklamekroner og image betyder meget. Derfor er der ikke råd til, at produktet kommer under beskydning.”

Både DR og TV 2 kæmpede med flere dårlige sager. Samme uge som Jacob Kuscu havde TV 2’s seniorkorrespondent Svenning Dalgaard prydet Se og Hørs forside med sit frugtbare forhold uden portefølje til en ung kvinde — etableret på stationens eget internetforum. Og DR kæmpede med budgetoverskridelser, og den profilerede vært Jeppe Nybroe på TV Avisen var lige blevet taget i at manipulere med sine indslag.

I dag kan Jacob Kuscu i princippet godt forstå de to tv-stationers bekymring for folkestemningen, omend han helst havde set sig selv som undtagelsen.

”Hvis de havde spurgt mig, havde jeg sagt: ’Vis det!’ Jeg opfattede jo ikke mig selv som noget dårligt menneske. Men set udefra ville jeg da nok have det svært med at se én, der den ene måned er dømt for at have gjort noget ved en pige, og den næste måned spiller pigeglad charmør og good guy.”

Telefonen tavs
5. november 2007 skærpede Østre Landsret byrettens dom og gjorde straffen ubetinget. Jacob Kuscu skulle nu i fængsel. Zentropa støttede stadigvæk, og Peter Aalbæk Jensen udtalte, at han havde en rolle til ham, så snart han kom ud igen.

Ugen efter overdrev TV 2 Jacob Kuscus forbrydelse, da programchef Keld Reinicke udtalte, at ”man kan ikke have en voldtægtsdømt — tilmed med en skærpet straf — til at medvirke i en børne- og familieudsendelse”.

Jacob Kuscu var ikke voldtægtsdømt. Den lemfældige omgang med vigtige detaljer forstærkede hans grundlæggende følelse af at blive udstødt.

”De kunne have været lidt mere med mig, dæmpet tingene og stadig have smidt mig ud. I stedet blev det pressen plus DR og TV 2 mod mig,” siger Jacob Kuscu, der dog understreger, at han havde en stor støtte i producer Meta Louise Foldager.

Igennem hende forlangte han en skriftlig undskyldning af Keld Reinicke samt, at programchefen sørgede for at orientere Ekstra Bladet om fejlen. Jacob Kuscu modtog kort efter et brev fra Reinicke, der beklagede citatet. Ekstra Bladet bragte rettelsen en uge senere i en notits på side 9.

Den 3. januar 2008 begyndte Jacob Kuscu afsoningen, først i Herstedvester og siden Horserød.

”Jeg frygtede det meget,” fortæller han. ”Min forestilling om fængslet var fra de barske amerikanske film. Sådan var det dog ikke, men det var hårdt. Når døren blev låst om aftenen, var man ked af det, men når den blev åbnet igen om morgenen var det med at gøre sig hård.”

Ude igen fik Jacob Kuscu som lovet en casting til en rolle i en Zentropa-produktion. Han blev dog ikke valgt, og filmen blev i øvrigt aldrig realiseret. Peter Aalbæk Jensen husker i dag intet om projektet.

Jacob Kuscu sendte herefter mails ud til en række castere for at fortælle, at han var tilbage og interesseret i arbejde. Men telefonen forblev tavs.

I august blev han endelig kaldt til casting på en spillefilm. Han fik ikke rollen, men hørte ad bagvejen, at han egentlig var bedre end ham, der blev valgt. Herefter resignerede Jacob Kuscu og koncentrerede sit professionelle liv om arbejdet med at sælge hjemmesider. Han figurerede stadig på diverse castinglister, men indstillede sig på, at der ikke ville være nogen roller til ham.

En skuespillers død?
Siden har Jacob Kuscu ikke haft en eneste rolle, og spørgsmålet trænger sig på, om branchen har underkendt domstolen og sat hans navn på en uofficiel liste over skuespillere, man bare ikke skal røre ved.

Skuespillere betragtes i dag som mere end blot den rolle, de spiller og deres privatliv vægter efterhånden lige så tungt som det sceniske talent. Den udvikling forstærkes, når skuespillerne selv stiller op i sammenhænge, der af publikum opleves som privat, men som i virkeligheden er opstillet og udtænkt af profitorienterede tv- og produktionsselskaber. Det betyder, at når en skuespiller privat kommer i uføre, får det også indflydelse på vedkommendes professionelle virke.

Programchef Keld Reinicke har ikke ønsket at svare Ekko på, om TV 2 i dag ville lade Jacob Kuscu optræde i deres udsendelser, eller om han stadig ville belaste kanalens familievenlige image.

På DR svarer senior producent Sven Clausen, at for DR Fiktions vedkommende er der udelukkende kunstneriske kriterier for valg af medvirkende. Om det skal forstås som, at DR ingen betænkeligheder vil have ved at lade Jacob Kuscu medvirke i en produktion — inklusive børne- eller ungdomsprogrammer — lyder det lidt kryptiske svar:

”Jeg kan ikke forestille mig, at broadcasteren ville have nogle indspil i den retning.”

Det er tydeligt, at sagen stadig er ømfindtlig for både DR og TV 2. Ud over Keld Reinicke ønsker daværende DR1-chef og nuværende event- og udviklingschef på TV 2 Ulla Pors Nielsen heller ikke at udtale sig om sagen. På DR ønsker man heller ikke at forholde sig til forløbet, og Sven Clausen, der lavede Sommer og tydeligt husker sagen med Jacob Kuscu, henstiller til, at andre fra produktionsenheden skånes for interview, ”da sagen var trist for mange involverede”.

Grå stænk i håret
Jacob Kuscu er med egne ord blevet ti år ældre i løbet af det turbulente år, og den beskrivelse lever han fuldt ud op til. Han virker nærmest overmoden af sin alder. De grå stænk hører ikke normalt til i håret på en 25-årig, og de færreste 25-årige sætter deres bilnøgle i en storfamiliebil med plads til ham og kæresten, deres datter og hele fire børn mere, hvis det skulle blive aktuelt.

Han siger flere gange, at han bare var en knægt dengang. Han fortæller beredvilligt om forløbet, men man fornemmer et behov for at bruge fortiden konstruktivt og holde fokus på det liv, han har haft sidenhen. Og ikke mindst det, der ligger foran ham.

”Jeg vil gerne være andet end ham, der kunne være blevet til noget. Indtil videre har jeg kun set bagsiden af medaljen, og nu kunne jeg også godt tænke mig at se forsiden,” lyder det med håb i stemmen fra Jacob Kuscu, der for nylig er blevet tilknyttet det veletablerede agentbureau Team Players.

”Jeg synes, at Jacob er ektremt talentfuld, og at han bestemt nu har taget sin straf og fortjener en ny chance,” siger manager Sten Hassing Møller fra Team Players.

Tiden vil så vise, om dette skal være historien om en talentfuld skuespiller, der dummede sig, fik en dom og blev fordømt. Eller om det bliver fortællingen om talentet, der blev tilgivet sin tåbelighed og fik lov til at træde i karakter. Sagen føres af moralen, medierne og markedskræfterne. Thi kendes for ret, Jacob Kuscu.