Nostalgiens Oscar-år

Krisen kradser, arbejdsløsheden raser, ”de 99 procent” protesterer mod Wall Streets finansfyrster – og folk søger tilflugt i biografmørket.

Årets Oscar-nomineringer, der i dag blev offentliggjort, står i nostalgiens tegn.

Det er de varme films år, og feltet domineres af film, der enten tager os med til en anden, mere attråværdig virkelighed eller tilbyder et medrivende drama, som sætter gang i tårekanalerne.

Stumfilm storfavorit
Blandt de ni nominerede til ”årets film” tager både Hugo, Midnight in Paris og The Artist os med tilbage til en bedre tid, og to af dem hylder filmkunstens tidlige legender.

I Martin Scorseses eventyrlige børnefilm Hugo (der blev årets topscorer med elleve nomineringer) følger vi en forældreløs drengs magiske opdagelsesrejse på en togstation i 30’ernes Paris, hvor han blandt andet møder filmkunstens første store magiker, George Méliès.

I Woody Allens nostalgitrip Midnight in Paris finder Owen Wilsons hovedrolle et magisk ormehul til 20’ernes Paris, hvor han møder Ernest Hemingway, Gertrude Stein og Luis Buñuel (76-årige Allen er også nomineret i kategorien ”bedste instruktør”, hvor han sidste gang optrådte for sytten år siden med Bullets Over Broadway).  

Og Michel Hazanavicius’ franske The Artist er en original og ualmindelig veloplagt stumfilm om to skuespilleres op- og nedtur ved overgangen til lydfilmen. The Artist er lige nu den helt store favorit til at vinde Oscar’en, og både Jean Dujardin og Bérénice Bejo er nomineret for deres skuespilpræstationer.

The Artist er den første stumme film i 83 år, der har opnået nominering. Og den har fået ti nomineringer.

Store melodramatiske fortællinger
Men også flere af de øvrige nominerede film dyrker de store melodramatiske fortællinger med historiens vingefang som baggrund. Steven Spielbergs War Horse fortæller med følelserne uden på tøjet om en mands kamp for at genfinde sin elskede hest under Første verdenskrig. 

Og i Niceville får vi den medrivende historie om den sorte hushjælps stille oprør mod det racistiske hvide borgerskab i en amerikansk lilleby i 60’erne.

Selv de mere nutidige nomineringer er varme, rørende dramaer. I Alexander Paynes The Descendants, der ligger lige bag The Artist i førerfeltet, prøver George Clooney at genskabe forholdet til sine døtre, efter hans kone kommer ud for en alvorlig ulykke.

I feltets store overraskelse, Stephen Daldrys Jonathan Safran Foer-filmatisering Extremely Loud and Incredibly Close, sendes en niårig dreng på skattejagt i New York efter spor udlagt af sin far, der omkom under angrebene 11. september 2001.

Op ad eskapismens stige
I 2007, 2008 og 2010 var det atypisk nøgterne og voldsomme Oscar-film, der løb med den mest eftertragtede statuette som ”bedste film”: Scorses The Departed, Coen-brødrenes No Country for Old Men og Kathryn Bigelows The Hurt Locker.

Sidste år vendte Akademiet tilbage til sit gamle, rørstrømske ”jeg” ved at hædre det rørende drama Kongens store tale frem for David Finchers mere kolde The Social Network, og 2012 tager altså endnu et stort skridt op ad eskapismens stige.

Kun det elegante baseball-drama Moneyball og Terrence Malicks ambitiøse epos Tree of Life er undtagelser.

Iransk hæder
De øvrige kategorier bød på flere mindre overraskelser. Rooney Mara fik en nominering som ”bedste hovedrolle” for sin præstation som Lisbeth Salander i David Finchers The Girl with the Dragon Tattoo.

Veteranen Max von Sydow fik en birollenominering for sin rolle i Extremely Loud and Incredibly Close. Og årets forbigåelse var Spielbergs ambitiøse projekt Tintin: Enhjørningens hemmelighed, der ikke kom på listen over bedste animationsfilm.

Med dagens nomineringer blev det desuden klart, at al snak om kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film” nu vil ophøre i de danske medier.

Ole Christian Madsens SuperClásico fik nemlig – som ventet – ikke en af de fem pladser i feltet. Til gengæld blev Asghar Fahradis mesterværk Nader og Simin – en separation nomineret. Tilmed også i kategorien for ”bedste originale manuskript”.