Ny bestyrelsesformand fortsætter forgængers linje

Ved generalforsamlingen for skolekredsen på European Film College 21. juni skulle der vælges et nyt medlem ind i bestyrelsen.

To bestyrelsesmedlemmer genopstillede og blev valgt. Til den sidste plads opstillede tre kandidater, men kun én af dem mødte op, nemlig den tidligere elev Nicklas Jakobsen. Han deltog som repræsentant for den elevgruppe, der for en måned siden krævede bestyrelsens afgang efter kritik af højskolens håndtering af krænkelsessager.

De fraværende kandidater var den anden elevrepræsentant Jonas Mirza og så den 64-årige formand for Producentforeningen Jørgen Ramskov, som af den siddende bestyrelse var blevet bedt om at overtage posten som bestyrelsesformand fra instruktør Ole Christian Madsen.

Men først skulle Jørgen Ramskov indvælges i bestyrelsen. Det lykkedes med bestyrelsesmedlemmerne, der automatisk er med i skolekredsen og ifølge Ekkos kilder udgjorde mere end halvdelen af de stemmeberettigede på generalforsamlingen. Nicklas Jakobsen fik derimod ikke en eneste stemme fra bestyrelsen.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde blev Jørgen Ramskov udpeget som formand for bestyrelsen, efter filminstruktøren Ole Christian Madsen gik af.

Uligt magtforhold
I et slags tiltrædelsesinterview i Kulturmonitor dagen efter forsamlingen kritiserer Jørgen Ramskov Ekkos dækning af højskolesagen, ligesom bestyrelsen og den midlertidige ledelse har gjort flere gange.

Han siger, at han har al ære og respekt for, at problemerne bliver bragt op, men samtidig mener han, at dækningen flere steder har været skinger.

Mere specifikt nævner han en senere artikel, hvor den tredje elevrepræsentant Caroline Polke fortæller om sine oplevelser med den krænkende lærer, som vi kalder Diego.

Hun beretter også om den skræmmende oplevelse, det har været at stå frem og kritisere de magtfulde filmfolk i bestyrelsen, når man selv er nederst i branchens hierarki. Især fordi bestyrelsen ifølge hende har spillet med musklerne og ikke budt kritik velkommen.

Jørgen Ramskov mener, at det er urimeligt at beskylde bestyrelsen og den midlertidige forstander Klaus Hansen for at kunne ødelægge hendes karriere. Han synes, det er en ”udokumenteret og skinger påstand”.

”Jeg er rystet over det,” siger Caroline Polke, som mener, at Ramskov misforstår hende totalt.

”Jeg beskylder jo ikke bestyrelsen for at have straffet mig direkte eller her og nu. Men når man kritiserer en gruppe mennesker, som er så magtfulde inden for den branche, man er på vej ind i, så burde det være åbenlyst, at det kan have konsekvenser. Det er forbløffende, at han ikke forstår den ulige magtbalance,” siger den 24-årige kvinde.

”Det er meget ubehageligt, at han drager tvivl om min oplevelse på den måde, og ’skinger’ er nærmest det værste ord, han kan bruge, når det handler om krænkelsessager. Når en af branchens øverste offentligt kalder mig skinger for at kritisere højskolen, er min frygt jo berettiget.”

Jonas Mirza er enig i frustrationen:

”Det beviser, at filmbranchen er en verden, hvor det er forbudt at kritisere de øverste i hierarkiet. Man ønsker ikke modspil, og det er også derfor, man har hevet Ramskov ind fra højre i stedet for at få en anden stemme ind i bestyrelsen.”

Medietrænet ven
For Jonas Mirza repræsenterer Ramskovs tiltrædelse ikke nogen reel forandring. Det er blot en fortsættelse af den ifølge Mirza ansvarsfralæggende linje, som bestyrelsen har lagt fra starten.

”Bestyrelsen har bare hevet deres mere medietrænede ven ind fra højre, så han kan mene det samme som de andre,” siger Jonas Mirza.

I interviewet anklager Ramskov de kritiske elever for at besværliggøre muligheden for samtale ved at stille ultimative krav om, at bestyrelsen skal gå af, før der kan indgås en dialog.

Men Nicklas Jakobsen mener, at Ramskov har misforstået kravet.

”Det undrer mig. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil tale med bestyrelsen, selv om vi mener, den bør gå af. På generalforsamlingen var jeg jo netop i direkte dialog med bestyrelsen. Hvad Jørgen Ramskov ellers mener om vores strategi, betyder sådan set ikke så meget for mig.”

Jørgen Ramskov har givet udtryk for et ønske om at mødes med elevrepræsentanterne ”uden betingelser”. Det vil de imødekomme.

”Vi mødes gerne med ham, så snart det er muligt, og vi stiller heller ingen betingelser for at indgå dialog. Men det står ved magt, at bestyrelsen bør gå af,” siger Jonas Mirza.

Forkert ultimatum
Jørgen Ramskov er blandt de mest erfarne og magtfulde i dansk film. Han har haft en topstilling på Det Danske Filminstitut og været administrerende direktør i Nimbus Film. Efter en årrække som øverste chef for Radio24syv er han i dag direktør for foreningen af danske filmproducenter.

Han erkender, at han ikke noget særligt kendskab til eller engagement i European Film College.

”Jeg har været på seminarer på skolen og set nogle få afgangsfilm. Men hvis du spørger, om jeg er ekspert eller dybt involveret i skolens drift, er svaret et meget tydeligt nej.” 

– Hvorfor har du så sagt ja? 

”Det er en skole, der spiller en stor rolle for dansk film, og det er vigtigt, at den kommer helskindet igennem de problemer, der har været. Da nogle spurgte, om jeg var interesseret, var jeg ikke mange minutter om at sige ja.” 

– Hvem spurgte? 

”Det var skolens bestyrelse. Man fortalte mig, at jeg for at komme ind i bestyrelsen skulle melde mig ind i skolekredsen. Så det gjorde jeg vel omkring fjorten dagen inden generalforsamlingen.” 

– Du var ikke selv til stede på generalforsamlingen, hvor du blev valgt ind i bestyrelsen? 

”Nej, for det gik stærkt. Jeg har en ret travl kalender, og jeg havde et bestyrelsesmøde i Producentforeningen. Det har jeg beklaget mange gange over for både de kritiske elever og skolens personale, men jeg skal derover i næste uge.” 

– Når man skal vælges ind i en bestyrelse, så fremlægger man gerne en vision eller nogle tanker om det, man vil arbejde for. Gjorde du det? 

”Nej, jeg stillede op som formand, og jeg vil ikke lave en helt masse om. Skolen fungerer grundlæggende fint. Der har manglet et beredskab og nogle retningslinjer for, hvordan man håndterer sager om krænkelser. Nu ligger der på skolens hjemmeside et imponerende sæt retningslinjer – Code of Conduct – og en plan for, hvordan man skal arbejde videre med dem. Der er også bestilt en undersøgelse fra Sex & Samfund, som gør, at man også kan kigge tilbage. Alt tyder på, at bestyrelsen har taget problemerne alvorligt, og jeg vil gerne fortsætte den udvikling.” 

– Nicklas Jakobsen, der er talsmand for den kritiske elevgruppe, stillede også op til bestyrelsen og var faktisk til stede på mødet, hvor han uddybede sin kritik af skolen. Hvad tænker du om, at han ikke fik en eneste stemme af bestyrelsen? 

”Bestyrelsen har syntes, at jeg skulle i bestyrelsen – eller dem, der var fremmødt i skolekredsen, syntes, at jeg skulle det. Og de syntes ikke, at Nicklas Jakobsen skulle i bestyrelsen. Hvad skal jeg sige til det – andet end jeg er glad for valget af mig?” 

– Det kunne godt ligne, at det var aftalt på forhånd? 

”Ja … det kunne godt ligne, men det aner jeg ikke. Jeg skal lige have fat i en sølvpapirshat, hvis vi skal videre ad den vej. På en generalforsamling stiller man op, og så risikerer man, at man ikke bliver valgt. Den er vel egentlig ikke ret meget længere.” 

– Men det tegner vel ikke ligefrem et billede af en åben højskole med en bestyrelse, som er lydhør over for elevernes kritik? 

”Jeg er for ny til at have en holdning til, om han skal ind i bestyrelsen på et tidspunkt. Jeg har ikke hørt, hvad han er stillet op på. Men jeg har haft en snak med Nicklas om at få gang i en dialog. Det har været refereret – også i dit eget blad – at elevgruppen gerne ville mødes med bestyrelsen, men på betingelse af, at den gik af. Det har jeg betragtet som et forkert ultimativt krav. Jeg vil gerne have et møde, men uden ultimatummer.” 

Kedeligt journalist-liv
– I interviewet i Kulturmonitor lægger du dig i forlængelse af bestyrelsen ved at angribe Ekko. Det startede … 

”Hvis det er et angreb, så har du aldrig set et angreb. Jeg synes, det er en tynd og meget spekulativ artikel, at en elev uden nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse påstår, at folk – inklusive mig selv – skulle kunne ødelægge vedkommendes karriere i filmbranchen. Det var en artikel, som jeg personligt syntes, var Ekko uværdig.” 

– Caroline Polke siger i den pågældende artikel, at hun frygter for filmbranchens straf. Hun fortæller om sine følelser. Er det ikke lige præcis, hvad disse krænkelsessager handler om: At man skal lytte til ofrene og vidnerne? 

”Jo, men nogle gange må man godt sige, at den følelse, du har, er der intet belæg for. Vi er nødt til at skelne mellem følelser og virkelighed.” 

– Den midlertidige forstander og din forgænger som direktør for Producentforeningen, Klaus Hansen, har lagt pres på skolens tidligere bogholder, Finn Palle Jensen, og bedt ham tilbagetrække sin kritik af skolen, fordi han overtræder sin tavshedspligt. Er det ikke ret voldsomt? 

”Jeg kender ikke sagen. Generelt skal man ikke true folk, men det er inden for rammerne at indskærpe over for folk, at de kan være i besiddelse af nogle oplysninger, som de ikke må viderebringe.” 

– Jeg har ikke tidligere oplevet at give en part i en sag mulighed for at svare på en kritik, som vedkommende så straks bruger til at kontakte vores kilde og truer ham til at trække sig for at svække eller helt stoppe artiklen. 

”Så har du levet et kedeligt journalist-liv.” 

– Er det en procedure, du synes er okay? 

”Rolig nu. Hvis du nu citerer mig for at sige, at jeg synes det er i orden at true en kilde, så bliver jeg en smule muggen.” 

– Jeg citerer nøjagtigt, hvad du siger. Klaus Hansen inviterede Ekkos chefredaktør til et lukket møde med en advokat for at undgå, ”at noget sådan kan ske igen i fremtiden”. Betragter du det som aggressivt?

”Det har jeg ingen holdning til. Jeg ser mig ikke som undersøger, men som formand for en bestyrelse, der skal være med til at udvikle højskolen og i sidste ende have ansvaret for, at den har trygge rammer for alle.” 

I Kulturmonitor-interviewet kalder du Caroline Polke for skinger … 

”Nej-nej-nej-nej. Hun er ikke skinger, men Ekkos kunne godt have gået ind i den artikel og konstateret, om det, hun siger, er rigtigt.” 

– Er du opmærksom på din position i magthierarkiet i forhold til Caroline, som er ung og på vej ind i filmbranchen?

”Nej, det kan jeg garantere dig for, at jeg ikke er. Og jeg kan garantere dig for, at jeg ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt hun kommer til at lave film nogen steder, i Danmark, på Fyn eller i resten af verden.” 

– Men du ved jo godt, at filmbranchen er meget lille … 

”Det er så spekulativt, og det er lige præcis den vej, du elsker at gå ned ad.” 

– Hvad mener du? 

”Du insinuerer, at jeg er en del af et netværk, og at jeg har en magtposition i filmbranchen.” 

– Når du italesætter det her som skingert, sender du så ikke et signal til en lille branche, hvor Polke er længst nede i hierarkiet? 

”Vi kommer ikke videre.” 

– Du har tidligere sagt, at der skal gøres op med krænkelseskulturen i filmbranchen. I Producentforeningen og Danske Filminstruktører har I tilmed lavet en undersøgelse med det budskab, at folk skal komme frem med deres historier. Nu er der rent faktisk nogle med læreren Pia Bovin i spidsen, som er stået frem i Ekko. Synes du så, at filmbranchen tager imod det på en ordentlig og anerkendende måde? 

”Lad os nu lige skille tingene ad. Vi skal jo ikke have rullet hele filmbranchen ind i det her. Der foregår rigtigt meget fornuftigt i filmbranchen, som ikke har noget med Ekko eller filmhøjskolen at gøre. Jeg siger ikke, at man ikke skal komme frem. Men man kan godt anerkende, at der uomtvisteligt er en sag, og samtidig diskutere, om pressen behandler sagen på den rigtige måde.” 

– Men hverken Pia Bovin eller eleverne føler, at det er blevet værdsat i filmbranchen generelt eller af jer i bestyrelsen, at de har turdet stå frem? 

”Nej, men nu får vi en undersøgelse, der kigger ind i det her.” 

Kulturforandring tager tid
– I Kulturmonitor siger du, at undersøgelsen af Sex & Samfund skal afdække, om der er et problem, og om der blevet begået fejl. Jeg ved ikke, om du er blevet fejlciteret? 

”Jo, det er jeg så i hvert fald. Der er jo et problem, fordi der er en lærer, der er blevet bortvist. Det, jeg har ment, og som åbenbart ikke er kommet tydeligt frem, er, at Sex & Samfund skal undersøge sagerne, herunder hvor mange der er, og hvordan de er blevet håndteret. Og der har jo været en konkret sag, så det vil være tåbeligt at sige, at der ikke har været sager. Den nu tidligere forstander Ellen Riis har jo også været ude at undskylde for, at hun kunne have håndteret sagen med læreren bedre.” 

– Der er faktisk flere forskellige sager. Der er også en sag om en anden medarbejder, som Ekko har skrevet om! 

”Ja, jeg kender til to konkrete sager på personalesiden. Det skal der ikke herske tvivl om. Sex & Samfund undersøger nu skolen fem år tilbage, og den undersøgelse vil blive fremlagt i løbet af efteråret.” 

– Hvad er din opfattelse af bestyrelsens rolle? 

”Det er ikke min opgave at kulegrave det her. Det har bestyrelsen bedt Sex & Samfund om at gøre. Som jeg ser det, har bestyrelsen reageret på det, som den har fået at vide, og den har også reageret hurtigt. Men derfor kan der godt være mørketal, og derfor kan der godt være noget, som bestyrelsen ikke har vidst.” 

”Men i forhold til de to konkrete tilfælde, du taler om, ser det for mig ud, som om bestyrelsen har håndteret det. Når jeg refererer til manglende retningslinjer, er det for eksempel problemstillingen om forholdet mellem lærere og elever, der er voksne, men hvor der kan være en magtrelation. Og ligesom i mange andre virksomheder har der været et manglende beredskab. Det gælder jo også Politikens Hus, i DR, ja, stort set i alle virksomheder.” 

– Du siger, at bestyrelsen ikke har vidst det, men ledelsen har fået adskillige klager – især i forhold til den seneste sag, vi har beskrevet! 

”Du får mig ikke til at kommentere på sager, jeg ikke ved noget om. Jeg konstaterer, at den tidligere forstander Ellen Riis og læreren Pia Bovin er uenige om flere af deres samtaler, men intet er ført til referat. Der er ikke uenighed om, hvorvidt der har været sager, men derimod for eksempel om, hvor mange klager og advarsler der har været. Nu kommer Sex & Samfund forhåbentlig til at gøre os klogere på, hvad der er sket.” 

– Har bestyrelsen et overordnet ansvar for, hvad der sker på skolen? 

”Det har bestyrelsen helt principielt, ja. Men selvfølgelig har bestyrelsen ikke kunnet reagere på noget, man ikke kender til. Når jeg læser og hører om sagen, så er der rigtigt mange misforståelser, fejlfortolkninger og forskellige opfattelser af virkeligheden. Jeg håber, undersøgelsen kan give os en fælles forståelse af, hvad der er sket.” 

– Hvad mener du med fejlfortolkninger af virkeligheden? 

”Det tror jeg da ikke, at man behøver at uddybe, gør man?” 

– Jeg forstår det ikke helt. Tænker du på nogle af dem, der har stået frem i Ekko? 

”Nej-nej-nej-nej, det kan lige så godt være andre.” 

– Også bestyrelsen og ledelsen? 

”Hvis du prøver at høre efter, hvad jeg sagde, så var der ikke noget i det, du var i gang med at insinuere, som er korrekt.” 

– Bogholderen Finn Palle Jensen har rakt ud til ansatte på skolen, og en medarbejder svarede: ”Hvorfor helvede er du hoppet med på den galej? Har du hævnmotiver på samme måde som den kost til Pia?”

”Det skal du spørge vedkommende om. Sådan ville jeg ikke selv formulere mig, og sådan synes jeg ikke, at man skal formulere sig. Men det ikke mig, der har skrevet det.” 

”Er det i overensstemmelse med højskolens Code of Conduct, som du har rost?

”Nej, det synes jeg ikke!” 

– Viser det, at Code of Conduct endnu ikke er trængt igennem til medarbejderstaben? 

”Der ligger nu et kæmpe arbejde i at få implementeret reglerne. Og sådan er det alle steder med kulturforandringer.” 

– Så hvis jeg skal summere op, er du glad for, at vi har taget højskolesagen op, men du synes, at en enkelt af artiklerne skulle have været selvkritisk? 

”Vi kommer det ikke nærmere. Og det må du godt citere mig for.”