Ofrene fortjener mere end stilhed

Hvordan kan 159 mennesker lade livet i en tragisk skibsbrand, uden at myndighederne efter 30 år har den fjerneste idé om, hvem der startede branden?

En kolossalt ambitiøs dokumentarserie om branden på M/S Scandinavian Star i 1990 har premiere på sine første to afsnit i Imperial-biografen i aften på Cph:Dox.

Ifølge instruktøren Mikala Krogh byder serien på helt nye oplysninger, der kan hjælpe med at besvare afgørende spørgsmål i sagen.

”Allerede i første afsnit afslører vi, at der i 1989 var en journalist ombord på skibet, der rapporterede, at det på ingen måde var klar til at sejle med passagerer, og vi har mange flere afsløringer klar i de senere afsnit,” siger den 46-årige instruktør og fortsætter:

”Sagen er et gigantisk puslespil, og selv om vi har fundet flere vigtige brikker, vil det muligvis aldrig lykkes at finde dem alle sammen.”

Mikala Krogh har siden 2016 arbejdet på projektet sammen med Politiken-journalisten Lars Halskov, der i 2015 udgav bogen Branden: Gåden om Scandinavian Star, og manuskriptforfatteren Nikolaj Scherfig, der har været med til at skrive DR-serien Broen.

”Det var faktisk Nikolajs idé at lave en stor, skandinavisk dokumentarserie, og så virkede skibsbranden som den eneste, der var stor nok. Den rummer alt, for det er både en kæmpe historie om det skandinaviske samfund og en serie af meget personlige fortællinger om sorg og uretfærdighed.”

Statsadvokater dukker sig
Det har taget fire år at løfte det enorme stykke researcharbejde, der har ført holdet hele vejen fra Skandinavien til Canada og sågar Filippinerne.

”Vi har gennemset over tusind timers arkivmateriale og interviewet mere end 120 mennesker. Derfor har vi har måttet arbejde sammen med journalister i Canada, Sverige, Filippinerne, Norge og USA,” fortæller Mikala Krogh.

Holdet af researchere skaffede de fornødne informationer, der muliggjorde dokumentaren, men særligt på ét punkt stødte man mod en mur.

”Det mest frustrerende har været Danmarks og Norges statsadvokater. De har jo ansvar for, at sagen aldrig er blevet genoptaget, og alligevel nægter de at stille op til interview. Det synes jeg er helt vildt. De er betalt af skatteyderne til at træffe beslutninger, og så skal de ikke stå til ansvar for dem.”

Voldsom sorg
Dokumentarserien – som er på i alt seks afsnit, der vises på DR fra 9. marts – bruger også lang tid på at lade overlevende og de pårørende genfortælle deres traumatiske oplevelse.

”Det er en vigtig balance at holde, for selv om det er en meget stor historie med kæmpe samfundsmæssige tråde, er det også en historie om helt almindelige mennesker, der uden varsel rammes af voldsom sorg.”

Det er en oplevelse, instruktøren kender fra sit eget liv, da hendes far, journalisten Torben Krogh, pludselig fik et ildebefindende og døde. Igennem hele sin karriere har hun ledt efter historier med en relation til sit eget liv.

”Ekstra Bladet uden for citat lavede jeg for at forstå min far, der selv var chefredaktør for en papiravis, som han måtte sætte vores hus i kaution for at holde i live.”

”På samme måde lavede jeg En mors kamp for et normalt liv, om en mor til tvillinger, hvor den ene havde cancer. Jeg var selv blevet mor til tvillinger og syntes, det var så vildt at fordele min kærlighed lige imellem to identiske mennesker.”

Intenst kamera
Selv om både Nikolaj Scherfig og seriens klipper, Kasper Leick, primært har beskæftiget sig med fiktion før, er der på ingen måde tale om en hybriddokumentar.

”Vi fortæller udelukkende sandheden, men vi fandt hurtigt ud af, at vi gerne ville bruge fiktionens dramaturgiske virkemidler til at suge publikum ind i fortællingen. Derfor brugte vi også 3D-animationer i stedet for rekonstruktioner for ikke at sløre grænsen mellem fakta og fiktion.”

Den anerkendte fotograf Manuel Claro, som i en årrække har arbejdet fast sammen med både Mikala Krogh og Lars von Trier, har fotograferet en stor del af filmens interviews.

”Det var vigtigt for mig ikke at lave en kedelig interview-film, som der er så mange af. Derfor udviklede Manuel og jeg et visuelt udtryk, hvor kameraet var aktivt til stede.”

I interviewenes mere emotionelle øjeblikke bruger filmen således radikale zooms til at dramatisere den statiske interview-situation.

”På den måde var fotografen nødt til at være meget mere opmærksom end sædvanlig. Det skabte en helt særlig intensitet i scenerne. Jeg havde det sådan, at hvis den her historie skulle fortælles, skulle det gøres ordentligt.”

Mere end true crime
True crime-genren er med serier som The Jinx og Making a Murderer kendt for at bruge fiktionsdramaturgi om virkelige kriminalsager. Den blev sidste år genstand for debat, da podcasten Mørkeland blev beskyldt for at gøre alvorlige traumer til let underholdning.

”Det er selvfølgelig altid en overvejelse, om vi kan tillade os at rive op i de pårørendes traumer. Da norsk politi undlod at genoptage efterforskningen i 1997, var det også argumentet. Men jeg tror, at mange mennesker ser det som en dårlig undskyldning og har brug for, at en så stor uretfærdighed ikke bare får lov at ligge hengemt. Ofrene fortjener mere end stilhed.”

”Dem, der ikke orker at høre mere som sagen, skal selvfølgelig have lov at lade være. Men det er en væsentlig samfundshistorie, som er meget større end de enkeltmordsager, der er blevet kritiseret.”

”Scandinavian Star er fortællingen om et totalt uforberedt Skandinavien, der rammes af globaliseringen og ikke kan arbejde sammen. Samtidig er det historien om, hvordan 159 mennesker døde, og flere tusind blev traumatiseret som følge af det.”