Kritiker: ”Provokation at ansætte en mand”

Mens ligestillingsdebatten raser, sidder Det Danske Filminstitut og bladrer i bunken af ansøgninger til stillingen som spillefilmkonsulent. 

Stillingsopslaget skyldes, at Hanne Palmquist efter bare elleve måneder forlader den magtfulde post, fordi hun skal stå spidsen for HBO’s ambitioner om at skabe skandinaviske tv-serier.

”Havde vi vidst, at vi kiggede på en konsulentansættelse på under et år, havde vi naturligvis aldrig ansat Hanne. For vi ved af erfaring, at konsulenterne er bedst på tredje, fjerde og femte år,” siger vicedirektør Claus Ladegaard og tilføjer:

”Men det er jo risikoen ved at ansætte gode folk – at andre kommer og henter dem.”

– Er der særlige kvalifikationer, som I leder efter hos den nye konsulent? 

”Nej, vi leder efter en skidegod konsulent.”

– Som skal være en kvinde, antager vi!

”Nej, vi leder efter en skidegod konsulent. Det er klart, at hvis vi ansætter en mand, så har vi tre mandlige filmkonsulenter og ingen kvindelige. Omvendt kan man sige, at vi på Filminstituttet længe har været meget tungt besat på kvindesiden, og det er vi stadigvæk på andre støtteordninger,” siger Claus Ladegaard.

En god balance
Udmeldingen kommer samtidig med, at Det Danske Filminstitut har lavet en rapport, der påviser en stor kønsmæssig ulighed i dansk film. Mænd sidder tungt på især spillefilmene, hvor kun hver femte spillefilm er instrueret af en kvinde.

Alligevel ser Filminstituttet ikke noget problem i, at alle de tre spillefilmkonsulenter, der suverænt afgør, hvilke projekter der skal støttes, er mænd.

Og Filminstituttet bliver noget overraskende bakket op af foreningen Danske Filminstruktører, der ellers har været toneangivende i kønskampen.

”Hvis det var sådan, at der altid var en stor overvægt af mandlige konsulenter, så skulle Filminstituttet bestemt gå efter en kvinde blandt de bedste kandidater. Men jeg mener, at der er en meget god balance mellem konsulenterne,” siger formand for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl.

I dette årtusinde har der været en ubrudt række af kvindelige filmkonsulenter – fra Vinca Wiedemann over Kim Leona til Hanne Palmquist. Men den kan altså meget vel blive brudt nu.

– I har formandsposten i Rådet for Spillefilm, der skal vælge den nye konsulent, og ingen kæmper mere for kønsmæssig lighed end jer. Er det ikke er et forkert signal, hvis I vælger at ansætte endnu en mand – noget, der ikke har været tilfældet i dette årtusinde?

”Nej, ikke i sådan en enkelt periode. Men hvis det var systematisk, synes jeg det var et meget stort problem,” siger Christina Rosendahl.

Ligeglade med ligestilling
I store dele af filmbranchen er der enighed om, at man skal ansætte den bedste kandidat til jobbet. Det er også holdningen hos Jyllands-Postens filmanmelder, Nanna Frank Rasmussen, der også er formand for organisationen Women in Film and Television i Danmark.

Hun efterspørger dog, at Filminstituttet tager ligestillingsproblematikken mere alvorligt.

”Signalet ved at vælge en mand viser, at lederne på Filminstituttet er ret ligeglade med at skabe nogle muligheder for at ændre tingene her og nu,” siger Nanna Frank Rasmussen og fortsætter: 

”Det er selvfølgelig ikke sådan, at der kommer en radikal ændring, fordi man ansætter én kvinde, men de spænder ben for sig selv, vil jeg sige. Eller også vil de gerne vise, at de er fuldstændigt ligeglade med hele den her ligestillingsdebat.”

”Det er sket før, at man indadtil har grinet lidt af det her fra Filminstituttets side. De misser da en chance, og det er en provokation.”

Det Danske Filminstitut ønsker ikke at oplyse, hvor mange ansøgere man har modtaget. Jobsamtaler vil blive afholdt i den kommende tid.