Debat
06. juni 2016 | 23:37 - Opdateret 10. aug. 2016 | 23:18

Ole Christian: ”Sørgeligt og aggressivt”

Foto | Robin Skjoldborg
Mandlige instruktører har været tilbageholdende med at blande sig i kønsdebatten, men nu har Ole Christian Madsen (Flammen & Citronen) fået nok af kvotesnakken.

Fronterne er trukket skarpt op på de sociale medier, hvor instruktører som Ole Christian Madsen og Christian Braad Thomsen tager afstand fra kvindelige kollegers krav om kønskvoter.

Af Lasse Ryom og Claus Christensen

Debatten om kønskvoter raser på de sociale medier.

Formand for sammenslutningen Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, har i de seneste dage foretaget en række opdateringer på sin Facebook-side, hvor hun sætter fokus på den kønsmæssige ”ubalance” i filmbranchen.

Hendes kvindelige kolleger har flittigt liked opdateringerne og kommentarerne, og da Rosendahl foreslår, at selve kvalitetsbegrebet er en mandlig konstruktion, skriver Charlotte Sachs Bostrup: ”Spot on!”

De mandlige instruktører har hidtil været påfaldende tavse i debatten, men pludselig forsøger dokumentarinstruktør Mikkel Stolt sig med en forsigtig kommentar.

´”Hold nu kæft, Mikkel, hvor er det dumt at blande sig i debatten om kvinder i filmbranchen, det kan jo kun resultere i ballade,” starter han, hvorefter han sætter et spørgsmålstegn ved kønskvoter:

”Jeg tror virkelig ikke, det skaber grobund for ligestilling; jeg er tværtimod bange for, det skaber grobund for kønsrelateret forskelstænkning – og det er jo noget helt andet.”

Kampberedt Julie Bille
Toneangivende på de sociale medier er instruktøren Julie Bille, som også er varm fortaler for kønskvoter, der sikrer kvinderne 50 procent af filmstøtten.

Hun har stadig til gode at spillefilmdebutere, og det er hendes kommentar, som får en af dansk films tunge drenge på banen.

”Seriøst? Kvoter! Hvor er det sørgeligt og unødigt aggressivt,” skriver Ole Christian Madsen (Flammen & Citronen, Superclásico og Steppeulven), men han får straks svar på tiltale af en kampberedt Julie Bille.

”Ja. Seriøst. Kvoter. Hvor er det smuk, anerkendende, venligt, imødekommende og nødvendigt,” svarer hun, men Ole Christian Madsen returnerer hårdt:

”Og patroniserende og nedvurderende.”

Et hjælpeløst modtræk
Debatten kommer i kølvandet på en rapport udgivet af Det Danske Filminstitut, som har dokumenteret en skæv kønsfordeling i dansk film.

Af rapporten fremgår det, at mandlige instruktører i gennemsnit modtager 30 procent mere i støtte end de kvindelige.

Og Julie Bille lader sig tydeligvis ikke skræmme af, at hun er oppe imod et så prominent navn som Ole Christian Madsen, der regnes blandt de mest indflydelsesrige medlemmer af Danske Filminstruktører.

”Hvad ville det betyde for dig helt konkret, hvis der fandtes kvoter?” spørger hun konfronterende.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvad det betyder for mig. Det er et spørgsmål om, hvad det vil betyde for dansk film,” svarer Ole Christian Madsen.

“Så længe støttetildelingerne afspejler forholdet mellem mandlige og kvindelige ansøgere, må hovedindsatsen vel være at få flere kvindelige instruktører til at ansøge eller generelt få sat produktiviteten op hos kvinderne. Kvoter er et defensivt og hjælpeløst modtræk, der skyder over målet og ikke vil føre til bedre og mere diverse film.”

Det indlæg bliver liked af ni mænd, heriblandt instruktørerne Christian E. Christiansen, Esben Tønnesen og Nikolaj Feifer samt manuskriptforfatteren Lars K. Andersen.

Hvad med østjyske bonderøve?
Et andet markant navn i debattråden er Christian Braad Thomsen, som har haft en lang karriere og med jævne mellemrum også skriver i Ekko.

Han reagerer på Christina Rosendahls skepsis over for den herskende opfattelse af kvalitet. Thomsen mener, at man bør forholde sig objektivt til kunstnerisk kvalitet – noget, der ifølge filminstruktøren ”kræver en indsats, som rækker ud over procentregning”.

”Hvis ikke man har forstand på filmkunst, er det indlysende, at ens smag er dikteret af ’subjektive størrelser, som er påvirket af normer, smag, social klasse, uddannelse, dannelse mm.’ Og så skal man selvfølgelig have kvoter, for eksempel også for østjyske bonderøve, som er den mest undertrykte befolkningsgruppe i Danmark,” skriver Christian Braad Thomsen, der er opvokset i den lille, østjyske by Bjertrup.

Kvalifikationer frem for køn
Fordelingen af likes viser, at der i grove træk er to lejre: mændenes og kvindernes. Det er dog ikke kun ”pigerne mod drengene”. Dramaturg Trine Breum skriver således:

“Jeg ville godt nok osse føle det som et ligestillingsmæssigt tilbageslag, hvis jeg fik job/støtte på grund af mit køn frem for mine kvalifikationer ...”

Facebook-sidens ophavskvinde, Christina Rosendahl, er tovholder for en af tre forskellige arbejdsgrupper, der skal komme med løsninger på, hvordan man retter op på de skæve tal.

”Kvoter er ikke en del af diskussionen i de tre grupper, for der er ingen af organisationerne der ønsker dem pt.,” skriver hun som en beroligelse af kolleger, der ikke føler, at kunst rimer på kvoter.

Officielt er Danske Filminstruktører ikke tilhænger af kvoter, men formand Christina Rosendahl har været inde på, at kvoter kan komme på tale, hvis der ikke hurtigt kommer en større balance mellem kønnene.

Kommentarer

Rettelse

I artiklen skrev vi fejlagtigt, at Nønne K Rosenring går ind for kønskvoter.

Vi skrev også, at Rosenring endnu ikke har spillefilmdebuteret, men i 2015 havde hun premiere på Stodderbarn i haveforeningen Nokken på Islands Brygge.

Vi beklager.

© Filmmagasinet Ekko