Kommentar: Rapport efterlader store spørgsmål

De tidligere elever på European Film College har efter et år med kritik af skolens håndtering af krænkelsessager endelig fået, hvad de bad om: en uforbeholden undskyldning fra skolens bestyrelse.

Det sker efter en undersøgelse fra Sex & Samfund, der i detaljer beskriver en problematisk kultur og bekræfter påstandene fra en række elever og ansatte.

Den 48 sider lange rapport byder også på en række anbefalinger til skolens ledelse.

Eksempelvis foreslås skolen at fokusere på højskoleværdier ved at inkorporere ikke-filmspecifikke fag som idræt for at eliminere den konkurrenceprægede filmbranchementalitet, som skolen har lidt under.

Denne og flere af de andre forslag er allerede imødegået af det nye forstanderpar Nikolaj Davidsen og Åsa Mossberg. De har indført ”physical friday” og vil gøre filmhøjskolen til en mere klassisk højskole.

Rapporten fokuserer også på skolens problematiske alkoholkultur, som er med til at skabe en grænseoverskridende kultur. Også det har forstanderparret planer om at tage et opgør med.

Det virker altså, som om højskolen er på rette vej.

Men kigger man tilbage på dækningen af højskolesagen det sidste år og sammenligner med Sex & Samfunds rapport, står en række vigtige spørgsmål stadig ubesvaret.

Økonomi satte grænser
Det mest åbenlyse spørgsmål må være, hvorfor undersøgelsen ikke går længere tilbage, end den gør.

Spørgeskemaundersøgelsen forholder sig til situationen på skolen de sidste fem år. Men i Ekko kunne man i juni læse, hvordan en ansat før 2016 krænkede elever og andre ansatte i flere år trods talrige klager til ledelsen.

Desuden fortæller rapporten, at spørgeskemaundersøgelsen har inviteret alle elever fra august 2016 til juni 2021, mens de inviterede ansatte er fra perioden januar 2017 til september 2021. Rapporten har ingen forklaring på forskellen.

Det samme er tilfældet med den kvalitative del af undersøgelsen, hvor kun nuværende ansatte blev inviteret til en time lang samtale. Fire takkede ja.

Sex & Samfunds generalsekretær Bjarne B. Christensen erkender, at undersøgelsen er af begrænset omfang.

”Mange tidligere elever og ansatte har ikke haft mulighed for at deltage. Vi har dog bestræbt os på at belyse erfaringer og oplevelser fra så mange elever og ansatte som muligt,” skriver han i en e-mail og fortsætter:

”I forhold til den kvalitative undersøgelse har vi måttet afgrænse os til at interviewe de nuværende ansatte, da den økonomiske ramme for den kvalitative undersøgelse er meget begrænset, og Sex & Samfund derfor kun har haft mulighed for at foretage et mindre antal interviews.”

Kritikere udelukket
Selv om deltagelsesprocenten for de inviterede er relativt høj – 180 deltagere ud af 695 inviterede – er der også eksempler på tidligere ansatte i den inviterede periode, som fortæller, at de aldrig fik en invitation.

Det gælder blandt andre den IT-ansvarlige Michael Englyst, der først forlod skolen i februar 2017 – altså en måned efter grænsen.

”Jeg blev fyret efter at have været sygemeldt med depression og stress over det alt for hårde arbejdsmiljø. Jeg ville meget gerne have bidraget til undersøgelsen med min viden om de problemer, som fik mig helt ned med flaget,” siger han til Ekko.

Bogholderen Finn Palle Jensen, som forlod skolen sidst i 2018, blev heller ikke inviteret. Han var ellers en af hovedkilderne i Ekkos artikel om den krænkende tidligere ansatte og har en meget stor viden om højskolens problemer.

European Film College havde ansvaret for at udlevere de korrekte lister med kontaktinformation til Sex & Samfund. Højskolens bestyrelsesformand Jørgen Ramskov svarer i en e-mail, at skolen har gjort sit absolut bedste for, at alle fik tilbud om deltagelse.

”Michael Englyst står på listen med en privat e-mailadresse, men det kan jo være, at han har skiftet mail siden. Desværre overså skolen, at Finn Palle Jensen stod med sin European Film College-mailadresse, som på det tidspunkt ikke længere var gyldig. Den burde være fanget!”

”Men det er bestyrelsens opfattelse, at de to manglende besvarelser ikke på nogen måde ville have haft indflydelse på resultatet af Sex & Samfund-undersøgelsen.”

En farlig mentor
Rapporten karakteriserer detaljeret de måder, hvorpå sexchikane, mobning, overgreb og eksklusion har foregået.

Men et gennemgående tema i historien om den krænkende lærer kaldet ”Diego” – som startede hele sagen – er overtrædelsen af grænsen imellem det professionelle og personlige i forhold mellem lærere og elever.

Adskillige elever har i Ekko fortalt, hvordan Diego for dem blev en faglig mentor. Han udvalgte de mest sårbare elever og kom tæt på dem ved blandt andet at overdænge dem med upassende komplimenter og skrive dybt personlige sms’er midt om natten.

Rapporten beskriver ikke for alvor problemet i, hvor nemt det er for højskolelærere at misbruge elevernes afhængighed af dem.

Dog beskriver den, hvordan både ansatte og elever har manglet retningslinjer for sociale forhold mellem elever og lærere. Og det er højskolen i gang med at rette op på.

Ikke-fuckable elev
Selv med manglerne in mente er rapporten et nyttigt, systematisk bidrag til diskussionen af skolens problemer.

Men det kan undre, at det er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der får bestyrelsen til at sige undskyld, når 60 tidligere elever har krævet det siden maj.

Kravet kom endda ud fra en dækning af sagen, hvor flere kilder er stået frem med navn, ligesom alle påstande er blevet efterprøvet, og højskolen har haft mulighed for at kommentere.

I rapporten står de anonyme påstande uimodsagte, hvilket ikke kan undgå at medføre fejl.

”Kvindelige lærere, der siger til mandlige elever, at de ikke er ’fuckable’, burde umiddelbart ikke ske,” siger en elev, og citatet er allerede blevet brugt i flere medier.

Men til Ekko oplyser tidligere lærer Pia Bovin og andre kilder, at det var forstander Nadia Kløvedal Reich, der til et møde for hele skolen sagde sådan om en mandlig elev som led i feedback på en romantisk scene.

Det er bekræftet af flere elever, som Ekko har været i kontakt med, og samme historie gengives længere nede på samme side i rapporten.

Reich kom fra en stilling i Danmarks Radio, hvor udtrykket ”fuckable” blev benyttet om skuespillere og værters sex-appeal til at brænde igennem på skærmen. Den tidligere forstander er ikke vendt tilbage på Ekkos henvendelse.

Det er fuldt forståeligt, at undersøgelsen ikke kan efterprøve alle de anonyme påstande. Men det kan være svært at forstå, hvorfor den anonyme, uimodsagte kritik vejer tungere for bestyrelsen end offentlig, efterprøvet kritik.

Bakker bestyrelsen Riis op?
Måske er årsagen, at rapportens afsnit om ledelsens håndtering af specifikke sager med mobning og sexchikane ikke nævner navne eller konkretiserer, hvilke sager der er tale om.

Det giver mening for en anonym undersøgelse at gøre sådan.

Men når bestyrelsen kun undskylder for de forhold, rapporten beskriver, betyder det altså også, at bestyrelsesmedlemmer ikke behøver forholde sig til de konkrete sager.

Da forstander Ellen Riis trådte tilbage i marts 2021 efter stor kritik af hendes håndtering af Diego, stod bestyrelsen bag hende og kaldte dækningen med elevernes kritik for ”urimeligt personforfølgende”.

Når bestyrelsen kun siger undskyld på baggrund af rapporten, er det altså uvist, om de stadig bakker op om Riis, der forinden var blevet afsløret i at tale usandt om en samtale med en krænket elev.

Bestyrelsen slipper også for at skulle forholde sig til, at Nadia Kløvedal Reich ifølge flere kilder blev advaret om læreren Diegos krænkende adfærd i Texas, inden han blev ansat i 2016.

Jørgen Ramskov er blevet spurgt, om bestyrelsen stadig bakker Ellen Riis’ håndtering op. Han svarer i en e-mail, at bestyrelsen har taget hendes egen redegørelse for sagen til efterretning, og at sagen stopper der.

”Patetisk” og ”skinger”
Rapporten beskæftiger sig således overhovedet ikke med sagens offentlige efterspil.

Ekkos spørgsmål med elevernes kritik er blevet kaldt ”patetisk” af den midlertidige forstander Klaus Hansen, som også forsøgte at tale en kilde fra at stå frem med sin kritik af skolen.

Og sammen med højskolens advokat indkaldte han Ekkos chefredaktør til ”en ikke-redaktionel kop kaffe” for at undgå, at filmmagasinet i fremtiden ville lave en lignende dækning.

”Fra European Film Colleges side er vi særdeles kede af, at det er kommet så langt. Som så mange andre ønsker vi et kritisk, men sagligt brancheblad,” udtalte højskolens ledelse og bestyrelse i en pressemeddelelse.

En af elevernes talspersoner, Caroline Polke, fortalte i Ekko, hvordan hun frygter konsekvenser for sin karriere filmbranchen, da flere af bestyrelsesmedlemmerne er højtstående i dansk film.

Det fik i sommer den nyvalgte bestyrelsesformand Jørgen Ramskov, som er direktør for den magtfulde Producentforeningen, til at kalde en af Polkes udtalelser for ”skinger”.

Højskolens reaktioner på kritik i sagens efterspil kan meget vel bidrage til utrygheden ved at gå til ledelsen med problemer blandt elever og ansatte. Og det er ifølge rapporten allerede et stort problem:

”Vi havde en serie-voldtægtsmand, der dopede andre elevers drinks på mit år, og jeg ved ikke, om det nogensinde kom til ledelsen. For der var komplet mangel på tillid til dem og ingen tro på, at de bekymrede sig om vores sikkerhed og velvære,” siger en elev i rapporten.

Et sidste spørgsmål må derfor være, om bestyrelsens tunge branchefolk som instruktøren Ole Christian Madsen og producenten Mette Hoffmann Meyer kan blive siddende efter et år, hvor de har brugt kræfterne på at angribe kritikerne frem for at lytte.

Eller om de må gå af, som 60 tidligere elever krævede i maj 2021.