Ridley Scott-serie fornyet
Der var store forventninger til Raised by Wolves, som er produceret og delvist instrueret af legenden Ridley Scott. Han er kendt for mesterværker som Blade Runner og Alien.
Trods blandede anmeldelser er HBO Max-serien blevet fornyet med en sæson to, skriver amerikanske medier.
Sci-fi-seriens første sæson kører lige nu i Danmark på kanalen TNT, og til december kommer serien på HBO Nordic.
Raised by Wolves er anmeldt i det nye Ekko #86, som er på gaden nu.
Her er der hårde ord til serien, men den danske hovedrolleindehaver Amanda Collin bliver rost til skyerne for sin ”magnetisk fascinerende præstation” som androide.
”Hun kan gå fra moderlig omsorg det ene øjeblik til morderisk raseri det næste, når hendes delikate ansigtstræk fortrækkes i retfærdig vrede. Eller er det blot mekanisk vanvid?” skriver engelske Damon Wise.
”Amanda Collin ville være en fantastisk Terminatrix, og hendes elektriske tilstedeværelse er seriens omdrejningspunkt.”
Ridley roser Collin
Det nye nummer byder også på et interview med Ridley Scott, der fortæller om sin visuelle tilgang.
Han valgte eksempelvis Amanda Collin til rollen på grund af hendes lighed med androgyne David Bowie!
Og så har han ikke meget til overs for kritikerne af hans serie om androider, der forsøger at skabe en futuristisk kernefamilie på en planet langt væk fra menneskernes ødelæggende religionskrige.
”Go fuck yourself,” lyder instruktørens svar på kritikken. Til gengæld har han kun ros til Amanda Collin, der fik sit gennembrud som titelfiguren i En frygtelig kvinde.
Hun pryder desuden forsiden af Ekko #85, hvor hun taler om sine oplevelser med at arbejde sammen med Ridley Scott.
Trailer: Raised by Wolves
Ekko #86
Interview med Ridley Scott og anmeldelse af Raised by Wolves i det nye nummer af Ekko.
Få to gratis biografbilletter, når du tegner abonnement.
Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.
Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.
Kommentarer