Otte filmanbefalinger på OFF

Det er oftest umuligt og som regel i hvert fald uoverskueligt at se alle fim på en festival.

Selv om sproget og stilen veksler, har mange af filmene det til fælles, at de omhandler temaer, som vækker universel resonans: kærlighed, tab og tro.

Vi anbefaler nogle af de fremragende og spændende kortfilm, som publikum har mulighed for at se på det store lærred i den kommende uge eller hjemme i sofaen.

Bonaparte

Ekko Shortlist-veteranen Jesper Quistgaards Robert-shortlistede Bonaparte skildrer på uhyggeligste vis en hverdag i et voldeligt parforhold under coronakrisens nedlukning.

Som en del af instruktørprojektet Karantænefilmene er det mageløst, hvor meget nerve Quistgaard pakker ind i det intime rum, der ellers burde være en sikker havn.

Louise Davidsen og Anders Gjellerup Koch spiller de to hovedroller fulde af medrivende uro. Jesper Quistgaards evner som person-instruktør har tidligere resulteret i et vaskeægte comeback til Rudi Køhnke i Ødeland, der kan ses på Ekko Shortlist.

Sort som Iris

Det er svært ikke at blive imponeret over Jonas Risvigs drive og arbejdsomhed. Sidste år vandt han Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards med ungdomsdramaet Ingen siger farvel, men alle forsvinder.

Og i foråret lavede han først meget populære masterclasses på Instagram og ungdomsserien Centrum, som han lagde ud på YouTube.

På årets festival er han aktuel med Sort som Iris, der handler om pigen Iris, som skal forsøge at komme sig over tabet af sin far. Det er en fremragende mørk og musikalsk fortælling, der pulserer af intensitet og indebrændte følelser.

The Dress

Skal tårekanalerne på overarbejde og hjertet knuges hårdt, er polske Tadeusz Lysiaks The Dress et meget godt bud.

Julia arbejder som stuepige på et motel. Hendes dag består af arbejde, mens aftenerne foregår foran spilleautomater. En flot langturschauffør, Bogdan, bringer dog smil og en smule lys ind i hendes liv, der har budt på rigelig med modstand. Ikke mindst fordi hun er dværg.

Det er en rørende historie om ensomhed og lysten til ikke at have alles øjne rettet mod én hele tiden, bare fordi man ser ud på en bestemt måde.

I Dare You

Casper Balslev har en særdeles veludviklet evne til at inkorporere humor i sine universer. Også der, hvor det ikke umiddelbart synes muligt.

Men vendelboen er også selverklæret horror-aficionado. Derfor er det ikke så overraskende, at instruktøren er på årets festival med gyseren I Dare You, der kan ses på Ekko Shortlist.

To veninder beslutter at underholde hinanden ved at give den anden forskellige udfordringer, der udvikler sig mere og mere skræmmende som tiden går. Som om det ikke er nok, er huset muligvis hjemsøgt. Casper Balslev har tidligere luftet idéen om at lave en spillefilm ud af kortfilmen.

All Cats Are Grey in the Dark

Kattevideoer er noget af det mest populære på internettet. Derfor virker det naturligt at lave en dokumentar om et menneskes kærlighed til de små fribenede væsner.

I schweiziske Lasse Linders All Cats Are Grey in the Dark følger vi Christian, der bor alene med sine to katte, Marmelade og Katjuscha, som han nærmest har med overalt. Alene synet af ham med begge katte på skuldrene, mens de sejler med en færge, er hele filmen værd.

Det er et voyeuristisk indblik i bedste Ulrich Seidl-stil. Kattefar stiller sig ikke tilfreds og ønsker at udvide familien med nogle nye små, nuttede hårbolde.

Exam

Sidste år vandt iranske Bache Khor (Child Eater) hovedkonkurrencen på OFF. Og det er ikke umuligt, at festivalens hovedpris igen ryger til Iran.

En teenagepige er i Sonia K. Hadads Exam narkokurer for sin far. Hun har en vigtig eksamen samme dag, og da en kunde ikke dukker op på det aftalte tidspunkt, må pigen tage tasken med stoffer med i skole.

Narkoaspektet skaber ekstra drama i en fortælling om hverdagens teenageproblemer og et indblik i, hvordan det er at være ung i dagens Iran.

Et tårn af to

”Præstationerne og det yderst velskrevne manuskript af Henrik Binger og Jacob Krzysztof Glogowskis får selskab af disharmoniske toner, snavs og ekkoet fra kradsende blyanter og voldsomme penselstrøg,” skrev vores anmelder om Jacob Krzysztof Glogowskis midtvejsfilm fra Super16.

Det udløste fem entusiastiske stjerner til det intime kammerspil om en ældre kunstner, som bor sammen med sin nevø, der også fungerer som hans muse.

Filmen emmer af misundelse og undertrykt begær samt den let genkendelige lyst til at behage en person, man beundrer og holder af.

Omé

Inspireret af egne oplevelser af at have mistet sin mor i en ung alder handler Wassim Geageas Omé om niårige Elias, der efter morens død stiller spørgsmålstegn ved sin tro.

Den rørende og eftertænksomme historie udforsker øjeblikket, hvor børn lærer, at døden også kommer efter dem, de elsker allerhøjest.

Samtidig er der stadig en gnist af barnlig stædighed, som gør, at man ikke bare sådan lige giver op. Elias’ duel med Jesus skifter mellem at være sjov og hjerteskærende og bliver hængende efter filmen er slut.