Nyhed
06. jan. 2020 | 14:04

Spændende kamp om danske filmpriser

Foto | Martin Dam Kristensen
Esben Smed er nomineret for sin rolle som Daniel Rye, hvis gidseltagning hos Islamisk Stat i Syrien er filmatiseret i Ser du månen, Daniel.

Ser du månen, Daniel har fået flest nomineringer til Robert-uddelingen, men lige efter følger Dronningen og Før frosten i en af de tætteste konkurrencer længe.

Af Nicki Bruun

Det danske filmår 2019 skal gøres op, når Robert-priserne bliver uddelt den 26. januar.

I dag har organisationen bag Robert-uddelingen, Danmarks Film Akademi, offentliggjort de nominerede til prisfesten.

Flest nomineringer får gidseldramaet Ser du månen, Daniel med fjorten af slagsen, mens overgrebsdramaet Dronningen og det historiske drama Før frosten får tretten hver.

De tre film var alle med i programmet for Biografklub Danmark og har solgt over 200.000 billetter hver – højest kom Ser du månen, Daniel med 472.000. De var også kandidaterne til det danske bud på en Oscar-nominering, som endte med at gå til Dronningen, der dog ikke blev udvalgt af Oscar til at være blandt de ti bedste.

Filmene er til gengæld alle nomineret til hovedprisen for årets danske spillefilm, hvor de sidste to nominerede er terrordramaet Danmarks sønner af debutanten Ulaa Salim og udkantsdramaet Onkel af Frelle Petersen.

Perler fra Ekko Shortlist
Ikke færre end 30 kategorier er der ved Robert-uddelingen, som er branchens prisfest, mens de danske filmkritikere afholder Bodil-uddelingen.

Ved Robert bliver der også delt priser ud til tv-serier. De nominerede for årets tv-serie er DR’s Fred til lands og Bedrag, mens TV 2 er repræsenteret med Lykke-Per og Badehotellet, og Viaplay står bag Den som dræber – Fanget af mørket.

Der er også en kategori for årets korte tv-serie. Her er de nominerede tredje sæson af Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags generationsserie, 31, DR-serien Doggystyle, Christoffer Boes Viaplay-serie Forhøret, Ekko Shortlist Awards-vinderen Kristian Håskjolds Kemohjerne og julekalenderen Tinka og Kongespillet.

I kortfilmkategorierne er der endnu flere navne, som er kendt fra Ekko Shortlist.

Færøske Andrias Høgennis Ikki illa meint, der blev udtaget til Cannes, er nomineret over for Roberta Hilarius Reichhardts Knæler, som var nomineret ved Ekko Shortlist Awards 2019.

I kategorien for kortfilm over 30 minutter finder man Cecilie McNairs lille a, der kom på Ekko Shortlist som film nummer 1000, og Zinnini Elkingtons midtvejsfilm på Super16, En flirt, som Ekkos anmelder gav seks stjerner. Den sidste er Mads Mengels afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Forestillingen om Juliane.

Endelig byder dokumentarkategorien for kortfilm på sidste års vinder ved Ekko Shortlist Awards, Sam and the Plant Next Door, og den seksualitetsudforskende Amfi, der var nomineret til flere priser ved samme show.

Hård konkurrence
Der skal også uddeles en pris til den bedste lange dokumentar. Her står kampen blandt andet mellem Mads Brüggers Cold Case Hammarskjöld, Boris Bertrams Krigsfotografen og Feras Fayyads Oscar-kandidat The Cave.

Også en række skuespilpriser i både film og tv-serier skal der findes vindere til. Her ligner veteranerne Trine Dyrholm og Jesper Christensen stærke bud for henholdsvis Dronningen og Før frosten, men sidstnævnte får nok stor konkurrence af Esben Smed som titelpersonen i Ser du månen, Daniel.

Det skulle undre meget, hvis ikke det sydkoreanske mesterværk Parasite snupper prisen for bedste ikke-engelsksprogede film, mens feltet virker mere åbent i kategorien for bedste engelsksprogede film.

Her står kampen mellem så forskellige film som Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood, Netflix-dramaet Marriage Story, Oscar-vinderen Green Book, periode-komediedramaet The Favourite og Joker, hvor Joaquin Phoenix brillerer som traumatiseret superskurk.

Robert-nomineringer 2020

Årets danske spillefilm
Danmarks sønner
Dronningen
Før frosten
Onkel
Ser du månen, Daniel

Årets børne- og ungdomsfilm
Gooseboy
Hacker
Mugge & vejfesten
Skammerens datter II - Slangens gave
Valhalla

Årets instruktør
Frelle Petersen (Onkel)
May el-Toukhy (Dronningen)
Michael Noer (Før frosten)
Niels Arden Oplev & Anders W. Berthelsen (Ser du månen, Daniel)
Ulaa Salim (Danmarks sønner)

Årets originale manuskript
Frelle Petersen (Onkel)
Jesper Fink & Michael Noer (Før frosten)
Maren Louise Käehne & May el-Toukhy (Dronningen)
Marie Grahtø (Psykosia)
Ulaa Salim (Danmarks sønner)

Årets adapterede manuskript
Anders Thomas Jensen (Ser du månen, Daniel)
Bo hr. Hansen (Harpiks)
Gunnar A. K. Järvstad (Skammerens datter II - Slangens gave)
Lars Husum (De frivillige)
Mikael Wulff & Anders Morgenthaler (Mugge & vejfesten)

Årets mandlige hovedrolle
Dar Salim (Til vi falder)
Esben Smed (Ser du månen, Daniel)
Gustav Lindh (Dronningen)
Jesper Christensen (Før frosten)
Zaki Youssef (Danmarks sønner)

Årets kvindelige hovedrolle
Christine Sønderris (Cutterhead)
Clara Rosager (Før frosten)
Jette Søndergaard (Onkel)
Trine Dyrholm (Dronningen)
Victoria Carmen Sonne (Usynligt hjerte)

Årets mandlige birolle
Anders Brink Madsen (De frivillige)
Anders Matthesen (De frivillige)
Anders W. Berthelsen (Ser du månen, Daniel)
Elliott Crosset Hove (Før frosten)
Magnus Krepper (Dronningen)

Årets kvindelige birolle
Amanda Collin (Harpiks)
Christiane Gjellerup Koch (Ser du månen, Daniel)
Ghita Nørby (Før frosten)
Sofie Torp (Ser du månen, Daniel)
Victoria Carmen Sonne (Psykosia)

Årets scenograf
Josephine Farsø (Harpiks)
Knirke Madelung (Ser du månen, Daniel)
Mia Stensgaard (Dronningen)
Peter Grant (Valhalla)
Søren Schwarzberg (Før frosten)

Årets fotograf
Eric Kress (Ser du månen, Daniel)
Jasper J. Spanning (Dronningen)
Kasper Tuxen (Valhalla)
Niels Thastum (Selvmordsturisten)
Sturla Brandth Grøvlen (Før frosten)

Årets kostumier
Louize Nissen (Før frosten)
Marquet K. Lee (Harpiks)
Rebecca Richmond (Dronningen)
Stine Thaning (Ser du månen, Daniel)
Susie Bjørnvad (De frivillige)

Årets sminkør
Anne Cathrine Sauerberg (Dronningen)
Bjørg Serup (Før frosten)
Jenny Fred (Ser du månen, Daniel)
Salla Yli-Luopa & Kristín Júlla Kristjánsdóttir (Valhalla)
Sara Sofia Kasper (Harpiks)

Årets klipper
Adam Nielsen (Før frosten)
Anne Østerud & Lars Therkelsen (Ser du månen, Daniel)
Jakob Juul Toldam (Cutterhead)
Rasmus Stensgaard Madsen (Dronningen)
Sofie Marie Kristensen (Harpiks)

Årets sounddesigner
Anne Gry Friis Kristensen & Sigrid DPA Jensen (Harpiks)
Bo Asdal & Thomas Huus (Skammerens datter II - Slangens gave)
Lars Halvorsen (Cutterhead)
Morten Green, Oskar Skriver & Nino Jacobsen (Før frosten)
Oskar Skriver & Nino Jacobsen (Dronningen)

Årets score
Anne Gry Friis Kristensen & Andreas Pallisgaard (Harpiks)
Jeppe Kaas (Skammerens datter II - Slangens gave)
Johan Söderqvist (Ser du månen, Daniel)
Jon Ekstrand (Dronningen)
Søs Gunver Ryberg (Cutterhead)

Årets originale sang
'Bleed For It' - Julian Winding, Komp: Julian Winding (Victim of Love)
'Mod Nord' - Szhirley, Komp: Poul Halberg & Wikke & Rasmussen (Gooseboy)
‘One last time’ - Hess is more feat. Okay Kaya, Komp.: Mikkel Hess & Kaya Wilkins (Selvmordsturisten)

Årets visuelle effekter
Alexander Schepelern & Christian Sjöstedt (Gooseboy)
Geoffrey Hancock & Morten Jacobsen (Skammerens datter II - Slangens gave)
Ivar Rystad (Ser du månen, Daniel)
Jonas Drehn & Jan Tvilling (Valhalla)
Peter Hjorth (Psykosia)

Årets kortfilm: Fiktion og Animation
Draget (Christian Bengtson)
Ikki illa meint (Andrias Høgenni)
Knæler (Roberta Reichhardt)
Savnet (Mads Reuther)
Under bølgerne, over skyerne (Katrine Brocks)

Årets lange kortfilm
En flirt (Zinnini Elkington)
Forestillingen om Juliane (Mads Mengel)
Lille a (Cecilie McNair)

Årets kortfilm: Dokumentar
Amfi (Mathias Broe)
Morfar flytter hjemmefra? (Laurits Helligsøe)
Natbus (Nitesh Anjaan)
Sam and the Plant Next Door (Ömer Sami)
Villa Villekulla (Patricia Bbaale Bandak)

Årets dokumentarfilm
Cold Case Hammarskjöld (Mads Brügger)
Forglem mig ej (Sun Hee Engelstoft)
Krigsfotografen (Boris Benjamin Bertram)
Q’s Barbershop (Emil Langballe)
The Cave (Feras Fayyad)

Årets engelsksprogede film
Green Book (Peter Farrelly)
Joker (Todd Philips)
Marriage Story (Noah Baumbach)
Once Upon a Time in Hollywood (Quentin Tarantino)
The Favourite (Yorgos Lanthimos)

Årets ikke-engelsksprogede film
Kapernaum (Nadine Labaki)
Kvinde på krigsstien (Benedikt Erlingsson)
Lazzaro den lykkelige (Alice Rohrwacher)
Parasite (Bong Joon-ho)
Smerte og ære (Pedro Almodóvar)

Årets korte tv-serie
31 (Jesper Zuschlag & Julie Rudbæk)
Doggystyle II (Anna Emma Haudal)
Forhøret (Christoffer Boe & Jakob Weis)
Kemohjerne (Kristian Håskjold & Johan Wang)
Tinka og kongespillet (Ina Bruhn, Stefan Jaworski og Flemming Klem)

Årets tv-serie
Badehotellet sæson 6 (Stig Thorsboe & Hanna Lundblad)
Bedrag III (Jeppe Gjervig Gram)
Den som dræber - Fanget af mørket (Ina Bruhn)
Fred til lands (Christian Torpe & Marie Østerbye)
Lykke-Per (Bille August & Anders Frithiof August)

Årets mandlige hovedrolle i tv-serie
Esben Smed (Bedrag III)
Esben Smed (Lykke-Per)
Morten Hee Andersen (Fred til lands)
Thomas Hwan (Bedrag III)
Ulrich Thomsen (Forhøret)

Årets kvindelige hovedrolle i tv-serie
Alba August (The Rain II)
Katrine Greis-Rosenthal (Lykke-Per)
Lene Maria Christensen (Fred til lands)
Maria Rich (Bedrag III)
Rosemarie Mosbæk (Doggystyle II)

Årets mandlige birolle i tv-serie
Anders Juul (Fred til lands)
Claus Riis Østergaard (Fred til lands)
Dar Salim (Fred til lands)
Jacob Hauberg Lohmann (Bedrag III)
Lars Mikkelsen (Forhøret)

Årets kvindelige birolle i tv-serie
Amalie Lindegård (31)
Anette Støvelbæk (Sygeplejeskolen II)
Josephine Park (Doggystyle II)
Marijana Jankovic (Fred til lands)
Trine Dyrholm (Forhøret)

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko