Barsk iransk drama vinder i Odense

Danmarks hyggeligste filmfestival blev afsluttet med manér i lørdags.

Mens Baz Luhrmans Den store Gatsby spillede på Amfiscenen og hensatte menige festivalgæster til en verden af dekadente fester og pompøs luksus, sad de nominerede og bed negle til ugens helt store prisfest.

Odense International Film Festival, OFF som brandnavn, er ikke blot den ældste danske filmfestival, men også den eneste, der kan sende vindere videre til Oscar-akademiets nomineringsudvalg.

Sidste års hovedvinder, den engelske Detainment, nåede helt til filmårets store glitteraften. Den nervøse summen blandt de fremmødte i Kulturmagasinet, der ligger midt på festivalpladsen mellem Cafe Biografen og Farvergården, kommer ikke af ingenting.

Gadedreng vil redde pige
I år blev det den iranske instruktør Mohammad Kart, der vandt festivalens internationale hovedpris med sit dystre drama Child Eater.

Filmen handler om en forældreløs gadedreng, der sætter sig for at redde den pige, han er forelsket i. Hun arbejder nemlig i køkkenet bag en røgfyldt spillebule uden anden udsigt end at blive givet i præmie til en af de storrygende drankere, hun normalt serverer for.

Også den danske storvinder havde et iransk islæt.

Rasmus Nyholm Schmidt tager springet fra klipper til instruktør med Mount Everest, en fortælling om den iranske klaverlærer Aria, hvis store passion er at give sin musikbegejstring videre. Det er bare svært, når pengeproblemer truer den musikskole, han driver.

Satire for alle pengene
Det lille drama kan også bryste sig af en indstilling til en anden kortfilmkonkurrence, nemlig Robert-prisen for bedste danske kortfilm.

Det samme skal Christian Bengtsons fintmærkende Draget, der på samme aften vandt FilmFyns talentpris. Filmen følger en følelsesfrossen landmand, der lever en ensom tilværelse sammen med sine polske arbejdere.

Også den pinefulde Ikki illa meint er blevet nomineret, efter allerede at have spillet i parallelkonkurrencen Semaine de la Critique i Cannes.

Der er besk satire for alle pengene, og da Andrias Høgennis film også vandt publikumsprisen, har den færøske filmskaber allerede gjort det umulige: at få Cannes-kritikere og danske biografgængere til at forelske sig i den samme film!

Også Mads Reuthers clairvoyant-film Savnet og Katrine Brocks sindsoprivende Under bølgerne, over skyerne skal næste år kappes om den danske filmbranches gunst.

Homoforfølgelse
Børge Ring-prisen gik til den ungarske Mr. Mare af Luca Tóth. Det er en surrealistisk, sorthumoristisk affære, der som flere af programmets animationsfilm folder sig kringlet og morsomt ud.

Det samme gør danske Tue Sanggaards Animals, hvor ni mennesker giver efter for deres dyriske tilbøjeligheder, da de bliver fanget i en metrovogn.

Filmen vandt talentprisen for animation, en fjer i hatten for The Animation Workshop i Viborg, hvor instruktøren lavede den som afgangsfilm.

Der var til gengæld ikke meget at grine af i vinderen for bedste dokumentar, After the Silence. Den belgiske film handler med hårrejsende intimitet om at være forkert i ét land og fremmed i et andet, når asylansøgeren David fortæller om sit hjemland og den mand, han måtte efterlade der.

Andetsteds på vinderlisten fandt man Soapbox-prisen til det venezuelanske kriseportræt Where Chaos Reigns af Braulio Jatar og Anaïs Michel, der går skræmmende nær på en nødhjælpsarbejder under gadekampene mellem regering og opposition, demonstranter og militæret.

Slag i mellemgulvet
Det går kun lidt mindre voldsomt for sig i den norske vinder af OFF Storyteller Award, Fun Factory af Lisa Brooke Hansen og Even Hafnor, hvor ét skænderi fører til det næste i et norsk legeland.

Festivalens Artist Award gik til den australske Nursery Rhymes af Tom Noakes. Her står en fyr i bar overkrop foran en mark og giver en flakkende, haltende udgave af Old McDonald Had a Farm, et bizart billede, der vendes på hovedet som et slag i mellemgulvet.

Intet under, at juryen faldt for den.

Der var også gevinst for danske Jonas Risvig, der løb med Ungdomsprisen for sit kærlighedsdrama Ingen siger farvel, men alle forsvinder. Filmen, der kan ses på Ekko Shortlist, handler om en sommerforelskelse mellem en ung, autistisk mand og en gæst på den campingplads, hvor han arbejder.

Trøstechampagne
Der var store emner og tunge film blandt hovedvinderne, men skuespilleren Claus Riis Østergaard holdt prisuddelingen lystigt med en let mine og et par morsomme indslag.

Der var i hvert fald ikke mange sure muler i salen, da han bød gæsterne velkommen tilbage med en rungende version af New York, New York, ligesom man måtte trække bare en smule på smilebåndet over hans vittigheder.

Bare en smule, for der var trods alt mest tale om genopvarmede far-jokes:

”Den korteste film, vi måtte sortere fra, hed The Story of Finnish Comedy. Den længste kom fra Christian Braad Thomsen og hed Why I Love Bob Dylan. Den var alt, alt for lang.”

Men der var god stemning og højt humør, og aftenens slukørede festgæster blev livet op med en champagnebrandert i den kølige sensommernat.