Coranavirus kan ændre filmbranchen for altid

Coronakrisen har på sørgelig vis sendt biografindustrien i knæ, og det er uvist, hvornår den kan rejse sig igen. Derfor har Hollywood-selskaberne i angst for at brænde inde med store film vendt sig mod digital udlejning.

Filmselskaberne har aldrig for alvor fået afprøvet udsendelse af nye film simultant i biografer og til forhøjet pris hjemme i stuerne. Modstanden fra biograferne har af indlysende grunde været enorm.

Men vi er en del, der har ment, at mange film kunne få sig et lukrativt liv som digital udlejning til højere priser – kort tid efter biografpremieren eller simultant.

Visse film har nemlig et forskelligt publikum i biograferne og hjemme i stuen.

Det er blevet afprøvet med især smalle film, men aldrig med større titler og slet ikke de helt store. Der har ellers været mange tiltag – for eksempel blev der i 2016 lanceret konceptet The Screening Room. Visionen var, at helt nye film kunne distribueres til forventningsfulde filmelskere på samme tid som biografpremieren, i flot kvalitet og på en dedikeret og kopisikret boks. Pris 50 dollars.

Folk som Steven Spielberg, Ron Howard, J.J. Abrams, Martin Scorsese og Peter Jackson var aktionærer, men den amerikanske biografindustri har bekæmpet konceptet så kraftigt, at det aldrig er blevet til noget.

Men nu arbejder også film- og tv-industrien på at finde en vej til at overleve og orientere sig mod en ny fremtid, når virussen forhåbentlig engang er fordrevet.

Som forbrugere kan vi opleve en synlig følge af coronakrisen, nemlig en nedsat billedkvalitet på både Netflix, AppleTV og Amazon Video i Europa. Det er sket på forespørgsel fra EU for at forhindre, at internettet bryder sammen nu, hvor så mange mennesker arbejder hjemmefra.

Det lever vi nok med.

Mere alvorlig er biografernes lukning. En lang række aktuelle film forsvandt fra den ene dag til den anden, premieren på No Time to Die blev udsat til november, og den næste The Fast and the Furious er skubbet et helt år frem.

Begge film har potentiale til at tjene op imod en milliard dollars i biograferne, så udsættelsen skaber problemer. Men der er også de andre film, som har et stort biografpotentiale. Her har filmselskaberne grebet mulighederne for at tjene penge på digital udlejning – såkaldt tvod – hvor man betaler for at se hver enkelt film.

I Danmark har vi Blockbuster, Viaplay, SFAnytime og en række udlejningsbutikker hos distributører som YouSee, Stofa og Waoo. Internationalt er der iTunes og Google Play, der kan tilgås via YouTube og en lang række nyere smart-tv-apparater.

Digital udlejning fylder mindre på markedet end streaming på abonnementsbasis (som Netflix), men den har bidt sig fast som en fornuftig afløser for dvd- og Blu-ray-markedet. Prisen ligger i Danmark normalt på mellem 39 og 59 kroner for leje i 48 timer, mens køb af film koster fra 159 til 169 kroner.

I dag er de tekniske systemer bag de store streaming- og vod- udbydere som Apple, Google og Amazon så velkørende, at både sikkerheden og billedkvaliteten er i top.

Under coronakrisen har vi foreløbigt set UIP gå online med ellers biografaktuelle film som The Hunt, Emma og The Invisible Man. De har fået en forhøjet lejepris på 19,95 dollars i USA og mellem 179 og 189 kroner i Danmark hos tjenester som Blockbuster, Viaplay og SFAnytime.

Disney har også hurtigt sendt Frost 2 ud på vod og som en godbid til deres kunder på streamingtjenesten Disney+ i USA. Vi kan forvente en række andre større biografegnede film dukke op til disse priser de nærmeste uger.

Hvordan har man sat prisen?

Man har nok vurderet, at det ikke nyttede noget med en måske mere rimelig pris på for eksempel 40 eller 50 dollars og i Danmark op til 500 kroner.

Det vil folk, der ikke nåede at se den velanmeldte The Invisible Man eller den kontroversielle voldssatire The Hunt i biografen, næppe betale. Ved at sætte prisen på et noget lavere niveau, vil det være realistisk, at mange lejer filmen og dermed sender penge til selskaberne hårdt truede pengekasser.

Det store spørgsmål er, om de erfaringer, man nu høster med distribution af biograffilm over vod, kan bruges til at vurdere, om modellen kan bide sig fast. Mange vil nok mene, at det er en nødsituation og en midlertidig distributionsform, indtil den globale pandemi lægger sig.

Men nu får filmselskaberne afprøvet modellen af nød, og jeg tror den vil bide sig fast, også i en fremtid uden coronavirus.

Man skulle også tro, at det kunne være fristende alligevel at sende film som No Time To Die ud på vod til for eksempel 49,99 dollars og i Danmark for 4-500 kroner.

Ville vi betale det? Måske.

For de ni film, der i 2019 omsatte for over en milliard dollars, er det nok utænkeligt, at man kunne få nok husstande til at betale 49,99 dollars for filmene derhjemme.

Warner Bros. overvejede faktisk seriøst at sende Joker ud på streaming og/eller vod til forhøjet lejepris, da filmen mødte modstand på grund af angsten for at opfordre til vold og skyderi i biograferne. Men man udskød i stedet biografpremieren noget tid, og den endte med at omsætte for en milliard dollars i biograferne.

Alligevel har der været rygter om, at filmselskabet kunne finde på at udsende den stort anlagte Wonder Woman 1984 direkte til digital udlejning, så længe biograferne er lukket.

For kan Warner Bros. vente på biograferne? Og hvordan ser den nærmeste fremtid ud? Har vi overhovedet lyst til at se tv-serier og film i en tid, hvor vi nærmest føler, at vi lever midt i en apokalyptisk tv-serie, og hvor vi bruger megen tid på at fordøje nyheder om coronavirussens hærgen?

Tør vi nogensinde overhovedet gå på restaurant eller i biografen igen?

Her er hjemmebiografen et sikkert tilflugtssted, hvor vi ikke udsættes for smitte og kan fordybe os i noget andet end krisenyheder.

I skyggen af den alvorlige krise får filmbranchen endelig afprøvet vod på en helt ny måde, og det kan sagtens ende med også at ændre filmens verden for altid.