Det digitale indblik

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

13. okt. 2022 | 07:54

Kostbare lærepenge med dansk stilstand

Foto | HBO
Kamikaze med det unge talent Marie Reuther i hovedrollen blev produceret som den første danske HBO-serie, men den kan ikke længere ses på HBO Max, efter selskabet har droppet nordiske produktioner.

En række analyser har vist, at de globale streamingtjenester har skabt masser af vækst i europæisk fiktionsproduktion. Det mærkede vi også i Danmark, indtil alt gik i stå.

Tilstedeværelsen af amerikanske streamingtjenester har skabt dynamik og vækst. Det har ud over Europa smittet af på lokale tv-stationer, der har øget deres investeringer og selv skabt streamingtjenester – for eksempel TV 2 Play i Danmark.

Den frugtbare konkurrence om streamingforbrugerne har især haft positiv effekt på produktion af fiktion.

Men i et års tid har en konflikt om rettighedsbetaling mellem Create Denmark – sammenslutning af danske fagforeninger – og streamingtjenesterne sendt stort set hele den danske branche ud i mørket og ført til arbejdsløshed, jobskifte og flugt til udlandet.

Parterne kan ikke blive enige om en betalingsmodel. Streamingtjenester vil lave en engangsudbetaling, mens filmarbejdernes organisationer ønsker løbende betaling og en økonomisk andel af en film eller series eventuelle succes. 

Foreløbigt vurderer Danmarks førende produktionsselskaber, at tabet vil løbe op i en til halvanden milliard kroner, og det vil tage flere år at rette op på skaden.

I skrivende stund har over 2000 ulykkelige danske filmarbejdere udtrykt, at de er truet på deres eksistensgrundlag i underskriftindsamlingen Alle os der er påvirket af de manglende streaming-aftaler i DK.

Det gør virkelig ondt at bladre gennem de mange navne. Hvordan kunne det gå så galt? Og hvordan undgår vi sådan en situation i fremtiden?

Konflikten skyldes ikke krisen hos de globale streamingtjenester, men en ufrugtbar trodsighed og mangel på reel viden om udviklingen på streamingmarkedet.

De globale streamingtjenester befinder sig rigtignok i en fase af skærpet konkurrence, opbrud, omlægninger, strategiskift og fusioner. Men der er på ingen måde blevet lagt en dæmper på investeringslysten.

De globale streamingtjenesters fremtidige vækstområder er det internationale marked, da hjemmemarkederne Nordamerika og Canada er ved at være mættede.

Derfor er budgetterne til produktion i for eksempel de europæiske lande fortsat høje. Og fremover vil der blive investeret endnu flere penge.

Amazons streamingtjeneste Prime Video har for nylig over for også den nordiske branche signaleret en åben pengetank og stor investeringslyst. Netflix har fortsat masser af produktion i gang i Norden, hvor også danske produktionsselskaber fortsat får projekter, men flytter til Sverige for at producere.

Den danske rettighedskrise har trukket ud i foruroligende lang tid.

Allerede i april i år rejste jeg selv flaget og tændte de røde lamper i et blogindlæg i Ekko: Kostbare krav kan føre til dansk talentflugt. Som analytiker, der blandt andet lever af at sætte fremtidsscenarier op for mine kunder, kan jeg selvfølgelig fryde mig over, at alt, hvad jeg skrev i den blog, blev til virkelighed.

Men fryden bliver til en klump i halsen, når jeg et halvt år senere kan konstatere, at det hele har udviklet sig langt værre, end selv jeg kunne forudse. Skaden er blevet meget større, og udsigten til afklaring ser fortsat usikker og langsommelig ud.

I dag, hvor folkene bag Create Denmark må være trængt op i en krog, håber jeg blot, at de meget dyre lærepenge kan forebygge, at noget sådan sker igen.

Grundlæggende har man forsømt at sætte sig ordentligt ind i, hvordan globale streamingtjenester tænker, og samtidig overvurderet sig selv og betydningen af dansk indhold.

For det kan ikke nytte noget, at et lille land som Danmark stædigt vil fastholde en bedaget dansk model for rettighedsbetaling i en moderne dynamisk verden, hvor en helt ny type firmaer agerer på et globalt marked med fundamentalt andre modeller.

Det kan sagtens lade sig gøre at få fornuftige aftaler med for eksempel Netflix.

I både Norge og Sverige er der indgået aftaler med Netflix og de kreatives fagforbund. De nærmere elementer i aftalerne kendes ikke, men de er blandt andet baseret på succeskriterier for de skabte værker – et kardinalpunkt for kreative kræfter, der generelt ikke har grund til at føle sig underbetalt.

Create Denmark-konfliktens voldsomme konsekvenser er et grotesk eksempel på, hvor galt det kan gå, når man fastholder et verdensbillede ud fra sit eget snævre perspektiv og nægter at forholde sig til markedsmekanismernes udvikling.

Man ender med at volde stor skade på sin egen branche.

Måske det bedste for branchen ville være, hvis de ansvarlige for den fatale aftale om rettighedsbetaling bare lagde sig fladt ned. Så kunne andre rejse sig og sikre, at der bliver genoprettet respektfulde relationer til de kunder, som i sidste ende gerne vil bidrage til alles løn.

Kommentarer

Claus Bülow Christensen

 

Analytikeren Claus Bülow Christensen ser på filmverdenen med udgangspunkt i sin indgående viden og begejstring for den voldsomme teknologiske udvikling, der præger både tv- og filmverdenen.

Han har arbejdet i over 30 år med digital teknologianvendelse i den kreative industri: TV 2, Metronome og TDC samt ti år som selvstændig konsulent, hvor han har fungeret som rådgiver for både teleselskaber, filmselskaber, tv-stationer, medieinstitutioner m.m.

Har gennem 90’erne produceret en række tv-programmer om virtual reality og computeranimationens spæde start i filmverdenen, skrevet en bog om emnet og talrige artikler til diverse fagblade.

Claus Bülow Christensen er en ofte citeret ekspert om den digitale medieudvikling, en flittig foredragsholder og står også bag den årlige Copenhagen Future TV Conference.

Han arbejder i dag som selvstændig konsulent med rådgivning for danske medieselskaber. I sin fritid har han siden 2008 arbejdet med en række danske skuespillere på forlaget Momo Lydbog.

© Filmmagasinet Ekko