Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

14. sep. 2013 | 19:08

Amerikanerne og brystvorter

14. sep. 2013 | 19:08

Amerikanerne og brystvorter

I diskussionen om Facebooks censur af diverse brystvorter og nøgenhed på henholdsvis Kortfilmmagasinet Ekko og Grand Teatrets hjemmeside glemmes der øjensynligt en enkelt detalje.

Mon ikke det er de amerikanske moralbegreber, som Facebook selvfølgelig frivilligt har underlagt sig, vi er oppe imod?

Og over for dette, må selv den foreslåede attenårs aldersgrænse selvfølgelig give fortabt.

Amerikanerne vil angivelig – kort og godt – ikke præsenteres for brystvorter i det offentlige rum, hvorunder Facebook selvfølgelig hører.

Som et – blandt talrige – eksempler på dette kan der leges ”find forskellen” på nedenstående plakater fra David Finchers The Girl with the Dragon Tattoo (2011) med Daniel Craig og Rooney Mara. 

Den øverste plakat er fra den europæiske lancering, den nederste fra den amerikanske.

Direkte adspurgt om, hvorfor mon brystvorterne var forsvundet fra de amerikanske plakater, svarede en af filmens amerikanske marketingsfolk: ”Noooo, we can’t have that.”

 

 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko