Amerikanerne vil ombringe europæisk film

På en konference under Cannes-festivalen blev de amerikanske ambitioner med al tydelighed afsløret. De vil sætte sig komplet på europæisk film, og i den sidste ende vil det blive amerikanerne, som bestemmer, hvad vi skal se af europæiske film. Der vil nemlig kun blive produceret europæiske film, som amerikanerne har økonomisk kontrol over.

Det hele blev afsløret under en konference, som festivalen havde arrangeret. På konferencen deltog den ledende medarbejder i Netflix: Ted Sarandos.

Det var hårrejsende at følge.

Amerikanerne har med accelererende kraft, og stor dygtighed, sat sig på verdensmarkedet for film. Det amerikanske hjemmemarked var frem til 1970’erne grundpillen i filmindtægterne for amerikanske film.

Sådan er det ikke mere.

I dag kommer i gennemsnit 62 procent af amerikanske films indtægter fra kilder uden for USA. Og nu vil amerikanerne endegyldigt sætte trumf på. De vil også kontrollere europæiske film.

Amerikanerne vil således gøre op med det europæiske filmstøttesystem, som både sikrer europæisk filmkunst og diversitet inden for EU’s grænser. Det europæiske filmstøttesystem har i alle årene været en torn i øjet på amerikansk film, og nu vil de have det afskaffet og indsætte de frie amerikanske markedskræfter i Europa.

Der skal såmænd nok være europæiske politikere, som kan fristes af den idé. Blandt andet ser man den hjemlige kulturpolitiker Michael Aastrup Jensen (V) nærmest tungekysse Netflix.

Ted Sarandos lagde ud med at fortælle om Netflix’ forretningsmodel.

Han redegjorde for den forretningsmæssige tilgang, som Netflix har for at erhverve film fra uafhængige producenter, blandt andre Cary Fukunagas Beasts of No Nation. Sarandos sagde i den anledning: ”Alle de film, vi investerer i, er rentable for producenten. Det er unikt for filmkulturen.”

Med andre ord kan Netflix garantere, at en filmproducent lige kan holde skindet på næsen. Men da Netflix er en abonnementstjeneste, hvor man ikke interesserer sig så meget for den enkelte film, men hele tiden har øjnene fokuseret på abonnementsantallet, vil filmens overskud havne i hænderne på Netflix.

Til dette sagde Sarandos: ”Vi forsøger at kompensere producenten for, hvad vi mener overskuddet ville have været. Men basalt er der intet overskud.”

Nej, et eventuelt overskud ville også være ret svært at påvise, idet Netflix hemmeligholder antallet af gange, de enkelte film bliver set.

Årsagen til Netflix’ modstand mod at offentliggøre antallet af visninger skal ses i lyset af, at man angiveligt ikke vil starte et ”våbenkapløb”, som man ser det inden for tv. Tv-ratings er nemlig, efter Sarandos’ mening, mere negativ end positiv. Mange tv-serier bliver taget af programmet inden for to-tre uger. ”Tv-ratings har ført industrien til at satse på det populære, men ikke ført til bedre tv-serier,” fastslog han.

En bekvem undskyldning for ikke at give producenterne, hvad de i virkeligheden er berettiget til, så man i stedet selv kan score gevinsten.

Sarandos blev ligeledes adspurgt om, hvordan Netflix ville udvælge de film, man vil investere i. Sarandos kaldte processen ”datadrevne fornemmelser” ved hjælp af både selskabets algoritmer (som jo altså er hemmelige) og de ansattes instinkter.

Javel, ja. Ingen tvivl om, at selskabet kun vil investere i film, som kan give tjenesten flere abonnementer. Den enkelte film er man som sådan ligeglad med.

Da der blev åbnet for spørgsmål fra tilhørerne, spurgte en fransk journalist Sarandos, om han var klar over, at Netflix-modellen inden for fem-ti-femten år ville ødelægge europæiske films økosystem.

Denne frygt er begrundet i, at det er Netflix-politik ikke at ville bidrage til finansieringen af europæiske film, som de fleste tv-stationer i Europa gør.

Sarandos afviste journalisten med ordene: ”Netflix vil forbedre økosystemet for europæiske film.” Og det vil man gøre ved at give en global platform for europæiske filmskabere.

Før han kunne fortsætte, kom amerikansk films svar på Don Corleone, filmproducenten Harvey Weinstein, ham til undsætning ved at gribe mikrofonen og forsvare Netflix. Han kaldte den ”en visionær virksomhed” og tilføjede, at man helt skulle skrotte det europæiske filmstøttesystem.

”Jeg så hellere europæiske politikerne bruge pengene på hospitaler og skoler,” udtalte Harvey Weinstein højt. Han sagde, at Netflix' indtræden på det europæiske marked var ”et wake up call” til de monopolistiske europæiske tv-stationer som Frankrigs TF1.

Så sikkert som amen i kirken: Netflix og amerikanerne vil kontrollere europæisk film og indføre de helt almindelige amerikanske markedsmekanismer i Europa.

Det vil slå europæisk film ihjel, ikke mindst filmkunsten. Og de europæiske filmproducenter? Well, de kan få lov at overleve på sultegrænsen.