Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

30. nov. 2015 | 14:35

De største trækplastre i 2016

Skuldrene biografernes tilskuerantal blandt andet hviler på i 2016: Carl Mørck, Scrat, Einar Wegener, Andreas, Niels & Thomas, Batman, Newt Scamander, Dory og Robert Langdon.

Spillefilmene i biograferne har i 2015 oplevet en helt fantastisk folkelig opbakning – en opbakning, der ikke er set mage de sidste mere end 30 år. Om det vil være muligt at slå denne rekord i 2016, kan kun fremtiden vise, men 2016 ser yderst lovende ud. Måske ikke nok til at slå 2015, men håbet er lysegrønt.

Filmkalenderen i 2016 byder på en lang række film, som er fortsættelser af tidligere succeser, spin-offs eller baseret på andet forlæg som for eksempel bøger, tegneserier, videospil eller virkelige begivenheder. Det er nu engang det, som publikum med større og større styrke styrer hen imod, når de vil underholdes på det store lærred.

Man kan selvfølgelig græde snot over, at de originale historier – skrevet direkte til biografernes lærred – har det svært i disse år. Der er bare ikke rigtig noget at gøre ved det. Det er som at vende en supertanker.

Nederst i dette blogindlæg er en liste over samtlige film, som med rimelig sikkerhed vil ramme biograferne det kommende år. Her vil man kunne konstatere, at de originale film repræsenterer 45 procent af udbuddet. Så det er ikke, fordi der mangler originale film. De har blot begrænset tiltrækningskraft på publikum.

Men her er mit bud på de ti film, som vil trække flest publikummer i 2016. Vi arbejder os – sædvanen tro – mod toppen.

 

10. Den danske pige (premiere 4. februar)

Tom Hooper, som har lavet Kongens store tale (2010) og Les Misérables (2012), har filmatiseret David Ebershoffs bog om den danske kunstner Einar Wegener og hans kone Gerda. Det følsomme spørgsmål i deres ægteskab var: Hvad gør man, når den, man elsker, ønsker at skifte køn?

I hovedrollerne møder vi Eddie Redmayne og Alicia Vikander.

Historiens danske element og det, at filmens optagelser blandt andet har fundet sted i Nyhavn, skal nok sikre behørig dansk opmærksomhed. Måske ikke helt i samme klasse som Mit Afrika (1985), men mindre kan også gøre det.

Mit estimat: 280.000 tilskuere.

 

9. Batman v Superman: Dawn of Justice (premiere 26. marts)

Zack Snyder, som blandt andet har prøvet kræfter med 300, Watchmen og Man of Steel, skal i denne film forene den i Danmark så utroligt populære Batman med den knap så populære Superman. Vi må håbe, det lykkes Snyder at nedtone den amerikanske patriotisme, der er så kvalmende i Superman-filmene. Snyder er i øvrigt også hyret til at instruere de to kommende film om Justice League.

De to helte spilles af Ben Affleck og Henry Cavill, mens Wonder Woman spilles af Gal Gabot, Aquaman af Jason Momoa, Lex Luthor af Jesse Eisenberg, Lois Lane af Amy Adams og Jeremy Irons ses i rollen som Alfred.

I denne film bekriger Batman og Superman hinanden, mens en ny trussel opstår og udsætter menneskeheden for større farer end nogensinde før.

Inden fans af de seneste Batman-film går totalt i panik, skal det nævnes, at Christopher Nolan er executive producer på filmen. Superhelte film har dog ikke samme tag i det danske publikum som tidligere. Den seneste Avengers-film blev set af knap 280.000 tilskuere.

Mit estimat: 300.000 tilskuere.

 

8. Ice Age: Collision Course (premiere 7. juli)

 

Femte afsnit af en enestående succeshistorie. De fire forrige film er i alt set af godt 1,7 millioner danske publikummer.

Det standhaftige egern, Scrat, bliver under jagt på det altid undvigende agern sendt ud i rummet, hvor han ved et uheld igangsætter nogle begivenheder, som truer alt liv på jorden. Sid, Manny og Diego kaster sig ud i en spektakulær redningsaktion for at redde vor planet.

Filmen er instrueret af Galen T. Chu og Mike Thurmeier. Sidstnævnte har også stået bag de to seneste film i denne serie.

Mit estimat: 315.000 tilskuere.

  

7. Rogue One: A Star Wars Story (premiere 15. december)

 

Garath Edwards instruerer den første af tre planlagte spin-offs af Star Wars-sagaen. At han både kan håndtere et stort budget og spektakulære optrin, beviste han med Godzilla fra 2014.

Rogue One fokuserer på rebeller, som har fået til opgave at stjæle planerne til Dødsstjernen.

Vores egen Mads Mikkelsen står øverst på rollelisten, som også omfatter Felicity Jones, Alan Tudyk, Ben Mendelsohn og Forest Whitaker.

De seneste tre Star Wars-film blev i Danmark set af 575.000-435.000 tilskuere.

Mit estimat: 400.000 tilskuere.

 

6. Inferno (premiere 13. oktober)

 

Veteranen Ron Howard instrurerer den tredje filmatisering af Dan Browns bøger om Robert Langdon og hans jagt på svarene til fortidens gåder. De to første er Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner.

Denne gang vågner Robert Langdon op med hukommelsestab på et hospital i Firenze og opdager, at hans liv eftertragtes af lejemordere. Med hjælp fra Dr. Sienna Brooks og hans egen viden om symbolik må Langdon tage flugten, mens han samtidig skal løse den mest indviklede gåde, han nogensinde har stået over for.

Tom Hanks besætter atter rollen som Langdon, mens hans hjælper spilles af Felicity Jones. Det danske islæt i denne serie, som Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt tidligere har stået for, varetages af Sidse Babett Knudsen.

De to foregående film blev totalt set af 1,1 millioner danske publikummer.

Mit estimat: 450.000 tilskuere.

 

5. Find Dory (premiere 25. august)

 

Opfølgeren til Pixar-klassikeren Find Nemo fra 2003.

Den umådeligt glemsomme Dory opdager, at hun er født på Marine Biology Institute i Californien og i en ung alder sat ud i havet. Sammen med sine tro følgevende, Nemo og Marlin, sætter hun alt ind i jagten på at finde sine forældre.

Instruktøren bag originalen, Andrew Stanton, er atter på plads med god hjælp fra Angus MacLane.

Den originale film blev set af 473.000 tilskuere. Jeg tror på højere antal denne gang. Det ser man nemlig ofte med toere, hvor originalen efterfølgende også er blevet en gigantsucces i home entertaiment-sektoren.

Mit estimat: 500.000 tilskuere.

 

4. The BGF (premiere 31. juli)

 

Selveste Steven Spielberg står bag kameraet i denne filmatisering af bogen Sofie og den store venlige kæmpe af Roald Dahl. Han er også forfatteren bag Charlie og Chokoladefabrikken, som Tim Burton så succesfuldt filmatiserede i 2005.

Filmen handler om den forældreløse Sofie, der en nat i heksetimen bliver bortført af en SVK – Stor Venlig Kæmpe – som elsker at samle på drømme. Sammen planlægger de at gøre oprør mod Barnegnaskeren, Kødklumpæderen og Knogleknuseren.

Ruby Barnhill spiller Sofie, og Mark Rulance er kæmpen.

Det skal understreges, at filmen er live-action og ikke en animationsfilm. Billedet er hentet fra bogen, som filmen er baseret på, idet intet er sluppet ud fra filmens optagelser endnu.

En god bog plus Spielberg – dét kan ikke slå fejl.

Mit estimat: 525.000 tilskuere.

 

3. Klassefesten 3: Dåben (premiere 6. oktober)

 

Drengerøvene er tilbage! Anders W. Berthelsen, Nikolaj Kopernikus og Troels Lyby er atter klar til at samle de lattermilde i landets biografer.

Som titlen antyder, foregår filmen omkring en dåb, men det er også alt, hvad vi ved om komedien, som denne gang har Birger Larsen i instruktørstolen.

De to foregående film er i alt blevet set af 1,1 millioner publikummer. Jeg forudser, at interessen står usvækket.

Mit estimat: 575.000 tilskuere.

 

2. Fantastic Beasts and Where to Find Them (premiere 17. november)

 

J.K. Rowling har skrevet manuskriptet til denne spin-off af Harry Potter-sagaen, hvor de otte film i alt blev set af 5,5 millioner danske publikummer.

Eventyret om forfatteren Newt Scamander fra New Yorks hemmelige samfund af hekse og troldmænd, 70 år før Harry Potter læser hans bog i skolen.

Filmen indgår i en trilogi, hvor de to øvrige får premiere i henholdsvis 2018 og 2020.

Eddie Redmayne spiller Newt Scamander og blandt de øvrige medvirkende møder vi Ezra Miller, Ron Perlman, Colin Farrell og Jon Voight. Det er Harry Potter-veteranen David Yates, som står ved roret i denne film. Han har tidligere instrueret fire Potter-film.

Harry Potter-fans står allerede og hopper i startboksen.

Mit estimat: 600.000 tilskuere.

 

1. Flaskepost fra P (premiere 3. marts)

Den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger om Carl Mørck og Afdeling Q og samtidig den bedste bog i serien. De to foregående film er blevet set af knap 1,5 millioner publikummer.

Carl Mørck og hans kollega Assad modtager en mange år gammel flaskepost, der har stået og samlet støv i Skotland. Den har noget at gøre med et forsvundet søskendepar, der aldrig er blevet meldt savnet. Mørck og Assad bliver i efterforskningen viklet ind i en grufuld sag om en iskold morder og religiøs fanatisme.

Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt og Søren Pilmark er atter på plads.

Instruktørtjansen er denne gang langt i hænderne på norske Hans Petter Moland, som senest har instrueret Kraftidioten.

Jeg forudser, at den støt stigende interesse for denne filmserie fortsætter af samme årsag, som jeg også ser Find Dory stige i publikumsinteresse.

Mit estimat: 800.000 tilskuere.

 

Samtlige kommende film i 2016:

(Der kommer selvfølgelig flere film til, men nedenstående er situationen i skrivende stund. Premieredatoer er selvsagt med forbehold).

Den gode dinosaur (The Good Dinosaur)
Instr.: Peter Sohn
Originale stemmer: Neil Patrick Harris, Judy Greer, Bill Hader, Frances McDormand og John Lithgow
Premiere: 7/1

The Hateful Eight
Instr.: Quentin Tarantino
Med Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh, Tim Roth, Michael Madsen og Bruce Dern.
Premiere: 7/1

Victor Frankenstein
Instr.: Paul McGuigan
Med Daniel Radcliffe, James McAvoy og Jessica Brown Findlay
Premiere: 7/1

Himlen over Havana (Retour à Ithaque)
Instr.: Laurent Cantet
Med Isabel Santos, Jorge Perugorría, Fernando Hechevarria
Premiere: 7/1

Miss You Already
Instr.: Catherine Hardwicke
Med Drew Barrymore, Toni Collette og Dominic Cooper
Premiere: 7/1

Kollektivet
Instr.: Thomas Vinterberg
Med Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Ranthe og Fares Fares
Premiere: 14/1

The 5th Wave
Instr.: J. Blakeson
Med Chloë Grace Moretz, Maika Monroe og Liev Schreiber
Premiere: 14/1

Daddy’s Home
Instr.: Sean Anders og John Morris
Med Mark Wahlberg, Will Ferrell og Linda Cardellini
Premiere: 14/1

Youth (La Giovinezza)
Instr.: Paolo Sorrentino
Med Michael Caine, Harvey Keitel, Rachel Weisz og Jane Fonda
Premiere: 14/1

Kvinder i for store herreskjorter (Kvinner i for store herreskjorter)
Instr.: Yngvild Sve Flikke
Med Inga Ebsdotter Lilleaas, Henriette Steenstrup og Anne Krigsvoll
Premiere: 14/1

The Revenant
Instr.: Med Alejandro González Iñárritu
Med Leonardo DiCaprio, Tom Hardy og Will Poulter
Premiere: 21/1

The Man Who Knew Infinity
Instr.: Matt Brown
Med Jeremy Irons, Dev Patel og Stephen Fry
Premiere: 21/1

Steve Jobs
Instr.: Danny Boyle
Med Michael Fassbender, Kate Winslet og Katherine Waterston
Premiere: 21/1

Krop og sjæl (Cialo)
Instr.: Malgorzata Szumowska
Med Janusz Gajos, Maja Ostaszewska og Justyna Suwala
Premiere: 21/1

Peggy Guggenheim: Art Addict
Instr.: Lisa Immordino Vreeland
Med Peggy Guggenheim og Marina Abramovic
Premiere: 21/1

Tordenskjold & Kold
Instr.: Henrik Ruben Genz
Med Jakob Oftebro og Martin Buch
Premiere: 28/1

Gåsehud (“Goosebumps”)
Instr.: Rob Letterman
Med Jack Black, Odeya Rush og Halston Sage.
Premiere: 28/1

The Big Short
Instr.: Adam McKay
Med Brad Pitt, Christian Bale, Ryan Gosling og Steve Carell
Premiere: 28/1

Alvin og de frække jordegern på farten (Alvin and the Chipmunks – The Road Chip)
Instr.: Walt Becker
Med Bella Thorne, Jason Lee og Matthew Gray Gubler
Premiere: 4/2

Den danske pige (The Danish Girl)
Instr.: Tom Hooper
Med Eddie Redmayne, Alicia Vikander og Amber Heard
Premiere: 4/2

13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi
Instr.: Michael Bay
Med John Krasinski, Pablo Schreiber og Toby Stephens
Premiere: 4/2

Fifty Shades of Black
Instr.: Michael Tiddes
Med Marlon Wayans, Jane Seymour og Mike Epps
Premiere: 4/2

The Forest
Instr.: Jason Zada
Med Natalie Dormer, Taylor Kinney og Yukiyoshi Ozawa
Premiere: 4/2

Antboy 3
Instr.: Ask Hasselbalch
Med Oscar Dietz, Samuel Ting Graf, Amalie Kruse Jensen, Nicolas Bro og Paprika Steen.
Premiere: 11/2

Deadpool
Instr.: Tim Miller
Med Ryan Reynolds, Morena Baccarin og Gina Carano
Premiere: 11/2

The Model
Instr.: Mads Matthiesen
Med Maria Palm og Ed Skrein
Premiere: 11/2

Bien Maja (Die Biene Maja)
Instr.: Alexs Stadermann
Premiere: 11/2

Trumbo
Instr.: Jay Roach
Med Bryan Cranston, Elle Fanning og Alan Tudyk
Premiere: 11/2

Zoolander 2
Instr.: Ben Stiller
Med Ben Stiller, Owen Wilson, Olivia Munn og Penélope Cruz
Premiere: 11/2

Zootopia
Instr.: Byron Howard
Originale stemmer: Ginnifer Goodwin, Idris Elba og Jason Bateman.
Premiere: 12/2

Hil, Cæsar! (Hail, Caesar!)
Instr.: Ethan Coen og Joel Coen
Med Scarlett Johansson, George Clooney, Channing Tatum, Jonah Hill og Ralph Fiennes
Premiere: 18/2

Gods of Egypt
Instr.: Alex Proyas
Med Gerard Butler, Nikolaj Coster-Waldau og Geoffrey Rush
Premiere: 25/2

How to be Single
Instr.: Christian Ditter
Med Dakota Johnson, Rebel Wilson og Leslie Mann
Premiere: 25/2

Sisters
Instr.: Jason Moore
Med Amy Poehler og Tina Fey
Premiere: 25/2

Spotlight
Instr.: Tom McCarthy
Med Mark Ruffalo, Michael Keaton, Rachel McAdams og Liev Schreiber
Premiere: 25/2

Sauls søn (Saul fia)
Instr.: László Nemes
Med Géza Róhrig, Levente Molnár og Urs Rechn
Premiere: 25/2

James White
Instr.: Josh Mond
Med Christopher Abbott, David Cale og David Call
Premiere: 25/2

Flaskepost fra P
Instr: Hans Petter Moland
Med Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt og Søren Pilmark
Premiere: 3/3

Our Kind of Traitor
Instr.: Susanna White
Med Ewan McGregor, Damian Lewis og Stellan Skarsgård
Premiere: 3/3

Sorgenfri
Instr.: Bo Mikkelsen
Med Mille Dinesen, Troels Lyby, Benjamin Engel og Maria Boda
Premiere: 3/3

Shut Up
Instr.: Farren Blackburn
Med Naomi Watts, Oliver Platt og David Cubitt
Premiere: 3/3

Anomalisa
Instr.: Duke Johnson og Charlie Kaufman
Originale stemmer: David Thewlis, Jennifer Jason Leigh og Tom Noonan
Premiere: 3/3

The Brothers Grimsby
Instr.: Louis Leterrier
Med Sacha Baron Cohen, Penélope Cruz, Annabelle Wallis, Isla Fisher og Rebel Wilson
Premiere: 10/3

Carol
Instr.: Todd Haynes
Med Cate Blanchett, Rooney Mara og Sarah Paulson
Premiere: 10/3

London Has Fallen
Instr.: Babak Najafi
Med Gerard Butler, Morgan Freeman og Angela Bassett
Premiere: 10/3

Arms and the Dudes
Instr.: Todd Phillips
Med Miles Teller, Jonah Hill og Ana de Armas
Premiere: 10/3

Valencia
Instr.: Dan Trachtenberg
Med John Goodman og Mary Elizabeth Winstead
Premiere: 10/3

Lamb
Instr.: Yared Zeleke
Med Rediat Amare, Kidist Siyum og Welela Assefa
Premiere: 10/3

Kung Fu Panda 3
Instr.: Jennifer Yuh
Originale stemmer: Jack Black, Angelina Jolie, Rebel Wilson og Seth Rogen
Premiere: 17/3

Allegiant: Part 1
Instr.: Robert Schwentke
Med Shailene Woodley, Theo James og Naomi Watts
Premiere: 17/3

Dyrene i Hakkebakkeskoven (Dyrene i Hakkebakkeskogen)
Instr.: Rasmus A. Sivertsen
Premiere: 17/3

Knight of Cups
Instr.: Terrence Malick
Med Christian Bale, Natalie Portman, Cate Blanchett og Antonio Banderas
Premiere: 17/3

Pride and Prejudice and Zombies
Instr.: Burr Steers
Med Lena Headey, Lily James, Douglas Booth og Charles Dance
Premiere: 17/3

Ma Ma
Instr.: Julio Medem
Med Penélope Cruz, Luis Tosar og Jon Kortajarena
Premiere: 17/3

Room
Instr.: Lenny Abrahamson
Med Brie Larson, Jacob Tremblay og Sean Bridgers
Premiere: 17/3

Batman v Superman: Dawn of Justice
Instr.: Zack Snyder
Med Ben Affleck, Henry Cavill, Gal Gabot, Jesse Eisenberg, Jeremy Irons og Holly Hunter
Premiere: 24/3

De standhaftige
Instr.: Lisa Ohlin
Med Mikkel Boe Følsgaard, Cecilie Lassen, Morten Holst og Karen-Lise Mynster
Premiere: 24/3

My Big Fat Greek Wedding 2
Instr.: Kirk Jones
Med John Stamos, John Corbett og Nia Vardalos
Premiere: 24/3

Dheepan
Instr.: Jacques Audiard
Med Jesuthasan Antonythasan, Kalieaswari Srinivasan og Claudine Vinasithamby
Premiere: 24/3

Concussion
Instr.: Peter Landesman
Med Will Smith, Gugu Mbatha-Raw og Alec Baldwin
Premiere: 24/3

Eddie the Eagle
Instr.: Dexter Fletcher
Med Taron Egerton og Hugh Jackman
Premiere: 31/3

Øjnenes hemmelighed (“The Secret in Their Eyes”)
Instr.: Billy Ray
Med Nicole Kidman, Julia Roberts og Chiwetel Ejiofor
Premiere: 31/3

Rings
Instr.: F. Javier Gutiérrez
Med Aimee Teegarden, Johnny Galecki og David Dorfman
Premiere: 31/3

Mustang
Instr.: Deniz Gamze Ergüven
Med Günes Sensoy, Doga Zeynep Doguslo og Elit Iscan
Premiere: 31/3

Professor Bieliks hemmelighed (Carte Blanche)
Instr.: Jacek Lusinski
Med Andrzej Chyra, Urszula Grabowska og Arkadiusz
Premiere: 31/3

Marguerite
Instr.: Xavier Giannoli
Med Catherie Frot, André Marcon og Denis Mpunga
Premiere: 31/3

Money Monster
Instr.: Jodie Foster
Med Julia Roberts, George Clooney og Giancarlo Esposito
Premiere: 7/4

Livet & døden – og det der er værre
Instr.: Sofie Stougaard
Med Christine Albeck-Børge, Ellen Hillingsø, Benedikte Hansen, Lars Ranthe og Lisbet Dahl
Premiere: 7/4

The Boss
Instr.: Ben Falcone
Med Melissa McCarthy, Peter Dinklage, Kristen Bell og Kathy Bates
Premiere: 7/4

A Perfect Day
Instr.: Fernando León de Aranoa
Med Benici Del Toro, Tim Robbins og Olga Kurylenko
Premiere: 7/4

Vores sidste tango (Ein Letzter Tango)
Instr.: German Kral
Med María Nieves Rego og Juan Carlos Copes
Premiere: 7/4

The Jungle Book
Instr.: Jon Favreau
Med Neel Sethi. Originale stemmer: Scarlett Johannsson, Lupita Nyong’o og Edris Elba
Premiere: 14/4

Race
Instr.: Stephen Hopkins
Med Stephan James, Jason Sudeikis, Jeremy Irons og William Hurt
Premiere: 14/4

Tulip Fever
Instr.: Justin Chadwick
Med Alicia Vikander, Cara Delevingne og Christoph Waltz
Premiere: 14/4

Genius
Instr.: Michael Grandage
Med Colin Firth, Nicole Kidman, Jude Law og Guy Pierce
Premiere: 14/4

Lady in the Van
Instr.: Nicholas Hytner
Med Maggie Smith, Dominic Cooper og James Corden
Premiere: 14/4

The Huntsman: Winter’s War
Instr.: Frank Darabont
Med Chris Hemsworth og Charlize Theron
Premiere: 21/4

Der kommer en dag
Instr.: Jesper W. Nielsen
Med Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Sonja Richter, Lars Ranthe og David Dencik
Premiere: 21/4

The Finest Hours
Instr.: Craig Gillespie
Med Chris Pine, Kyle Gallmer og Ben Foster
Premiere: 21/4

Valley of Love
Instr.: Guillaume Nicloux
Med Gérard Depardieu og Isabelle Huppert
Premiere: 21/4

Rams (Hrútar)
Instr.: Grímur Hákonarson
Med Sigurður Sigurjónsson, Theodór Júlíusson og Charlotte Bøving
Premiere: 21/4

Captain America: Civil War
Instr.: Anthony Russo og Joe Russo
Med Chris Evans, Robert Downey, Jr. Scarlett Johansson og Jeremy Renner
Premiere: 28/4

Månen over kirsebærtræerne (An)
Instr.: Naomi Kawase
Med Kirin Kiki, Miyoko Asada og Etsuko Ichihara
Premiere: 28/4

Mother’s Day
Instr.: Garry Marshall
Med Jennifer Aniston, Julia Roberts, Kate Hudson og Jason Sudeikis
Premiere: 5/5

1-2-3 NU!
Instr.: Barbara Topsøe-Rothenborg
Medv.: n/a
Premiere: 5/5

Going in Style
Instr.: Zach Braff
Med Morgan Freeman, Michael Caine, Alan Arkin og Ann-Margret
Premiere: 5/5

A Tale of Love and Darkness
Instr.: Natalie Portman
Med Natalie Portman, Makram Khoury og Shira Haas
Premiere: 5/5

Angry Birds
Instr.: Clay Kaytis og Fergal Reilly
Originale stemmer: Peter Dinklage, Bill Hader og Jason Sudeikis
Premiere: 12/5

Bad Neighbors 2: Sorority Rising
Instr.: Nicholas Stoller
Med Seth Rogen, Zac Efron og Rose Byrne
Premiere: 12/5

The Free State of Jones
Instr.: Gary Ross
Med Matthew McConaughey, Keri Russell og Gugu Mbatha-Raw
Premiere: 12/5

Min fars store rejse (Floride)
Instr.: Philippe Le Guay
Med Jean Rochefort, Sandrine Kiberlain og Laurent Lucas
Premiere: 12/5

Maryland
Instr.: Alice Winocour
Med Matthias Schoenaertz, Diane Kruger og Paul Hamy
Premiere: 13/5

X-Men: Apocalypse
Instr.: Bryan Singer
Med Jennifer Lawrence, Michael Fassbender, Hugh Jackman og Channing Tatum
Premiere: 19/5

Snowden
Instr.: Oliver Stone
Med Joseph Gordon-Levitt, Scott Eastwood og Nicolas Cage
Premiere: 19/5

A Bigger Splash
Instr.: Luca Guadagnino
Med Dakota Johnson, Ralph Fiennes og Tilda Swinton
Premiere: 19/5

Alice i Eventyrland: Bag spejlet (Alice Through the Looking Glass)
Instr.: James Bobin
Med Johnny Depp, Mia Wasikowska, Sacha Baron Cohen, Anna Hathaway og Helena Bonham Carter
Premiere: 26/5

Warcraft
Instr.: Duncan Jones
Med Paula Patton, Travis Fimmel og Colin Farrell
Premiere: 26/5

The Neon Demon
Instr.: Nicolas Winding Refn
Med Elle Fanning, Keanu Reeves og Christina Hendricks
Premiere: 26/5

En mand der hedder Ove (En man som heter Ove)
Instr.: Hannes Holm
Med Rolf Lassgård
Premiere: 26/5

Heartstone(Hjartasteinn)
Instr.: Guðmundur Arnar Guðmundsson
Med Þórunn Snjólaug Gunnarsdóttir, Viktór Leó Gíslason og Kristrún Amelía Halliwell
Premiere: 26/5

Midnight Special
Instr.: Jeff Nichols
Med Kirsten Dunst, Joel Edgerton og Michael Shannon
Premiere: 26/5

Teenage Mutant Ninja Turtles 2
Instr.: Dave Green
Med Megan Fox, Stephen Amell og Allessandra Ambrosio
Premiere: 2/6

Robinson Crusoe
Instr.: Ben Stassen
Premiere: 2/6

Remember
Instr.: Atom Egoyan
Med Christopher Plummer, Martin Landau, Bruno Ganz og Jürgen Prochnow
Premiere: 2/6

The Assassin (Nie yin niang)
Instr.: Hsiao-Hsien Hou
Med Qi Shu, Chen Chang og Satoshi Tsumabuki
Premiere: 2/6

The Nice Guys
Instr.: Shane Black
Med Ryan Gosling, Russell Crowe og Matt Bomer
Premiere: 9/6

The Conjuring 2: The Enfield Poltergeist
Instr.: James Wan
Med Carey Farmiga og Patrick Hayes
Premiere: 9/6

Det spritnye testamente (Le tout nouveau testament)
Instr.: Jaco Van Dormael.
Med Pili Groyne, Benoît Poelvoorde og Cathrine Deneuve
Premiere: 9/6

Now You See Me: The Second Act
Instr.: Jon M. Chu
Med Dave Franco, Mark Ruffalo, Woody Harrelson, Jesse Eisenberg og Michael Caine
Premiere: 16/6

Urmageren (”Elser: Er hätte die weld verändert”)
Instr.: Oliver Hirschbiegel
Med Christian Friedel, Katharina Schlüttler og Burghart Klaußner
Premiere: 16/6

Independence Day: Resurgence
Instr.: Roland Emmerich
Med Liam Hemsworth, Jeff Goldblum, Charlotte Gainsbourg, Bill Pullman og Judd Hirsch
Premiere: 23/6

Captain Fantastic
Instr.: Matt Ross
Med Viggo Mortensen, Kathryn Hahn og Missi Pyle
Premiere: 23/6

Central Intelligence
Instr: Rawson Marshall Thurber
Med Dwayne Johnson, Kevin Hart og Danielle Nicolet
Premiere: 30/6

The Shallows
Instr.: Jaume Collet-Serra
Med Blake Lively
Premiere: 30/6

The Idol (Ya Tayr El Tayer)
Instr.: Hany Abu-Assad
Med Tawfeek Barhom, Ahmed Al Rokh og Hiba Attalah
Premiere: 30/6

Ice Age: Collision Course
Instr.: Mike Thurmeier og Galen T. Chu
Orginale stemmer: John Leguizamo, Queen Latifah, Denis Leary og Ray Romano
Premiere: 7/7

Virgin Mountain (Fúsi)
Instr.: Dagur Kári
Med Gunnar Jónsson, Ilmur Kristjánsdóttir og Sigurjón Kjartansson
Premiere: 7/7

Ghostbusters
Instr.: Paul Feig
Med Kristen Wiig, Melissa McCarthy og Kate McKinnon
Premiere: 14/7

Tarzan
Instr.: David Yates
Med Alexander Skarsgård, Margot Robbie, Samuel L. Jackson, Christoph Waltz og John Hurt
Premiere: 14/7

The BFG
Instr.: Steven Spielberg
Med Mark Rylance, Rebecca Hall, Bill Hader og Penelope Wilton
Premiere: 21/7

Knights of the Roundtable: King Arthur
Instr.: Guy Ritchie
Med Charlie Hunnam, Jude Law, Annabelle Wallis, Eric Bana og Mikael Persbrandt
Premiere: 21/7

The Bourne Betrayal
Instr.: Justin Lin
Med Jeremy Renner
Premiere: 28/7

Kæledyrenes hemmelige liv (The Secret Life of Pets)
Instr.: Chris Renaud og Yarrow Cheney
Originale stemmer: Kevin Hart, Albert Brooks, Louis C.K. og Lake Bell
Premiere: 4/8

Mike and Dave Need Wedding Dates
Instr.: Jake Szymanski
Med Zac Efron, Anna Kendrick og Adam DeVine
Premiere: 4/8

Suicide Squad
Instr.: David Ayer
Med Will Smith, Jared Leto, Tom Hardy og Margot Robbie
Premiere: 11/8

Star Trek: Beyond
Instr.: Justin Lin
Med Zoe Saldana, Chris Pine og Simon Pegg
Premiere: 11/8

I blodet
Instr.: Rasmus Heisterberg
Med Kristoffer Bech, Elliott T.C. Hove, Aske Bang og Mads Reuther
Premiere: 11/8

Fuglene over sundet
Instr.: Nicolo Donato
Med Danica Curcic, Nicolas Bro, David Dencik og Signe Egholm-Olsen
Premiere: 18/8

La La Land
Instr.: Damien Chazelle
Med Emma Stone og Ryan Gosling
Premiere: 18/8

Sausage Party
Instr.: Greg Tierman og Conrad Vernon
Originale stemmer: James Franco, Jonah Hill, Edward Norton og Kristen Wiig
Premiere: 18/8

Finding Dory
Instr.: Andrew Stanton
Originale stemmer: Albert Brooks, Ellen DeGeneres og Diana Keaton
Premiere: 25/8

Man in the Dark
Instr.: Fede Alvarez
Med Dylan Minnette, Stephen Lang og Daniel Zavatto
Premiere: 25/8

Florence Foster Jenkins
Instr.: Stephen Frears
Med Meryl Streep og Hugh Grant
Premiere: 1/9

Ben-Hur
Instr.: Timur Bekmambetov
Med Jack Huston, Ayelet Zurer, Sofia Black-D’Elia, Morgan Freeman og Pilou Asbæk
Premiere: 1/9

Mesteren
Instr.: Charlotte Sieling
Medv.: n/a
Premiere: 1/9

The People vs. Fritz Bauer (Der Staat gegen Fritz Bauer)
Instr.: Lars Kraume
Med Bunghart Klaußner, Ronald Zehrfeld og Robert Atzorn
Premiere: 1/9

Patient Zero
Instr.: Stefan Ruzowitzky
Med Natalie Dormer, Stanley Tucci og Matt Smith
Premiere: 1/9

Spectral
Instr.: Nic Mathieu
Med Emily Mortimer, Max Martini og James Badge Dale
Premiere: 8/9

Bridget Jones’ Baby
Instr.: Sharon Maguire
Med Renée Zellweger, Patrick Dempsey og Colin Firth
Premiere: 15/9

It’s Only the End of the World (“Juste la fin du monde”)
Instr.: Xavier Dolan
Med Léa Seydoux, Marion Cotillard og Vincent Cassel
Premiere: 15/9

Kudo and the Two Strings
Instr.: Travis Knight
Originale stemmer: Matthew McConaughey, Chalize Theron og Ralph Fiennes
Premiere: 15/9

Swinger
Instr.: Mikkel Munch-Fals
Med Martin Buch, Mille Dinesen, Rasmus Botoft og Therese Damsgaard
Premiere: 15/9

Fang Rung
Instr.: Max Kestner
Med Carsten Bjørnlund, Sofia Helin, Marijana Jankovic, Dragomir Mrsic og Stina Ekblad
Premiere: 22/9

Buena Vista Social Club: Adios
Instr.: Lucy Walker
Premiere: 22/9

A Cure for Wellness
Instr.: Gore Verbinski
Med Jason Isaacs, Dane DeHaan og Lisa Banes
Premiere: 22/9

When the Bough Breaks
Instr.: Jon Cassar
Med Morris Chestnut, Theo Rossi og Regina Hall
Premiere: 22/9

Life on the Road
Instr.: Ricky Gervais
Med Ricky Gervais og Doc Brown.
Premiere: 29/9

Deepwater Horizon
Instr.: Peter Berg
Med Mark Wahlberg, Dylan O’Brien og Kate Hudson.
Premiere: 29/9

Klassefesten 3: Dåben
Instr.: Birger Larsen
Med Anders W. Berthelsen, Nikolaj Kopernikus og Troels Lyby
Premiere: 6/10

Storks
Instr.: Nicholas Stoller og Doug Sweetland
Originale stemmer: Andy Samberg og Kelsey Grammer
Premiere: 6/10

Gambit
Instr.: Doug Liman
Med Channing Tatum og Léa Seydoux
Premiere: 6/10

Inferno
Instr.: Ron Howard
Med Tom Hanks, Felicity Jones, Ben Foster, Omar Sy og Sidse Babett Knudsen
Premiere: 13/10

Hodja fra Pjort
Instr.: Karsten Kiilerich
Premiere: 13/10

Pete’s Dragon
Instr.: David Lowery
Med Bryce Dallas Howard, Karl Urban, Robert Redford og Oakes Fegley
Premiere: 13/10

Trolls
Instr.: Mike Mitchell
Originale stemmer: Anna Kendrick og Justin Timberlake
Premiere: 13/10

Monster High
Instr.: Ari Sandel
Medv.: n/a
Premiere: 13/10

Jack Reacher: Never Go Back
Instr.: Edward Zwick
Med Tom Cruise, Cobie Smulders og Danika Yarosh
Premiere: 20/10

Underworld: Next Generation
Instr.: Anna Foerster
Med Theo James, Kate Beckinsale og Bradley James
Premiere: 20/10

The Accountant
Instr.: Gavin O’Connor
Med Ben Affleck, Anna Kendrick og Jon Bernthal
Premiere: 27/10

The Girl on a Train
Instr.: Tate Taylor
Med Rebecca Ferguson, Emily Blunt og Luke Evans
Premiere: 27/10

Tre ting
Instr.: Jens Dahl
Med Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort Sørensen og Lærke Winther
Premiere: 27/10

Doctor Strange
Instr.: Scott Derrickson
Med Benedicht Cumberbatch, Rachel McAdams, Tilda Swinton, Mads Mikkelsen og Chiwetel Ejiofor
Premiere: 10/11

Billy Lynn’s Long Halftime Walk
Instr.: Ang Lee
Med Vin Diesel, Kristen Stewart, Garrett Hedlund, Chris Tucker og Steve Martin
Premiere: 10/11

Udenfor Borgen
Instr.: Anne-Grethe Bjarup Riis
Medv.: n/a
Premiere: 10/11

Den magiske æske
Instr.: Jacob Ley
Danske stemmer: Maria Lucia, Bodil Jørgensen og Lars Hjortshøj
Premiere: 10/11

Fantastic Beasts and Where to Find Them
Instr.: David Yates
Med Eddie Redmayne, Ezra Miller, Ron Pearlman, Colin Farrell og Jon Voight
Premiere: 17/11

Familien jul 2: I nissernes land
Instr.: Carsten Rudolf
Medv.: n/a
Premiere: 17/11

Lion
Instr.: Garth Davis
Med Rooney Mara, Nicole Kidman og Dev Patel
Premiere: 24/11

Pettersson und Findus 2: Das schönste weinachten überhaupt
Instr.: Ali Samadi Ahadi
Med Stefan Kurt, Marianne Sägebrecht og Max Herbrechter
Premiere: 24/11

HHHH
Instr.: Cédric Jimenez
Med Rosamund Pike, Mia Wasikowska og Jason Clarke
Premiere: 24/11

Why Him?
Instr.: John Hamburg
Med James Franco og Bryan Cranston
Premiere: 24/11

American Pastoral
Instr.: Ewan McGregor
Med Jennifer Connelly, Ewan McGregor og Dakota Fanning
Premiere: 8/12

Rogue One: A Star Wars Story
Instr: Garath Edwards
Med Felicity Jones, Mads Mikkelsen, Forest Whitaker og Ben Mendelsohn
Premiere: 15/12

Verden er for begyndere
Instr.: Michael Wikke og Steen Rasmussen
Medv.: n/a
Premiere: 15/12

Assassin’s Creed
Instr.: Justin Kurzel
Med Michael Fassbender, Marion Cotillard, Brendan Gleeson og Jeremy Irons
Premiere: 21/12

Passengers
Instr.: Morten Tyldum
Med Jennifer Lawrence, Chris Pratt og Michael Sheen
Premiere: 21/12

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children
Instr.: Tim Burton
Med Eva Green Samuel L. Jackson, Judi Dench og Asa Butterfield
Premiere: 25/12

Sing
Instr.: Garth Jennings
Originale stemmer: Matthew McConaughey, Scarlett Johansson og Taron Egerton
Premiere: 25/12

Dræberne fra Hammel
Instr.: Ole Bornedal
Medv.: n/a
Premiere: 25/12

Jumanji
Instr.: Jonathan Liebesman
Medv.: n/a
Premiere: 25/12 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko