I denne blog bliver der kigget på de internationale filmpriser i perioden 2005-2012, fordelt på hhv. A og B-priser. Endvidere top tyve for de mest præmierede film og instruktører samt filmproduktionsselskaberne bag de mest præmierede film.

De sidste otte år (2005-2012) har danske film, iflg. Det Danske Filminstitut, hjemtaget ikke mindre end 447 internationale filmpriser. Disse prisuddelinger foregår som oftest på filmfestivaler, men der findes selvfølgelig også rendyrkede prisuddelinger, som for eksempel Oscar og Golden Globe.

Det er selvfølgelig umiddelbart imponerende, men er det nu alligevel så imponerende, når man tager i betragtning, hvilke prisuddelinger, der har været storleverandør til dansk film? Der er jo en smule forskel på at blive tildelt en Oscar i forhold til ”Kirkens Pris” v/Reykjavik Filmfestival. Man skal her tage i betragtning, at der findes ikke mindre end 481 forskellige filmfestivaler over hele verden – og et utal af prisuddelinger - og de er selvsagt ikke alle lige prestigefyldte.

I nedenstående skema kan den totale internationale prisregn over dansk film iagttages år for år i perioden 2005-2012.

Men fokuserer man på filmpriser fra de prestigefyldte ”A”-filmfestivaler, som f.eks. Cannes, Berlin og Sundance, samt de mest betydningsfulde prisuddelinger, som Oscar og Golden Globe, tegner der sig et lidt andet billede: Her hjemtager dansk film kun mellem to og syv pr. år.

Paradoksalt nok var 2009 et jubelår, når det handler om de vigtigste priser, i modsætning til det totale antal priser, hvor man her så det ringeste resultat i perioden.

Når man kigger nærmere over de mest præmierede film i perioden, står paradokserne i kø og man må hurtigt konkludere at antallet af filmpriser slet ikke kan bruges som succeskriterium. Det er mere et udtryk for, i flere tilfælde – succesfuldt - at have ramt festivaler med øjensynlig beskeden konkurrence.

Det samme gør sig i overvejende grad gældende, når man kigger ned over listen af instruktører, hvis film er blevet præmieret i perioden.

Og tesen bliver kun understreget yderligere, når man ser ned over listen af filmproduktionsselskaber bag de internationalt præmierede film i perioden 2005-2012.

Beklageligvis har disse 447 priser, som dansk film har modtaget på diverse filmfestivaler og prisuddelinger – alle får jo alligevel en - betydet en devaluering af publikums opfattelse af værdien af disse priser.

Det er blevet hævdet, at filminstruktørerne har behov for priserne, da de er på en ensom færd i deres arbejdsliv. Derfor har de større behov for at få anerkendelse i konkret form.