Reklametrommerne, som der konstant bliver banket på i Hollywood, fortæller hele tiden om nye rekorder. Men det er altid baseret på indtjening i dollars, aldrig tilskuerantallet. 

Hollywood registrerer ikke tilskuerantal på deres film, sådan som man gør i Danmark. Alt måles i the all mighty dollar.

Der findes faktisk slet ingen opgørelser over de mest sete film i verdenshistorien.

For at komme sandheden om de mest sete film i verdenshistorien lidt nærmere er nedenstående de ti største succeser i USA, hvor indtjening er korrigeret for inflation.

På listen må man således kigge lagt efter de senere års højt udråbte største succeser, som for eksempel Avatar, The Avengers, The Dark Knight Rises, Harry Potter og dødsregalierne – 2. del eller Skyfall. Dem finder man først på henholdsvis 14., 27., 63. 106., og 177. pladsen på listen over verdenshistoriens mest indspillende film, korrigeret for inflation.

Det kommer nok bag på mange, at den mest succesfulde film nogensinde er helt tilbage fra 1939. Og der er meget lidt sandsynlighed for, at den nogensinde bliver slået.

Det angivne tal i dollars efter filmens titel er den amerikanske indtjening korrigeret for inflation.

10. Snehvide og de syv dværge, 1937. Indtjening: $854.460.000

Walt Disneys tegnefilm efter brødrene Grimms eventyr krævede ikke mindre end seks instruktører og otte manuskriptforfattere at forløse. Filmen var den første amerikanske tegnefilm i spillefilmlængde og er verdens mest sete. Verdens første tegnefilm i spillefilmlængde var argentinske El apóstol fra 1917 af Quirino Cristiani.

Filmen krævede over to millioner tegninger, inden Walt Disney var tilfreds. Samtidig var filmen banebryder for en meget lukrativ sideforretning for de amerikanske studier: salg af filmrelateret merchandise, ligesom der i forbindelse med filmen blev udgivet verdens første pladealbum, der havde forbindelse til en film. Sergei M. Eisenstein kaldte filmen ”the greatest film ever made”. Filmen modtog da også en helt speciel æres-Oscar, som bestod af en stor statuette og syv små.

Som mange senere Disney-film havde den premiere i New Yorks Radio City Music Hall. Da filmen var færdigspillet måtte samtlige over 6000 sæder i biografen ompolstres, idet filmens børnepublikum angiveligt var blevet så rædselsslagne over, hvad de så på lærredet, at de havde tisset i bukserne. Indtægterne fra filmen finansierede Disney Studiet i Burbank.

9. Eksorcisten, 1973. Indtjening: $878.157.400

Det kan nok være William Friedkins djævleuddrivelsesfilm, efter William Peter Blattys roman, satte sindene i kog i forbindelsen med premieren i USA. Hvis Max von Sydow ikke allerede var en verdensstjerne, så blev han det så sandelig i forbindelse med denne film, ligesom Linda Blair blev et household name.

Danske aviser rapporterede flittigt fra den amerikanske premiere, som blandt andet kunne fortælle, at der holdt ambulancer klar uden for biograferne for at tage sig af publikummer, der besvimede af chok under filmen. Specielt onani-scenen med krucifikset fik religiøse kredse på barrikaderne.

I enkelte engelske byer forbød det lokale byråd filmen, hvilket førte til bizarre ”Eksorcisten Bus Tours”, som bragte publikum til nærliggende byer, hvor filmen blev vist. I Danmark formåede filmen dog ikke at skabe så forfærdelig megen furore. Stanley Kubrick ønskede at instruere filmen, men kunne ikke komme overens med Warner Bros. Filmen vandt to Oscars – for bedste lyd og bedste manuskript baseret på andet forlæg. 

8. Doktor Zhivago, 1965. Indtjening: $985.635.500

David Leans mammut-helaftensfilm blev præsenteret i 70 mm som et modtræk til tv’s større og større overtag. Filmen er baseret på Boris Pasternaks roman, der har baggrund i den russiske revolution. Filmen fik dog først premiere i Rusland i 1994. Den delte om nogen anmelderne - nogle kaldte den forloren med blafrende kulisser, andre et mesterværk. Lean blev så påvirket af de dårlige anmeldelser, at han svor aldrig at ville lave film igen.

Alle sejl blev virkelig sat til. Alene optagelserne strakte sig over et år, og budgettet voksede fra $5,0 mio. til $15,0 mio. David Leans første valg som Zhivago var Peter O’Toole, som dog afslog på grund af de gruopvækkende oplevelser, han havde haft med samme instruktør i forbindelse med Lawrence of Arabia. Rollen gik i stedet til Omar Sharif, som fik selskab af Julie Christie, Geraldine Chaplin, Rod Steiger og Alec Guinness. Maurice Jarres tema-melodi blev en landeplage over hele verden og er nok den, filmen huskes bedst for i dag. Filmen blev tildelt fem Oscars – alle i mindre betydningsfulde kategorier.

7. Dødens gab, 1975. Indtjening: $1.016.945.800

Steven Spielbergs haj-film, efter en roman af Peter Benchley, kom til at definere den moderne sommer blockbuster, idet hele 67 millioner amerikanere så filmen i sommeren 1975. Mange fejl på den mekaniske haj tvang Spielberg til ikke at vise hajen og i stedet blot lade John Williams adrenalinpumpende musik følge hajens perspektiv under vandet. Spielberg skylder en stor tak til de uformående tekniske folk bag hajen!

Også i denne film noterer man sig Spielbergs anstrengte forhold til advokater. Han opkaldte hajen Bruce efter sin advokat.

Bag filmen var alt kaos: Universal havde urealistiske deadlines, filmen påbegyndtes med et ufærdigt manuskript, og optagelserne steg fra de projekterede 52 dage til 155. Sidstnævnte overskridelse fik filmholdet til at referere til filmen som ”Flaws”. Skuespilleren Robert Shaw gjorde sit yderste for, at kaos blev vedvarende. Anderledes stod det til med Richard Dreyfuss og Roy Scheider, hvor sidstnævnte improviserede den berømte replik ”you're gonna need a bigger boat". Vandt tre Oscars – alle i mindre betydningsfulde kategorier. 

6. De ti bud, 1956. Indtjening: $1.040.140.000

En af de helt store Hollywood-legender, den dengang 75-årige Cecil B. DeMille, står bag denne kolos af en bibel-film. Under optagelserne verserede der en vittighed om, at hvis filmen blev en succes, ville det være DeMilles skyld, men hvis den floppede, ville det være Guds skyld. Ligesom Doktor Zhivago var denne film en del af den oprustning, Hollywood havde igangsat for at understrege tv’s ufuldkommenhed. Filmen kunne prale af over 14.000 statister og 15.000 dyr.

I Michael Moores Bowling for Columbine er der en reference til Charlton Hestons rolle. Dybt undrende konstaterer en af Moores interviewede om den dybt konservative Heston, der var et ivrigt medlem af National Riffle Association, som til stadighed forsvarer retten til at bære våben: ”Det var jo ham, der var Moses!” For det ikke skal være løgn var Heston ligeledes Voice of God. Filmen vandt en enlig Oscar for bedste visuelle effekter. 

5. Titanic, 1997. Indtjening: $1.075.667.300

James Camerons legendariske film var omgærdet af mange bange anelser inden premieren, idet man ikke mente, at filmen ville kunne tiltrække et publikum, når alle jo vidste, hvad filmen ville ende med. Risikoen og det tårnhøje budget krævede engagement fra hele to Hollywood studier: Paramount Pictures og 20th Century Fox. Paramount fik de amerikanske rettigheder, Fox de internationale.

Mange ting kunne være gået rivende galt. Matthew McConaughey og Tom Cruise var på tale som Jack Dawson og Jennifer Aniston på tale som Rose DeWitt Bukater. Gudskelov stod Cameron fast på Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, hvor førstnævnte udødeliggjorde replikken ”I’m the King of the World”. Cameron var også sikker på, at filmen ikke skulle have nogen sange, lige indtil han hørte Céline Dion synge My Heart Will Go On. Og nu vi er ved 2013-dollars korrigeret for inflation: En førsteklasses suite ombord på Titanic ville i dag andrage $75.000 eller kroner 426.000, men så fulgte der også butler med!

Titanic var oprindelig budgetteret til $135 mio., men endte på $200 mio. Den gjorde næsten rent bord ved Oscar-uddelingen i 1998 ved at hjemtage hele elleve statuetter, inklusive bedste film. Dog blev den forbigået i samtlige skuespilkategorier.

4. E.T.: The Extra-Terrestrial, 1982. Indtjening: $1.126.323.100

Steven Spielbergs film om en grimrian af et rumvæsen, der har et yderst påtrængende behov for at ringe hjem, blev lavet, inden computergenerede billeder blev dagens orden i Hollywood-film. Det satte special effects-folkene på noget af en prøve for at få rumvæsenet til at se nogenlunde livagtig ud. Filmen blev dog i dvd-udgaven udsat for computergenerede billeder, idet Spielberg fjernede alle skydevåben fra filmen.

E.T. kostede $10 mio. at producere og ti procent af budgettet gik til special effects folkene. Filmen satte Drew Barrymore på stjernehimlen, endda i en sådan grad, at hun selv mange år efter blot blev refereret til som den lille pige fra E.T. Vandt fire Oscars – alle i mindre betydningsfulde kategorier.

3. The Sound of Music, 1965. Indtjening: $1.130.778.100

Robert Wises filmatisering af musicalen om familien von Trapp. Denne bloggers hadefilm nummer et ud af samtlige på denne liste. Når Christopher Plummer istemmer Edelweiss, er der simpelthen ikke plads nok i skoene, når tæerne krummer sig. Plummer brød sig da heller ikke om sangen og bad om at få den erstattet, men han fik ikke sin vilje. Hvad skuespillere ikke gør for penge! Og bedre bliver det ikke, når den jomfrunalske Julie Andrews, der er lige så sexet som et køleskab, springer rundt i alperne og synger The Hills are Alive. Og børnene er så artige og velfriserede, at man skulle tro, de kom fra en fremmed planet eller direkte fra en ekstrem udgave af Far til fire.

Tildelt fem Oscars, inklusive bedste film og bedste instruktion – også i dette tilfælde blev skuespilpræstationerne ignoreret af Akademiet. Faktisk er Mamma Mia! den eneste musical, som overgår denne i utålelighed. Nogle af verdens bedste film kommer fra den amerikanske filmindustri, men det gør de værste også!

2. Stars Wars, 1977. Indtjening: $1.414.269.600

George Lucas er ikke verdens mest produktive instruktør, faktisk tæller karrieren kun seks film. Til gengæld har hans indsats, som både instruktør og producent, sat et umiskendeligt fingeraftryk på de sidste fire årtiers amerikanske filmindustri. Og det skyldes selvfølgelig i overvejende grad Star Wars-sagaen, hvor den første film besætter andenpladsen over filmhistoriens mest sete film. Den første episode af de foreløbig seks Star Wars-film – flere er på vej – var samtidig springbræt for Harrison Fords karriere.

Som med så mange af verdens største succeser troede ikke mange på Star Wars. Både United Artists og Universal havde betakket sig, kun 20th Century Fox ville punge ud med de $8 mio., filmen var budgetteret til. Den endte dog med at gå $3 mio. over budgettet.

De amerikanske biografer troede heller ikke på den, og det var først, da Fox skruede bissen på og truede biograferne med, at de ikke ville få tilbudt den potentielle blockbuster, Hævnen er sød, at biograferne bøjede sig. Hævnen er sød endte med blot at omsætte ti procent af Star Wars’ indtægter. Tre uger efter premieren var Fox’ aktier fordoblet i værdi. I filmen blev replikken "May the force be with you" udødeliggjort. Vandt seks Oscars – alle i mindre betydningsfulde kategorier.

1. Borte med blæsten, 1939. Indtjening: $1.604.234.300

Victor Flemings episke film om den amerikanske borgerkrig, efter Margaret Mitchels roman, er stadig verdens mest sete film, til trods for de 74 år filmen har på bagen. Ukrediteret hjælp til instruktionen af filmen fik Fleming dog af George Cukor og Sam Wood. Filmens producent, David O. Selznick, skal dog om nogen, have æren for denne film.

Selvom kampen om rollerne i filmen var hård, var der mange, som ikke troede på den, blandt andre Gary Cooper, der afviste rollen som Rhett Butler. Han forudsagde, at filmen ville blive det største flop i historien, og han var glad for, at det var Clark Gable – og ikke ham selv – som ville gå på næsen. Jo, de var søde dengang. De øvrige væsentlige roller gik til Vivien Leigh, Olivia de Havilland og Leslie Howard. Clark Gables slutreplik: ”Frankly my dear, I don’t give a damn” er blevet filmhistorie.

Borte med blæsten havde et budget på $4,0 mio. Syv uafhængige kamerahold blev brugt til at filme branden i Atlanta. På grund af Anden Verdenskrig, handelsforviklinger mellem USA og Danmark og den amerikanske blokade af de danske biografer, fik filmen først premiere i Danmark i 1958. Den fik dog allerede premiere i Sverige i 1941. Det fik en entreprenant forretningsmand til i 1949 at indsætte skibe over sundet – de såkaldte Scarlett-både – for at sejle danskere til Sverige, så de kunne opleve filmen. Det blev en yderst lukrativ forretning. Borte med blæsten blev tildelt otte Oscars, inklusive bedste film, bedste instruktion, bedste manuskript og bedste kvindelig hoverolle.