15. juli 2014

20.000 Days on Earth

Trailer | Madman Films

20.000 Days on Earth (Instr. Iain Forsyth & Jane Pollard)

Dansk premiere 2. oktober 2014

Den dystre multikunstner, Nick Cave, har allerede bevist sin sans for drama med spillefilmene Lawless og The Proposition. Nu har han givet sig i kast med dokumentargenren med 20.000 Days on Earth.

20.000 Days on Earth markerer Nick Caves dag nummer 20.000 i livet. Filmen er en fiktionaliseret udgave af 24 timer i musikerens liv, der både indebærer dybe samtaler om livet og filmaften med børnene.

Filmen er instrueret af det visuelle kunstnermakkerpar, Iain Forsyth og Jane Pollard, og er skrevet i samarbejde med Nick Cave selv.

20.000 Days on Earth vandt ved Sundance Film Festival både bedste instruktion og bedste klipning inden for dokumentarfilm.

Kommentarer

Hver uge sætter Ekko fokus på traileren til en ny film.

Du er velkommen til at komme med din kommentar nedenfor.

© Filmmagasinet Ekko