07. dec. 2020

Smagen af sult

Foto | Henrik Ohsten

Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal viser passioneret skuespil i traileren til Christoffer Boes billedkønne maddrama.

Af Nicki Bruun

Christoffer Boe har efterhånden været hele vejen rundt i filmverdenen. 

Han startede karrieren med kunstfilmen Reconstruction, der vandt en pris i Cannes. Senere tog han springet til serierne Forhøret og Kriger, og før det stod han bag kæmpesuccesen Journal 64

Nu er han klar igen – denne gang med maddramaet Smagen af Sult, der har fået sin første trailer. 

Her oplever man intensiteten både på arbejdspladsen og i hjemmet, når parret Carsten og Maggi kæmper for en Michelin-stjerne til deres restaurant. 

Der er store følelser og bombastisk musik, når København bliver vist fra sin mest billedskønne side. 

Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal spiller øjensynligt de to hovedroller med en passion, som skuespillere ikke altid får lov til at udfolde i danske film. Og de befinder sig i en verden haute cuisine, man ikke er vant til at se i dansk film.

Christoffer Boe har skrevet filmen sammen med sædvanligvis driftsikre Tobias Lindholm, så der er grund til at tro på, at dramaet er skruet godt sammen. 

Smagen af Sult får premiere i danske biografer den 25. februar.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko