Skuespilleriet fejler ikke noget, men Elles er uden tematisk fokus og synes ikke rigtig at vide, hvor den vil hen med sin historie. Ud over at flirte med en omgang softcore-porno og synkront vise borgerskabets indiskrete charme.
Anmeldelser
On the Road
Filmatiseringen af On the Road er desværre kun blevet til et sympatisk ekko af Jack Kerouacs beat-klassiker og ikke så meget et kunstnerisk bud anno 2012, selvom filmskaberne har gjort sig umage.
Geronimo
Fransk film blander krads realisme med dans i en passioneret og noget skizofren fortælling om kærlighed og ære.
Pixels
I Pixels angriber Pac-Man, Donkey Kong og andre figurer fra de klassiske arkadespil Jorden. Filmen er akkurat lige så dum og håbløs, som den lyder.
My Sweet Pepperland
Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.
Irrational Man
Selvom Irrational Man ikke kan holde trit med Woody Allens beslægtede mesterværker, så svøber instruktøren kyndigt den eksistentialistiske tragedie i sommerlig idyl.
Maries historie
En poetisk historie om en blind- og døvfødt fransk pige og hendes nonnelærer rammer med overbevisende skuespil i midten af hjertet.
The Selfish Giant
Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.
Promised Land
Gus Van Sants nye film om de miljømæssige konsekvenser af naturgasudledning byder på et eftertænksomt drama, hvis man kan sluge filmens tykke venstrefløjsbudskab.
Fantastic Four
Fortællingen om de fire unge, der pludselig bliver fantastiske, er originalt rollebesat. Men kampen mod superskurken virker som et kedeligt og pligtskyldigt optrin.
Table 19
Der er kun få ægte grin i usjov og utroværdig komedie om en fest, man gerne vil gå glip af.
Når noget slutter
Engelsk coming of old age-drama med Charlotte Rampling og Jim Broadbent er en film for sanserne og følelserne, men man skal være åben for at se dem.

