Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes

Det vildeste og mest gruopvækkende ved sagen om Ted Bundy er uden tvivl omfanget og antallet af ofre. 

Det kan lyde tørt, men det, der for alvor slår én, er, hvor vanvittige Ted Bundys uhyrligheder var. 

I perioden 1974-78 mishandlede, voldtog og dræbte Bundy et hav af mennesker, for det meste unge kvinder. Han blev dømt til døden, og man anslår, at han står bag i omegnen af 30 mord. Læg dertil, at det lykkedes seriemorderen at flygte hele to gange, mens han befandt sig i politiets varetægt. 

Det er hele denne historie Netflix og instruktør Joe Berlinger fortæller med Conversations with a Killer, der har undertitlen The Ted Bundy Tapes. 

Seriens titel er en kreativ spidsvinkling, der desværre lover mere, end seriens indhold reelt berettiger. 

For ja, en del af serien består godt nok af interviews med Ted Bundy, som journalisten Stephen Michaud foretog i 1980, men det element er ikke så meget i fokus, som titlen indikerer. 

I stedet for at være det store, dybdegående interview med morderen er Conversations with a Killer mere en traditionel, om end medrivende, dokumentarisk oprulning af hele den omfattende og lange sag. 

Serien er derfor en logisk forlængelse af den lange række af true crime-programmer. Ted Bundy er nemlig en af de mest navnkundige og berygtede seriemordere i amerikansk historie. Med tiden er han nærmest blevet et symbol på morderen, der ligner svigermors drøm, men i virkeligheden er et bestialsk monster. 

Ted Bundy er nydelig, veluddannet og charmerende, men den karakteristik gør ham næsten endnu mere uhyggelig og utilregnelig. 

Det er i hvert fald det billede, serien tegner af seriemorderen. Og selv om det er spændende, har man svært ved at slippe tanken om, at Joe Berlinger og co. har ladet sig fortrylle lidt for meget af Ted Bundy-myten og er gået for ukritisk til værks. Serien giver i hvert fald raskt væk taletid til kilder, der bidrager til netop den myte. 

På Twitter advarede Netflix da også sine brugere mod at se serien alene, da Conversations with a Killer fik premiere i sidste uge – nok med et lille glimt i øjet og med sans for markedsføring. 

Joe Berlinger bygger især de fire afsnit op om samtaler med diverse politifolk, advokater og journalister samt masser af avisudklip, nyhedsudsendelser og retssalsoptagelser. 

Den form er ordinær og gennemtærsket, så selv om den langt fra fylder nok, er Bundys stemme og beretning seriens største tilløbsstykke. 

Det er skiftevis fascinerende og grusomt at lytte til seriemorderen, fordi han trods alt bliver den primære adgang til den interessante afstumpethed. Ironisk nok er Bundy uddannet i psykologi, så det er en grotesk oplevelse at høre ham analysere den potentielle gerningsmand, uden at han tilsyneladende skænker det en tanke, at han taler om sig selv. 

I det store hele ender Conversations with a Killer dog som en ret tilforladelig, men veldrejet true crime-serie. 

Joe Berlinger viser sig som en visuelt tænkende dokumentarist, når han skaber associative montager, der anslår 1970’ernes stemning af seriemordere, amerikansk forstadsidyl og Vietnam-krig. 

Men det løfter aldrig for alvor serien. 

Paradoksalt nok er det svært at engagere sig rigtigt i Ted Bundys ugerninger, fordi ofrene er så mange. Serien springer med udgangspunkt i en gennemgående tidslinje rundt imellem mange af de mord, som Bundy begik. Det er overvældende, men også en smule distancerende. 

Conversations with a Killer er guf for fans af true crime-genren, men på trods af formatets tålmodighed trænger Joe Berlinger aldrig ind i en af USA’s mest berygtede seriemordere og gør os klogere på, hvad der drev ham. Første afsnit hedder The Handsome Killer, og i sidste ende er det den myte, som serien cementerer. 

Historiens måske mest uudgrundelige morder tog svarene med sig i graven.