Et af de store øjeblikke i Michael Manns klassiker Heat er, hvor de to modstandere, storgangsteren og politimanden (Robert De Niro og Al Pacino), mødes i et øjeblik og anerkender hinandens både fælles og adskilte skæbnetro.
Ære mellem tyveknægte, spillets regler og lovens lange arm finder sammen i en konsensus om liv og død på begge sider af loven.
Det samme sker næsten i Netflix-serien Helikopterkuppet, hvor den serbiske storgangster på en bar møder den serbiske politikvinde. På hver sin side af deres nye fædreland Sveriges lov og orden, men med fælles fortid i deres folkeslag.
Helikopterkuppet er inspireret af Manns gangstermelodrama, og det gælder måske også det virkelige kup. For serien er drejet over virkelighedens grandiose kup i Stockholm i 2009, hvor 67 millioner svenske kroner blev stjålet fra et depot ved hjælp af en helikopter.
Det er der allerede lavet en dokumentarfilm om, men i Helikopterkuppet er affæren omsat til en traditionel kupserie. Vi følger forberedelsen og udførelsen af et kup, som skal være det sidste og føre til evig lykke for de implicerede.
Fokus er på de involverede forbrydere, men som i Michael Manns mesterværk følger vi også politiet i skikkelse af den serbisk-svenske politikvinde Leoni, som har sat sin karriere på spil efter en brutal anholdelse. Nu skal hun opklare kuppet for at redde sit job.
Fremfor for alt følger vi de to barndomsvenner fra samme etniske minoritet.
Rami har realiseret det borgerlige liv med kone og barn efter en fængselsstraf. Men han bliver snydt i et rejeprojekt, kommer til at skylde bistre mænd penge og ender igen i hænderne på den kyniske og forbrydergeniale Michel.
Da serien begynder, er Rami på flugt. Han er jagtet af anonyme forfølgere, lettere paranoid og helt alene i verden.
Serien gestalter underholdende en langsom omgang katten-efter-musen i særlige svenske omgivelser. Vi er nede ad samme boldgade som i Jens Lapidus’ gangsterroman Cash, som en af seriens instruktører, den danskuddannede Daniel Espinosa, iscenesatte med samme elan i filmen Snabba Cash fra 2010.
Michel spilles af dæmoniske Ardalan Esmaili, som ligner George Clooney på en arabisk prik, og hans kæreste leveres veloplagt af danske Vic Carmen Sonne (Holiday, Pigen med nålen). Endnu et dansk bidrag er Jonas Alexander Arnby (Når dyrene drømmer), som har instrueret tre af de i alt otte afsnit.
Michels ven Rami er seriens hovedperson, og den samspilsramte og sympatiske ulykkesmus spilles solidt og stovt af Mahmut Suvakci, der også har en rolle i Snabba Cash.
Katten er Leonie, den serbiske strisser og enlige mor, som hader svenske sexforbrydere. Hun er gestaltet blødt og brutalt af Iskra Kostic. Men i det hele taget er persongalleriet spraglet og spektakulært, stort set sat op på Sveriges mange etniske grupperinger.
Handlingen, der er baseret på en roman af Jonas Bonnier, følger for så vidt nøje virkelighedens realiteter. Serien tager sin tid med forberedelserne. Og den viser, at selve udførelsen er hårdt arbejde og megen møje. Disse kupmagere skal mere sammenlignes med atleter end voldsmænd, fordi de stræber efter at udføre det perfekte kup med præcision ned i selv den mindste detalje.
Det er kupgenrens særkende og samme nøjeregnende omhyggelighed, vi danskere udleverer satirisk med Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.
Her er det meget nordisk. Når Rami skal købe våben, er det hans tur til at passe barn. Så barnet er med i den lyssky underverden i fars bæresele. I det hele taget kan man bag den flamboyante historie ane den beskidte bandekriminalitet, som hærger vort naboland.
Helikopterkuppet er underholdende uden voldsomme optrin og blodige skærmydsler. Men den har et mindre problem, i og med at den både vil være socialrealistisk sædeskildring og fatal noir-historie.
Slutningen er således abrupt ude af balance med seriens gode, langsomme rytme. Lidt ærgerligt, men det forhindrer os ikke i at anbefale en kupserie båret af en helt særlig, svensk stil.
Kommentarer