Nazister i gaderne!
Med Tyrs krigersymbol på grønne flag marcherer mænd i hvide skjorter rundt i Skandinaviens større byer under navnet Den Nordiske Modstandsbevægelse.
Målet er at stoppe jøderne fra at udskifte alle hvide mennesker med muslimer. En lignende teori fik Anders Breivik til at myrde 77 mennesker 22. juli 2011.
Siden er fascismen blomstret i Norden.
I seks år har dokumentaristen Henrik Evertsson fulgt skandinaviske højreradikale grupper som Den Nordiske Modstandsbevægelse, Stopp Islamiseringen av Norge og danske Stram Kurs på ualmindeligt tæt hold.
Senest stod instruktøren bag en undersøgende dokumentarserie om Estonias forlis, og det fik ham både sigtet for at bryde gravfreden og anklaget for usaglige konspirationsteorier i svenske Filter Magasin.
Men når den hærdede filmmager denne gang banker på døren hos Nordens mest hadefulde mennesker, bliver han budt på kaffe og kage.
Serien ønsker nemlig ikke at afsløre nynazisterne som uhyrer, men derimod forstå, hvad der driver dem.
Kun sjældent finder en forarget mine vej til Evertssons imponerende pokerfjæs, mens litervis af racistisk had strømmer ud af de medvirkende, som aldrig hverken dæmoniseres eller accepteres af dokumentaren.
Empatien kommer for alvor frem i andet afsnit. Det giver et sjældent detaljeret og gribende indblik i, hvordan almindelige mennesker bliver radikaliseret i så voldsom grad.
De fortæller historier om, hvordan de som unge ville hylde deres land med en nationalistisk t-shirt, hvilket medførte mobning i skolen. Eller hvordan en lærer ydmygede dem for deres holdninger under en politisk debat i klassen.
Herefter var der ingen vej tilbage.
Mest sørgelig er 93-årige Vera Oredssons historie. Hun voksede op i et tysk hjem med voldelige og strenge forældre, inden hun som tiårig blev en del af Hitlerjugend.
”Dér fik jeg ikke tæsk,” siger hun om sin lykkeligste tid, og siden har hun holdt fast i nazismen, selv om hendes datter ikke vil se hende.
Hver gang ekstremisterne ekskluderes af venner, familie og samfundet, søger de dybere ind i hulen, hvor kammeraterne står klar til at styrke hadet, indtil det potentielt bliver farligt.
Vold og magt virker heller ikke på ekstremisterne. Evertsson bruger Stram Kurs’ berømte Koran-kastning i april 2019 som eksempel. Inden demoen var partiet ikke i nærheden af at få nok underskrifter til at stille op til Folketinget, men efter angreb på det sølle optog strømmede det ind med underskrifter.
Serien overser detaljen, at Stram Kurs fuskede med vælgererklæringer, men få vil bestride, at partiets succes eksploderede efter demoen. I dokumentaren taler Rasmus Paludan nærmest taknemmeligt om angriberne, der skabte hans politiske karriere.
Omgivet af fjender kommer ikke med et udtalt svar på, hvad den rigtige løsning er på problemet, men præsenterer sobert de nordiske landes forskellige tiltag og konsekvenserne af disse.
Man fornemmer dog klart en hældning til det standpunkt, at vold og eksklusion af ekstremisterne kun gør problemet værre.
Mange medvirkende forskere på området opfordrer til at lukke de frastødende holdninger ind i demokratiet og lad dem dø i den offentlige debat. Det er, siger de, bedre end at forbyde grupperne, så holdningerne bobler uimodsagt i samfundets skyggeside med risiko for pludselig at kunne eksplodere.
Det mest overbevisende argument er den nu tidligere mellemleder i Den Nordiske Modstandsbevægelse, Jimmy Thunlind. I løbet af serien bliver den bløde mand mere og mere hadefuld, i takt med at hans overbevisninger går ud over hans job, bil og datter.
Men da han får opmærksomhed og bliver taget seriøst af dokumentaren, bløder han langsomt op. Og til sidst er han klar til at forlade gruppen og endda hjælpe Evertsson med at afsløre nogle af organisationens mest skræmmende hemmeligheder.
Omgivet af fjender er en overbevisende serie om, hvor meget det kan hjælpe at have empati med de mennesker, der fortjener det mindst.
Kommentarer