”Det, du gør for mig, er for resten af livet. Det viser mig, at du er den rette.”
Det er svært ikke at blive lidt blød i knæene af de romantiske ord ytret af en flot og charmerende mand. Desværre har han ikke kærlighed, men økonomisk svindel på hjerte.
De fleste er for længst blevet bekendt med fænomenet onlinedating – også de dårlige oplevelser, som følger med at søge kærligheden på internettet.
Tinder er tidens mest populære datingapp. Med et swipe til højre eller venstre vælger man, om man gerne vil lære en person bedre at kende.
The Tinder Swindler proklamerer, at når du har set true crime-dokumentaren, vil du aldrig turde swipe ja igen.
Det er lovligt selvskrydende, men filmen rammer uden tvivl noget i vores tid. Den er et skrækeksempel på, hvilke farer der er i vores evigt voksende forbrug af sociale medier.
Dokumentaren starter som et eventyr, men ender som et mareridt.
Den fortæller historien om tre kvinder og én mand. Det kvindelige trekløver hedder Cecilie, Pernilla og Ayleen. Manden kalder sig Simon Leviev, men er født Shimon Hayut under beskedne kår i Israel.
Via omfattende identitetssvindel og løgne fremstår han som en milliardærsøn, der lever det søde liv og færdes overalt i verden. I virkeligheden bruger han kvinders søgen efter kærlighed til at finansiere en tilværelse på første klasse.
Han fortæller løgne om, at der er trusler mod hans liv og virksomhed, og at han ikke har mulighed for at tilgå sin egen ”formue”. Derved får han kvinderne til at tage lån og oprette nye kreditkort, så de kan sende penge til ham.
Når pengene skal tilbagebetales til kvinderne, går det bare ikke lige så tjept. Faktisk sker der intet, og så er det ellers videre til næste intetanende offer, som venter bag det næste swipe.
The Tinder Swindler har af åbenlyse grunde taget verden med storm.
Nyhedsværdien er til at forstå. Og med brug af dokumentation som talebeskeder, videoer, billeder og utallige tekstbeskeder – velvilligt leveret af de tre kvinder – bliver historien bygget op med alle følelserne uden på tøjet.
Det er en ubehagelig historie fuld af psykopati og hensynsløs ligegyldighed.
The Tinder Swindler minder på mange måder om den danske dokumentar En fremmed flytter ind fra 2017.
Her smykker en dansk mand sig med lånte fjer, men ikke i lige så voldsom grad som Simon Leviev. Israelerens korthus falder sammen til sidst – især takket være norske Cecilie Høyfjell, der som et af hans ofre lukker medierne ind i historien.
Men retfærdigheden sker ikke fyldest.
Filmen viser vores samfunds nærmest sygelige fascination af karismatiske personer, og det er steget til uhyggelige højder på grund af de sociale medier.
Efter dokumentaren har 31-årige Shimon Hayut givetvis fået sværere ved at narre kvinder på internettet, men nu kan han i stedet tjene penge på at være ”svindleren fra Tinder”.
Han er efter den store reaktion på dokumentaren gået til modangreb og har kaldt filmen fiktion. Han er bare en ung singlefyr, der var på jagt efter kærligheden.
Den påstand kommer han næppe langt med.
Spørgsmålet er til gengæld, om han overhovedet fortjener en rolle i rampelyset. En spillefilmudgave af dokumentaren er allerede på tale, og det er lige før, at man frygter, at Shimon Hayut skal spille sig selv.
Hvis The Tinder Swindler kan gøre naive sjæle mere bevidst om nettets farer, tjener den et formål. Men i sidste ende bidrager dokumentaren til den persondyrkelse, den forsøger at gøre op med.
Kommentarer