Ekko offentliggør interviewet bag injuriesagen

”Min hovedanke er ikke, hvad de skriver. Det er, at jeg ikke får lov at kommentere påstandene i samme publikation, som påstandene bliver publiceret i.”

Sådan siger Peter Aalbæk Jensen til Journalisten.dk (23/10), og det er en pointe, Zentropa-direktøren har gentaget mange gange i de seneste ugers medieblæst om Filmmagasinet Ekko.

Alligevel har han valgt at stævne journalist Mikkel Kofod og Ekkos chefredaktør for en otte måneder gammel netartikel, Tjente en kvart million på åben casting, hvor han rent faktisk kom til orde både før artiklen, i artiklen og efter artiklen.

”Jeg ser ikke noget principielt galt i, at man skal betale for at komme til casting,” siger han således i artiklen. ”Folk kan gøre, hvad de har lyst til. Der er ikke noget galt i at lave andre veje, hvor folk kan komme til fadet på.”

Parwani bryder tavsheden
For at dokumentere, at Aalbæk er blevet hørt, offentliggør magasinet nu en ordret udskrift af Mikkel Kofods interview med producenten om sagen i december 2011 – altså flere uger før offentliggørelsen af den omstridte artikel.

Skuespillerspirerne skulle i 2009 betale 350 kroner for at deltage i ”Danmarks største åbne casting”, og instruktøren Manyar I. Parwani indkasserede omkring 250.000 kroner. Pengene forsvandt på mystisk vis, og i dag tre år senere er filmen stadig ikke produceret.

Men i torsdags (25/10) brød Parwani tavsheden og forklarede i en pressemeddelelse, at hans nære ven og samarbejdspartner, Faisel Butt, kom i dårligt selskab og stak af med pengene til udlandet.

Ekko har forgæves forsøgt at få Butts version af forløbet.

Vi var involveret
Sagens stridspunkt er, om Ekko var berettiget til at kalde Parwanis film for et Zentropa-projekt. Det mener Peter Aalbæk ikke. Ifølge producenten var der tale om et græsrodsprojekt, hvor han blot gav en hånd med som en vennetjeneste.

Aalbæk er vred på Ekko, fordi han efter egen opfattelse ikke fik mulighed for at forklare det i artiklen, som nu danner grundlag for injuriesagen. Men udskriften viser, at Aalbæk tværtimod bekræfter, at Zentropa var involveret.

”Ja, jeg ved godt, at vi er involveret i et projekt,” siger han og henviser til Louise Vesth og Ida Marie Harder Jeppesen, som begge henholdsvis er ansatte producer og junior producer på Zentropa (det lykkedes dengang ikke for Ekko at få en kommentar fra dem).

I sin pressemeddelelse fastslår Parwani, som Zentropa har indkaldt som vidne i injuriesagen, at ”Zentropa var notorisk involveret i dette projekt, selvom der ikke var udfærdiget noget kontraktuelt om dette”.

”Jeg har aldrig, sådan som det ellers er blevet påstået, brugt Zentropas logo uden at have aftalt dette med Peter Aalbæk Jensen,” skriver Parwani.

Ville hjertens gerne modtage penge
Aalbæk har i de seneste uger også understreget, at selv om han i princippet ikke synes, at der er noget galt i at opkræve penge for casting, så vil Zentropa aldrig gøre det.

”Vi ville aldrig opkræve gebyr i forbindelse med en casting til en Zentropa-film,” sagde Aalbæk til Politiken i lørdags.

Men i Ekko-interviewet fra december svarer Aalbæk mere ubekymret, at Zentropa ”hjertens gerne ville modtage dem (pengene, red.)”.

”Er det noget, I kunne finde på at støtte igen … altså at caste på den her måde,” spørger Mikkel Kofod.

”Ja, det ser jeg ikke, der er noget galt i,” svarer Peter Aalbæk Jensen.

Går instruktør på klingen
Peter Aalbæk Jensen bliver ikke spurgt, om det er ham eller Zentropa, som har taget pengene. Årsagen er, at Ekko ikke på noget tidspunkt har haft den mistanke.

Mikkel Kofod understreger da også i interviewet, at ”jeg vil jo ikke skrive, at det er jer, der ligesom står for det”.

Både i artiklen den 5. januar og pressemeddelelsen, som blev udsendt samme dag, står der, at pengene blev indsat på Parwanis konto. Det er derfor også instruktøren – ikke Aalbæk – som journalisten går på klingen om pengenes forsvinden.

Ikke ændret i artikel
Aalbæk udtaler i weekendens Information, at Ekko har ændret i artiklen på nettet. ”I den nuværende version, der ligger på Ekkos hjemmeside, står der, at pengene blev indbetalt på Parwanis konto. Det stod der ikke, da de publicerede den,” siger Aalbæk.

Men kigger man i artikel-databasen Infomedia, kan man se, at der ikke er ændret så meget som et komma siden offentliggørelsen. Infomedia trak en kopi af artiklen på dagen for offentliggørelsen.

Ifølge Information burde Aalbæk måske i virkeligheden være vred på Ritzaus Bureau, der den 5. januar samlede Ekkos historie op. I deres udgave var oplysningen om, at casting-pengene blev indsat på Parwanis konto, nemlig faldet ud. Og overskriften var ændret til: ”Zentropa tjente kvart million på casting.”

Nyt interview med Aalbæk
Noget kunne tyde på, at det var Ritzau-versionen, som flittigt blev citeret i den øvrige presse, der fik Aalbæk til at sende en mail til Ekkos chefredaktør den 5. januar.

”Vi kommer til at udbede os en berigtigelse, da det ikke er et Zentropa-projekt, og at den almindelige læser og dine dumme kollegaer i andre medier fortolker det, som om vi var involverede,” skrev Aalbæk.

Ekko tilbød straks at lave et nyt interview med Aalbæk, hvor han fik mulighed for grundigt at forklare sig. Det blev til artiklen Aalbæk: Projekt var Parwanis eget, som Ekko bragte på hjemmesiden dagen efter den første artikel, nemlig den 6. januar.

_________________________________________________________

Ekkos interview med Peter Aalbæk Jensen
december 2011

Ekko: Jeg ringer, fordi jeg er i gang med at skrive om Manyar Parwanis projekts Klar til optagelse.

Peter Aalbæk Jensen: ”Ja.”

Ekko: Og jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål til et interview i den forbindelse. Jeg har lige seks-syv spørgsmål eller sådan noget. Har du tid til det nu her?

Aalbæk: ”Jae.”

Ekko: Ok, det lyder godt. Jeg skal starte med at høre, ja, hvor mange der sendte deres castingbånd ind? Altså, det var jo det der med, man skulle betale 350 kr., og så skulle man indsende sin casting på video. Ved du, hvor mange der gjorde det?

Aalbæk: ”Det ved jeg ikke, for pengene er ikke sendt ind på Zentropas konto, der ellers hjertens gerne ville modtage dem.”

Ekko: Okay, fordi jeg skulle til at spørge dig, om du ved, hvor pengene er blevet af?

Aalbæk: ”Altså, mig bekendt er de ikke indbetalt til Zentropa.”

Ekko: Ok, så det har været noget som … øh hvad hedder han … en konto, Manyar har lavet eller?

Aalbæk: ”Det kunne jeg ikke lige høre.”

Ekko: Ja. Er det en konto, han har lavet, Manyar Parwani?

Aalbæk: ”Jeg aner det ikke. For som sagt jeg ved ikke, hvem der har lavet kontoen, og hvem der har administreret den. Jeg er ret sikker på, at det ikke er Zentropa.”

Ekko: Ok. Er det noget, man kunne finde ud af eller sådan ... for altså, jeg vil jo ikke skrive, at det er jer, der ligesom står for det. Men jeg kunne godt tænke mig … altså det er jo ret mange penge, det drejer sig om. Jeg har hørt, at der var 2000, der har betalt 350 kr. Så jeg kunne godt tænke mig at prøve at få at vide, hvor de penge er blevet af. Men jeg ved ikke, om der …

Aalbæk: ”Ja, det ved jeg ikke. Som sagt, jeg har ikke kontoen eller administrerer den. Så det har jeg ikke nogen viden om.”

Ekko: Ej, ok, ja. Jeg talte med Dansk Skuespillerforbund. De mente, at de penge skulle tilbage til dem … at de skulle tilbagebetales. Men er det noget, du vil tage initiativ til?

Aalbæk: ”Altså, som sagt, jeg har ikke haft noget at gøre med den del af operationen.”

Ekko: Nej, ok.

Aalbæk: ”Og jeg ved ikke noget om det. Ej heller har jeg mening om det, da jeg ikke ved, på hvilke præmisser man har indbetalt 350 kr.”

Ekko: Ok. Det er fordi … der er jo lavet sådan en Facebook-side for det her projekt, hvor der står, at filmen bliver lavet hos jer … på Zentropa. Og du medvirker jo også i sådan en lille kortfilm der. Det er sådan set … det er derfor, jeg ringer til dig.

Aalbæk: ”Ja, jeg ved godt, vi er involveret i et projekt. Vi har som sagt ikke modtaget nogen penge.”

Ekko: Okay. Er det projekt stadig hos jer?

Aalbæk: ”Det må du lige sige igen, der røg forbindelsen.”

Ekko: Ok. Er projektet stadig hos jer, altså er det stadig i Zentropa-regi?

Aalbæk: ”Jeg ved det ikke. Jeg vil påstå, at det er et år, jeg hørte noget om det sidst.”

Ekko: Ved du hvem, der var producer på det sidst så?

Aalbæk: ”Jeg tror, det var Louise Vesth og Ida Haarder (Zentropa-ansatte producere, red.), bilder jeg mig ind.”

Ekko: Okay, okay. Ved du, om der har været nogen … nogen finansieringsplan, da det her projekt startede op?

Aalbæk: ”Jeg kan ikke huske det. Det har der sikkert været, men jeg kan simpelthen ikke huske det.”

Ekko: Okay. Så du ved ikke, om der er blevet søgt støtte eller …?

Aalbæk: ”Næ, det må du sgu nok lige spørge Ida eller Louise om. Altså, jeg har været med i nogle optagelser, og så har jeg hørt om det til et møde derefter. Og han har fortalt lidt om, hvad han ville med filmen. Og det syntes jeg lød sindssygt spændende. Og det er det, jeg har hørt om det i mit liv, tror jeg.”

Ekko: Okay altså. Er det noget I kunne finde på at støtte igen … altså at caste på den her måde?

Aalbæk: ”Ja, det ser jeg ikke, der er noget galt i.”

Ekko: Nej, altså problemet er jo …

Aalbæk: ”Hvis det er en castingsession. Det må folk jo gøre, som de har lyst til.”

Ekko: Ja. Altså det der med … Problemet er jo, at der ikke er kommet nogen film ud af det, kan man sige. Og folk har jo betalt penge.

Aalbæk: ”Ja, det ved jeg som sagt ikke noget om. Men som sagt kan jeg ikke se noget galt i, at man laver andre veje til, at andre slags folk kan komme til fadet.”

Ekko: Altså, du mener … du ser ikke noget galt i, at man betaler 350 kr. for en casting?

Aalbæk: ”Næ, næ, ikke umiddelbart. Men som sagt så har jeg aldrig set præmisserne for, (uklar tale) hvordan man fik de her penge. Men … principielt synes jeg ikke, der er noget galt i at betale nogen penge ind til et alternativt projekt.”

Ekko: Ok. All right. Det var faktisk det.

Aalbæk: ”Ok, det er godt, fint.”

Ekko: Tak for hjælpen, hej.

Aalbæk: ”Hej.”