Kampen om sofavælgerne

Søndag aftens primetime på DR er den danske nationalscene for tv-serier. Serierne samler seerne foran skærmen, og de nye, store satsninger ventes derfor med spænding. Både af publikum og af markante røster i det danske mediebillede.

Allerede inden der var optaget så meget som et eneste afsnit af Adam Prices nye serie Borgen, der handler om livet på og omkring Christiansborg, var Søren Espersen fra Dansk Folkeparti ude med riven. I et debatindlæg forestillede han sig, hvordan ”de røde lejesvende” vil gå fordomsfuldt til værks.
                   
”De højreorienterede er magtgale, korrupte, uden social ansvarlighed, ufølsomme, klimabenægtere og racistiske. De venstreorienterede er alt det modsatte – og de kæmper stædigt og ærligt imod overmagten – og gør det med følsomhed og kærlighed og ofte med livet som indsats,” skrev Espersen og skitserede et persongalleri præget af de skabende kræfters formodede politiske præferencer. Nu er serien klar til premiere den 26. september kl. 20. Så kan alle selv få syn for sagn og deltage i diskussionen på et kvalificeret grundlag. Seriens hovedforfatter Adam Price giver ikke meget for udmeldinger som Espersens.

”Den form for kritik er jo et udtryk for visse politikeres holdning til Danmarks Radio som institution. Man ønsker måske DR’s indflydelse begrænset, så kritikken er mere politik end en konkret vurdering af DR’s dramaproduktion,” konstaterer Adam Price, der netop nu har travlt med at give forårets afsnit 11 og 12 en sidste gennemskrivning.

”Jeg kan i hvert fald sige, at det har været mit store ønske at fordele sol og vind lige inden for rimelighedens grænse. Serien er ikke kun for os med ’de rigtige meninger’. Det er måske en kliché i sig selv, men det ser jo unægtelig ud, som om de fleste progressive kunstnere og kreative befinder sig i et spekter fra De radikale og ud mod venstrefløjen. Det er i hvert fald relativt få, som åbent erklærer sig som tilhængere af højrefløjen, hvilket formentlig er et levn fra 60’erne og 70’ernes traditionelle polariseringer.”

Mundfuld som modstander
Adam Price understreger, at han ingen interesse har i at lave ”en lille, lyserød saga om de søde drenge og piger, som får deres ting igennem ved ærligt og sobert politisk arbejde, mens vælgerne elsker dem”.

”Tv er et massemedium, og søndags- dramatikken er for hele Danmark. Og som skrivende og formidlende kunstner må man anerkende, at der i Danmark er en politisk virkelighed, hvor den ene halvdel stemmer på rød blok og den anden halvdel på blå. Så hvis vi fra starten udnævner alle, som stemmer på blå, til at være idioter, har vi misforstået opgaven,” mener Adam Price og fremhæver Aaron Sorkins populære tv-serie, The West Wing.

”Man er ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren Aaron Sorkin og hans folk er demokrater. Men ikke mindst derfor har de sørget for, at alle republikanere bliver taget meget alvorligt og har stærke stemmer. De skal være en stor mundfuld som modstandere. På samme måde har jeg gjort meget ud af, at selv folk, som opererer inden for en del af det politiske liv, hvor jeg ikke selv hører hjemme, skal have en god, men også humoristisk stemme, som måske altid taler sandt,” forklarer Adam Price.

I stedet for at pege fingre ad politikerne vil Adam Price gerne udfordre sofavælgerne. For det er let nok at sidde i sofaen og mene en masse, men straks sværere at handle ud fra sine holdninger.

”Da jeg arbejdede på TV 2, talte den daværende programchef Bo Damgaard meget om ’sofasituationen’. Vi skulle lave dramatik, som kunne ses af hele familien hjemme i sofaen. Målet med Borgen er bestemt, at man skal få en god oplevelse hjemme i sofaen, men jeg har også ønsket at skabe noget, som forhåbentlig kan få folk op af de bløde sæder og ud at blande sig i vores demokrati. Borgen må meget gerne få flere sofavælgere hen til stemmeurnerne. Jeg opfatter serien som en hyldest til demokratiet.”

Lovmaskinens liv
DR og kanalens fiktionschef Ingolf Gabold skaber tv-dramatik ud fra princippet om ”one vision”, hvor forfatteren har den gennemgående vision. Adam Price er DR’s seneste skud på stammen over hovedforfattere, der også tæller Stig og Peter Thorsboe og Søren Sveistrup. Et andet vigtigt princip hos public servicestationen er det om ”den dobbelte historie”: Tv-serien skal skabe identifikation hos seerne, samtidig med at der skal være etiske og sociale konnotationer.

Borgen er i den forstand en klassisk DR- serie. Adam Price fik ideen efter at have arbejdet som manuskriptforfatter på Anna Pihl for TV 2. Han havde lyst til at skrive noget, som er plotdrevet uden at være en politiserie. Han ville gerne prøve kræfter med sværere stof, og idéen har været at undersøge, om man kan bevare magten og samtidig bevare sig selv.

Det spørgsmål udforsker serien med historien om den 40-årige politiske leder Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), der ved seriens start vinder en jordskredssejr. Nyborg er omgivet af et væld af politiske med- og modspillere – journalister, spindoktorer og embedsfolk – som alle sammen er med til at tegne et portræt af beslutnings- processerne i det danske demokrati.

Centralt står Birgitte Nyborgs medierådgiver Kasper Juul (Pilou Asbæk) og den politiske journalist Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen). Selv om serien stiller skarpt på én politikers personlige rejse, kommer man med de to andre hovedkarakterer rundt om hele mediemaskinen og kommunikationsstrategierne, der er forbundet med det politiske liv. Med to sæsoner og en samlet spilletid på, hvad der svarer til cirka tolv spillefilm, er der tid til at udforske mange forskellige karakterer og konflikter.

Muligheden for at tegne et nuanceret billede af den danske lovmaskine har ifølge Adam Price været det mest spændende ved det langstrakte arbejde med serien.

”Det politiske liv har altid interesseret mig. Bare det, at der findes et begreb som ’politikerlede’, er fascinerende. Siden Anders Fogh kom til, er der sket en professionalisering af det politiske liv i Danmark, som er interessant, fordi spillet har ændret sig markant. Det handler ikke kun om holdninger, men i høj grad også om, hvordan man professionaliserer den måde, ens holdninger eller budskab kommer ud på.”

Dedikerede politikere
Mens mange thrillere og dramaer præsenterer det politiske liv som en beskidt affære, har hensigten med Borgen aldrig været at lave højspændt drama om magtens onde mænd.

”Christiansborg er et hus, som har åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det handler om, at nogle mennesker er utrolig engagerede i at ændre verden. Måske ikke på en måde, som du eller jeg kan lide, men de har en holdning til, hvordan verden skal hænge sammen, og derfor arbejder de enormt meget. Dovne politikere findes, selvfølgelig gør de det, men der findes også utrolig dedikerede, arbejdsomme politikere, og vi skal have dem alle sammen med.”

Adam Price forklarer, at det rent dramatisk er meget mere interessant at udfordre de gode, ærlige karakterer end dem, der i forvejen er intrigante eller mistroiske.

”Vi har prøvet at give magten til et menneske, som vil alt det rigtige, for at se, hvad det sker. Vi siger: ’Nu kan du ikke bare stå med alle de politisk korrekte holdninger i et hjørne og lægge armene lidt fornærmet over kors, når nogen ikke vil lave forlig med dig, fordi du kommer fra et lille parti.’ Pludselig er det dig, der har magten, og hvad gør du så?”

Familien på arbejdspladsen
I Danmarks Radio var man i starten bekymret for, om det politisk forankrede materiale ville blive for tungt eller smalt. Derfor har Adam Price gjort en del ud af at skildre karakterernes privatliv. Birgitte Nyborg er gift og har to børn, og første afsnit skildrer med et glimt i øjet, hvordan kalorierne diskuteres på hjemmefronten, når den lille sorte dragt pludselig er en sød tand for stram.

Adam Price insisterer på, at humor er en del af enhver historie, og når man skriver til primetime søndag aften, skal man kunne engagere bredt. ”Der skal være en identifikation gennem karakterernes indre liv og deres familier. Men vi har også snakket meget om, at hovedplottet om selve det politiske gerne må være krævende. Man kan ikke lave en politisk serie uden at tale finanslov eller nævne forespørgselsdebatter og retsudvalget og så videre. Der er det så vores opgave at gøre det spændende, og det kan vi gøre ved at vise, at det her optager vores karakterer helt enormt. Vi siger: ’Hvis I elsker vores karakterer, så må I også elske det, de laver – eller i hvert fald synes, at det er interessant.’”

”På det punkt har vi kunnet hente inspiration i The West Wing, hvor adskillige afsnit handler om en ellen anden finurlig, processuel manøvre, man ikke har noget begreb om. Men det er faktisk heller ikke det væsentlige. Man kan se, at præsidenten og alle de andre er meget optaget af det, og derfor er publikum det også.”

”The West Wing er jo i virkeligheden en serie om et fodboldhold, som spiller for præsidenten. Med Borgen har vi villet lave en familie på arbejdspladsen, men hvor seerne samtidig undervejs bliver lidt klogere på de søjler, som demokratiet hviler på.”